Hej Lau.

God spændingsnovelle, jeg var fanget af det førte afsnit. God indledning.

Det første jeg tænker på, er at historien burde have været fortalt i jeg-form. Det er jo alligevel hovedpersonens tanker der styrer teksten, og flere steder på en humoristisk måde. Teksten ville have meget mere bid, tror jeg. Selv om den ikke ligefrem er kedelig.

Dine beskrivelser er jo en James Bond roman værdig, det er du også god til. Måske er den neglefilende bimbo-sekretær lige lovlig stereotyp efter min smag. Der gik lige lidt Hollywood B-film i det, men det kan jo også være at hovedpersonen bare ikke har højere tanker om hende.

Fin sætning: ’Selvom man dræber mennesker for penge, kan man vel godt have en eller anden form for moral med i det.’ Siger lidt om hovedpersonen. Flot.

Enkelte steder virker det som om du ikke har læst korrektur på novellen. Der er et par småfejl hist og her, bla: ’Udenfor bilen følte sig dem alle overlegen, men altid mindre.’

Der er også en sætning, der er meget lang, og jeg kunne godt have brugt et par punktummer i stedet for kommaer:
’Men hele turen fra kontorbygningen til bilen var han ikke, som han havde været alle de andre gange, næsten manisk opmærksom og så derfor ikke spastikeren, der betragtede ham, der med et lille smil steg ind i en bil, der holdt seks biler bag ham og fulgte efter ham ned ad gaden.’

Jeg måtte læse sætningen flere gange, for at forstå den.

Ellers tak for god underholdning.
Scott

Hej Lau.

Jeg måtte læse din tekst et par gange, og jeg ved ikke om det er godt eller skidt. Det er skidt hvis jeg ikke forstod den første gang, men det kan også være det sidste af min influenza, der gør mig sløv.

I hvert fald blev jeg fanget af historien, for den er så mystisk, at jeg måtte læse færdig. Desværre røg jeg helt af vognen, da den blev til Science Fiction, men på den anden side, så elsker jeg uforudsigelige slutninger, og det må jeg sige, at du leverede.

Jeg kan godt se, at min kommentar er både for og imod, men jeg var faktisk selv i tvivl om hvilken side jeg er til. Jeg skulle holde tungen lige i munden for at følge med, men spændende var det. Meget kryptisk og spændende. Og da jeg ikke er så meget til løse ender, blev jeg sådan set heller ikke skuffet der. Alt i alt har jeg fornemmelsen af en god læseoplevelse, og endda en anderledes en af slagsen. Flot gået.

Scott

Hej Lau,
Noget af en kompliceret historie, hvor læseren virkelig bliver taget ved næsen flere gange. Sådan noget er jo altid sjovt at læse. Du var godt nok ved et tabe mig flere gange undervejs, fordi jeg ikke rigtig kunne finde ud af hvor historien var på vej hen - man kan sige at jeg ledte lidt efter den rigtige historie i alle beskrivelserne.
Din måde at skrive på er meget drømmeagtig. Han er åbenbart også selv i tvivl om, hvad der er virkeligt og hvad der er drøm, men det bliver alligevel en smule for komplekst. Jeg tror at jeg savnede noget mere konkret info. Jeg forstod aldrig rigtig hvad hovedpersonen lavede på den bænk og hvorfor den var vigtig for ham. Hvorfor var han ikke en del af familien længere? Og da historien introducere skibet, bliver det hele utrolig meget tell. Det er som om du har en langt større fortælling inde i dit hoved, da du skrev historien, men at der kun er kommet et resume ned på papiret.

Når du arbejder med din tekst, så prøv også at kigge på lix-værdien. Den er på 34 hvilket er i den høje ende for denne type novelle. Det kan være et tegn på at sproget er blevet lidt knudret.

Men uanset hvad skal du have kredit for et meget fantasifuldt bidrag til konkurrencen. Herligt at du har strukket rammerne for en Robinsonade helt ud, og ikke er bange for at udfordre din læser!

