Hej Lisbeth
Klart dit bedste digt.
Det flyder rigtig godt og fortæller en historie man kan følge.
Lidt dommedag har du dog med og det virker som en generel ting i dine digte.
Mvh
Bo

Hej Lisbeth

Ud over at det vist er det man kan kalde en dommedags tekst, så flyder den ganske godt og giver lidt til eftertanke.
About how mankind played dice with the world.
About how we were in oblivion hurled.
Det er eneste rim hvor det halter, hvilket er synd da det ødelægger flowet lidt.

Teksten er ellers en der giver mening og stof til eftertanke.
Mvh
Bo

Hej Lautaro.

Rigtig flot digt, både sprogligt og indholdsmæssigt. Rimene virker naturlige, og rytmen holder (næsten) hele vejen igennem. Jeg snublede dog et enkelt sted:

But as time went by and brick came to brick
The heart in the poor child often felt sick

Det er som om du har en stavelse for meget med i anden linje sammenlignet med de øvrige vers. Det er ikke slemt, men jeg måtte lige genlæse den for at finde rytmen. Jeg foreslår, at du fjerner "poor", så glider rytmen bedre, og i samme ombæring slipper du for at pådutte læseren en mening, som vi (i hvert fald jeg) allerede har.

Men et rigtig flot digt under alle omstændigheder.

Mvh
Eddie

ingen kommentare ...... udover at mit ene øje græder *_*

Wow, meget dybt.
Jeg er meget imponeret over den måde, du rimer helt uden at det bliver plat.
Meget, meget flot og tankevækkende.
(Og tusind tak for din kommetar til mine digte, jeg er helt ny og kan ikke finde ud af at sende breve..)
:) Amalie

Tak for kommentaren.
mvh.
Jytte

Virkelig anderledes, men kanon god historie!
Jeg er vild med idéen om tre forskellige kvinder tre forskellige steder, som mere eller mindre deler samme skæbne uden at være klar over det.
Meget dramatisk og dog letlæseligt.
Spændende fra start til slut - og en glimrende slutning i øvrigt :-)

Held og lykke i konkurrencen!

Hi Lisbeth
Pyha så kom der ellers gang i fantasien, en uhyggelig, men tankeskabende historie
Held og lykke

Teksten minder mig om Crash eller Traffic, hvor man følger "tilfældige" mennesker, der alligevel har en tilknytning til hinanden. Jeg kan rigtig godt lide idéen, og jeg synes, det er rigtig godt, hvordan tilknytningen her er drømmesengen (interessant ord) og de misbrugsforhold, kvinderne er i. Teksten er klar, men jeg synes, der er mange personer for så kort en tekst; teksten kommer til at virke overfladisk.

Louise.

En halvgod novelle kan man måske sige. Det er sådan set nogle ret gode anslag til spænding du beskriver, men det er en ret underlig måde at slutte på, synes jeg. Jeg var overbevist om at drømmesengene på en eller anden måde skulle kæde historierne sammen, men det gjorde de ikke, og novellen kommer derfor til at fremstå som tre individuelle historier uden slutning. Næste gang koncentrerer du dig om én historie og skriver den færdig, ikk, for du kan sagtens skrive.

-christian

Den novelle kan sikkert blive til en god roman. Men som den er nu, synes jeg der mangler noget.
Mvh, Michael

Du er god til at dramatisere og fremstille nogle ekstremt beskidte og problematiske forhold. Det handler vel egentlig om misbrug, undertrykkelse og sygelighed. Du inddrager stormen i novellen på flere planer. Stormer bliver måske her et billede på det destruktive som er uden for al kontrol.

Tak Lisbeth for de malende (skræk)scenarier.

Ingen tvivl om at der er materiale til en hel roman. Men nu var begrænsningen 5000 ord og så skal man jo stramme teksten meget op. Så sidder jeg tilbage sammen med alle de andre læsere og tænker over hvad der videre sker: Med de stakkels piger og de hjerneblæste mænd; med stormen og med kultursammenstødene. Det er nu ikke så dårligt, det at kunne bruge sin fantasi til at brygge videre på historien - et yderst veldokumenteret middel.