-christian

Hej Lau
Der er vist noget, der hedder en halv Nelson, men nu ved vi altså, at der også findes en dobbelt Robinson! Godt tænkt, om end jeg måske kunne have tænkt mig novellen noget længere. Du kunne have strammet op på dikotomien, altså på skellet mellem de to verdener, og så kunne du have gjort mere ud af dialogerne mellem hovedpersonen og henholdsvis øksen (Axel) og moren. I øvrigt kom jeg til at tænke på ET, da jeg læste novellen. Han kom også for sent til sit skib. Derimod skulle han kun reddes; han kom ikke for at redde. Og dog. Mellem linierne var ET's mission måske den samme.
Dit billede af postbuddet talte også til mig, og så er det flot, at du kan tale om "sindets intethed". Din kritik af civilisationen, som vi kender den, er ligeledes god. Navnlig hæfter jeg mig ved denne formulering: "Vi gav dem muligheden for at udvikle sig ud i universet og udforske de muligheder de har som race, men i stedet er de egoistiske og bruger historie og begrænsninger til at låse sig fast på gamle stridigheder og tåbelige magtkampe." Godt set!
Nu er jeg tidligere korrekturlæser, så du må gerne opfatte mig som en krakiler: Men der er altså for mange banale fejl. Se f.eks. følgende passus. Her er ni tegnsætningsfejl og én stavefejl: "Han frygtede, at tog han hendes hånd, ville alle billeder, han havde af sin søn og sin elskede forsvinde "Tag min hånd og du vil forstå. Du kom ikke med da vi var her sidst og jeg beklager virkelig, at vi har ladet dig vente her, men det er skut nu. Der er intet mere for dig at gøre her og du kan nu drage videre" Hun tog endnu et skridt hen imod ham og trådte ud af tågen. Han kunne se hende tydeligt nu, det forekom ham, at være tydeligere, end han havde set noget i flere år. Han førte sin hånd op til hendes fremstrakte og et lys bredte sig for hans indre blik efterfulgt af tusinder af billeder i et splitsekund."
Fejlene virker ekstra irriterende, fordi jeg har på fornemmelsen, at du godt kan, hvis du gider.
Jacob

Hej igen - læste lige min kommentar igen og synes den blev for negativ. Det er jo også en dybt rørende historie og ender jo bedre end en spøgelseshistorie kunne.

Godt tænkt som Robinsonade at han både er stranden på bænken og på jorden.

Rolf

Hej Lau - av, den blev mystisk. Og mere kompliceret end jeg egentligt synes den behøvede :-)

Troede faktisk at det var en far der var død og så ind på sin familie. Og med det udgangspunkt var jeg jeg ret vild med i historien,

Du taber mig, da det bliver til science fiction. Måske fordi jeg er ikke er pjattet med genren, måske fordi jeg synes det så kræver noget mere baggrund og interagerende handling (hvilket spøgelseshistorien måske ikke ville kræve).

Du skriver godt, men jeg ville godt have mere show og færre betragtninger - måske mere dialog. I don't know.

Ok - for nu at være helt ærlig, så ville jeg ønske du havde skrevet den som en spøgelseshistorie hvor han var strandet på bænken og kun kunne se ind på sit gamle liv.

For hævled - det ville være fedt og en anderledes Robinsonade.

Rolf

En smuk historie om at elske og savne de elskede.
Jeg troede først, vores Robinson var et spøgelse, det var han så ikke! Hvad han er, vil jeg naturligvis ikke røbe her.
Men for mig er det sjovt at blive ført på vildspor i en tekst. Især når der kommer en ordentlig forklaring, som der følger her i denne novelle.

mvh. Benno

Meget kryptisk historie. Starter i noget der ligner en krydsning mellem drøm og tiltagende galskab, og ender så i ren science fiction, der tangerer en fabel. Din fortællestil er i sig selv ganske glimrende, synes jeg. Især denne passage glædede jeg mig over:

"Knægten havde meget tydelig lighed med ham selv, hvilket fik ham til at tænke på, at her havde postbuddet dog ikke leveret andet end post, som i så mange andre huse på vejen. Tanken fik ham til at le, men samtidig havde han en fornemmelse af, at han selv blot havde været et postbud, der kun havde været kortvarigt forbi for at aflevere en pakke og så videre."

Fortælleren bringer klichéen på banen, for så straks at bringe den ind i virkelighedens perspektiv. En detalje, der demonstrerer din bevidsthed om det, du skriver.

Et anden god detalje:

"Han blev igen forskrækket over stemmen og stirrede på øksen. Han mente at kunne huske en film med Tom Hanks og en volleybold."

Du beskriver fint, hvordan fortælleren er klar over, at der er noget galt, inden han helt har mistet forstanden. Erindingen om Wilson i Cast Away synes jeg er en fed og simpel måde, at vise dette på.

Jeg bliver tabt lidt hen mod slutningen. Er vild med det mystiske, men her formår jeg ikke helt at følge med. Måske fordi det ikke lige er denne teksts genre, som jeg er mest velbevandret i. Men som sagt synes jeg, at selve dit sprog er rigtigt godt på vej - det fænger.

Tak for underholdningen :-)

Nicolas

Hej Lau
Velkommen.
Ja, vi drømmer jo alle om at have 50 mill og en lille ø.
Sjov historie der er fantasifuldt skrevet.
Med venlig hilsen
Benny

Jeg er vild med detaljerne og det viser at du enten har sat dig ind i tingene, eller bare har en super troværdig fantasi. Jeg aner ikke noget om våben og om typen du beskriver findes, men jeg tror på dig og jeg tror på historien. Og bliver da lidt nysgerrig efter en fortsættelse :-)

En lille fortælling, der med sin slutning kalder på et lille smil: Det ene handicap udmanøvrerer det andet. Sad næsten og forestillede mig, Monty Python fremføre fortællingen som en sketch. Læser gerne mere.