Umiddelbart fandt jeg kun ét fejlskrevet ord (forestilte), men døm mig ikke for hårdt hvis der var flere, jeg har i skrivende stund ikke læst de øvrige kommentarer til din tekst.

Jeg vil huske din tekst, det er jeg ikke i tvivl om, og i lang tid se for mig tre kvinder der i samme butik skal have en drømmeseng. ... nu er en drømmeseng jo naturlig i tekstens forløb, men DRØMMEseng står osse for mig som en hyperbel på det at drømme om at komme videre i livet.

Held og lykke med konkurrencen/Kalle

Jeg var godt underholdt hele vejen, men blev lidt skuffet over slutningen. Jeg havde forventet og håbet at de tre kvinders veje krydsedes på et tidspunkt, men jeg kan godt se din pointe. Du har bare alt for mange gode ord og for lidt plads at sprede dem på!

Hej Lisbeth, det er så tre parallelhandlinger, den første med den muslimske pige har en uhyggelig aktualitet og det er bestemt et fint træk, at du så fortæller om to danske kvinder, der også er i fare for at blive myrdet, visse danskere er ikke et hak bedre, fint nok at få det fortalt. De tre situationer er så fortalt lige ud af landevejen, et par steder bøjer du måske for meget i neon, som når du siger om den muslimske piges familie, at "de var fundamentalister om en hals." Det fremgår allerede af deres reaktioner og handlinger. Visse historier fungerer fint med åbne slutninger, men i den her ved jeg ikke rigtigt, alle tre skæbner var nogen, som jeg gerne ville have hørt mere om og deres respektive historier fængede bestemt, men så var det lidt en sær fornemmelse, at man ikke fik mere at høre. Til gengæld kunne jeg da godt lide ironien i ekspedienten, der ikke fattede at så mange kvinder købte drømmesenge i dag. Tre forløb, som fængede godt nok og som jeg gerne ville have hørt udfaldet på, men det var da godt nok fortalt. VH Mons

Du har mange rigtig gode ting. Ting som skal med i en novelle for at fange læseren. Du opbygger slutningen i dine afsnit med ubesvarede antydninger så spændingen bevares. Dine 3 personer ses primært i forhold til det overordnede tema, men det virker nu meget godt. Sproget er også generelt godt. Du har få af/ad fejl - mens de er rigtige andre steder. Forkerte endelser på tillægsord få steder. Du opbygger handlingen perfekt, så jeg når slet ikke at studse over den manglende show effekt.
Ud fra din titel kan jeg godt se, at slutningen må være som den er. Men din opbygning er så god, at man er nødt til at følge dramaet lidt længere. Også for at få et bedre input til personerne.
Familien, som var fundamentalister (lige umiddelbart tænker jeg - terrorister, men kan godt se hvad du mener - måske kunne du sige traditionelle til fingerspidserne eller noget bedre. Eller som senere sige - den fundamentalistiske tro).
Broderen, der forbander søsteren, den fundamentalistiske tro og hele miseren langt væk, ligner en kontrast. Jeg ville have glædet mig til at se hans respons. Når han hader den fundamentalistiske tro, må han jo handle anderledes end ventet? Det pirrer - så lov at gøre historien færdig.
Godt tema, som altid vil være aktuelt.

Ja. Cliffhanger, det må man nok sige.
Måden du har lavet slutningen, gjorde mig glad, for det gav mig en god læseoplevelse. Jeg kan sagtens se hvad meningen er med kompositionen og de parallelle kronologier. Du har endda givet teksten struktur, med kapitler, der hver især fortæller en af personernes historier og "skæbnesvangre bevæggrunde". Det er egentlig ret genialt, bortset fra nogle enkelte ting. Plottet er for stort og de gør at du må fortælle historien med meget få ord. Det er lidt ærgeligt, for det er et godt plot, som bare skal have mere levende mennesker indeni- Der mangler ikke meget, ,måske 5 linjer mere ved hvert kapitel, så er personerne blevet ægte.
Men det var en god novelle. Jeg blev revet med, Hvis jeg skulle sige en konstruktiv ting, skulle det være, at jeg synes din alvidende fortæller varierer lidt tilfældigt, - nogle gange henvender den sig direkte til læseren, andre gange er den blot et helt objektivt kameratvindue ind til historien. Jeg synes her, at man skal bestemme sig for, hvilken af disse fortællertyper, man vil bruge.

Hej Lisbeth

Scenen i butikken (kapitel 7) er rigtig god. Ekspedientens fantasi omkring drømmesenge slår da slet ikke til.
Det gør mændene i historien så til gengæld. På en helt anden måde. Og desværre ret stereotypt.
Novellen er bygget op i stil med diverse katastrofilm og sådan set er det udmærket med mange skæbner, men jeg synes du opbygger en forventning om at de mødes. I hvert fald virkede det sådan på mig - og selvom jeg med noget god vilje (og efter at være kommet til at læse din kommentar:-)) godt kan se, hvad du antyder i slutningen, så må jeg desværre fortælle dig, at jeg synes en sætning er for lidt og gør slutningen alt for åben.
Det er jo så din første novelle, og der er potientiale til noget interessant - men det skal lige lokkes mere frem.

vh. Pia Hansen

... Og sådan kunne det blive ved. Case-stories i en uendelighed, og det er sikkert sandt altsammen. Menjeg har svært ved at få det til at blive til en historie. Her er stof til en hel række noveller. Måske det er dem du skal skrive.
Kåemer

Med novellens begrænsning synes jeg, at du gør det virkelig godt. Det er meget der skal fortælles på så lidt plads. Måske skulle du have nøjes med færre personer og skrevet mere om den enkelte.
Overskriften er fremragende. Den passer perfekt til novellen. Ligeledes er slutningen fin. Jeg kan selv godt lide at overlade noget til læserens egen fantasi. Kapitler er noget nyt, men her fungerer det fint. Man farer ikke vild i handlingen.
Rigtig fin novelle.
V.h.
BEJ1

Godt flydende sprog, og noget af en cliffhanger!

Hvis dette er dit første forsøg på en novelle, så må jeg sige at jeg er imponeret - godt gået!

Jeg ville måske gerne have haft lidt mere kød på kvinderne, de er for stereotype, som den fremstår nu, og mændene virker meget brutalt voldelige. Uden at kende denne type konflikter indefra har jeg en idé om, at der trods alt er langt fra at slå sin kone til at slå hende ihjel...

Held og lykke i konkurrencen

/Mette

Jeg skulle lige vænne mig til, at novellen var delt op i kapitler. Det gør man normalt kun i en roman - men, hvorfor ikke?

Kapitlerne hjalp med at holde styr på de forskellige skæbner. De greb mig nu ikke, dertil var de for tyndt beskrevet.

Til gengæld blev jeg godt underholdt af de skæve typer - især mændene.
Det var et godt fif at lade dem, hver især, drage ud i stormen med ondt sind - resten kan vi selv forestille os.

vh. Benno

Din historie ville have været meget bedre, hvis du havde holdt dig til een kvinde og fortalt færdig, men jeg kan godt se ideen med de tre historier, hvor du overlader til læseren at konkludere, hvad der sker med de tre kvinder. De får i hvert fald hver sin grumme skæbne. Den sidste historie minder mig om tiden i slutningen af tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne. Det var en ubehagelig tid at være kvinde i. Din tegnsætninger er ikke så gode, det burde du gøre noget ved. Der er også visse steder, du skal stramme sproget op og variere det.

Det er virkelig ærgeligt at ordgrænsen var på 5000 ord! Du kunne jo have fortsat mange sider endnu - man får desværre fornemmelsen af, at man ikke rigtig får den endelige afslutning med ...