Sødt digt om afhængighed, afhængig af hinanden, uden det er det afgrunden. Der mangler vist et t i hold i 4. strofe. God rytme. Like it

Flot skrevet, men en hård tekst synes. Blev det til kork og kom i begge til overfladen. Digtet efterlader mig med spørgsmål, hvilket er styrken.

Flot

Dejligt digt om to som deler samme smerte men trækkes væk fra hinanden af de fysiske love.
Synes det er en skam, at du har en lille trykfejl i sidste verselinje.

Kan godt forstå du ville udgive den, det er en utroligt smuk tekst, er helt vild med den. Sorgen og frustrationen over at se en ven falde ned i dybet, imens man selv begynder at flyde ovenpå beskrives både klart og poetisk. Den sidste linje, billedet med sten og kork, er helt unik, virkeligt rørende. Samtidigt er der en stor styrke i fornemmelsen af, at de to personer, indtil forandringen, var sammen i mørket, begge var de druknende, så de kender begge til den smerte, selvom den ene nu flyder ovenpå. Hele billedet som dette digt skaber er utroligt stærkt og rammer mig lige i hjertet. Tusind tak fordi jeg måtte læse med.

et rigtig godt digt
der er mange der bare står og kigger på når vi ser nogen der har brug for hjælp
også selvom de ber om den
og det syntes jeg du har fanget flot her

Hej Kristina
Rigtig flot at du har fået digtet til at rime, og også få et rigtig godt indhold, som du har her. 2 forhutlede der finder sammen efter mange års fravær fra hinanden, og har nu håber om at alt skal gå godt for dem.
Fint skrevet.
Vh. Jytte

Spændende digt, hvor jeg oplever du åbner for temaer om kærlighed, skam, udvikling, forsoning ...
Omkring tænker jeg følgende:
Jeg har selv skrevet nogle digte med rim - og har det meget blandet med det. Det er dejligt at rime, men når jeg så læser det bagefter, synes jeg rimmene tiltrækker sig en opmærksomhed som egentlig skulle rettes mod indholdet. Jeg tænker at noget digt stof egner sig til rim, mens andet ikke gør. Og så kræver det at rimere er meget gode og ikke resultat af knudrede sætninger - og det er jo ikke let. Så, har du prøvet at skrive dette digt uden rim - hvad mon resultatet ville blive af det. Nå, det var bare mine tanker. Tak for inspirationen. Mvh Benny

Hej Kristina
Denne mystiske unge mand, er svær at trænge ind til og som vi får at vide i novellen blev han slået af sin far.
Det lyder som om du vil lave en fortsættelse, så den vil jeg glæde mig til at læse.
Vh. Jytte

Hej Kristina.

Jeg synes det er en god tekst du har skrevet, som får en til at overveje, hvad der mon videre sker.

Du beskriver Dave på en god måde, hvor man tydeligt udleder at den hårhed og utilnærmelighed han rummer skyldes en ulykkelig opvækst. Han er en sammensat person der rummer mange elementer i sin personlighed. Enevidere rationere han fornuftigt i sine tanker, da han ender med at fortælle sandheden. Det viser, at hans hårde liv har gjort ham klog på mennesker, han ved at ligegyldigt hvad, kan han lige så godt fortælle sandheden, for hun vil aldrig give op. Det er en evne nogen har, særligt hvis de er vokset op under vanskelige vilkår. Så har en af deres overlevelses metoder været, at de har måtte lærer sig selv, at analyserer situationer og mennesker for at kunne slippe helskindet igennem det hele.

Du har også en rigtig fin beskrivelse af Anna, der virker som et varmt menneske der gerne vil omslutte andre med omsorg. Hun vil ikke erkende et nederlag og hun kender ikke til at give op. Du får hende til at fremstå så men fantastisk pige med ben i næsen.

Bliver spændende at se, om der kommer mere på denne historie :-)

Mange hilsner Lotte

Jeg synes det var en god novelle. Den kører i det samme tempo hele vejen igennem, og sproget er klart. Jeg digtede også altid historier i hovedet, da jeg var barn, til dels ligner det noget jeg selv kunne have skrevet, fx. med "Dave", som gerne vil have at andre slår ham, det er ret godt fundet på :-)

Endnu en rigtig fin historie du skriver meget medrivende. Jeg glæder mig til at læse mere.

Jeg syntes det er en super stærk fortælling du her har forfattet. Bliv endelig ved med at skrive for det er du god til. Jeg læste alle tre tekster i et væk. Der er lidt småfejl hist og her men selve teksten er velskrevet og medrivende.

Pyh.. Jeg har endnu ikke læst de andre dele, men denne 3. del fik mig til at knibe en tåre. Nok har jeg ikke mistet min egen søster eller mor, men det er nok noget at det værste, jeg kunne forestille mig.

Dit sprog er simpelt men levende. Det er flydende og gør dermed læsningen let trods temaet.

Jeg må vidst lige ind og læse del 1 og 2 :D

Meget flot skrevet og fortæller en god historie! I sær sidste sætning er meget smukt. Jeg tænker dog lidt om det næsten er for "korrekt"/pænt - hmm ved ikke om du kan følge mig, det er rart at du rammer dine sætninger meget ind, men der er ikke nogle ord/udtryk der stikker ud eller udfordrer læseren :) ellers som sagt rigtig godt! :)

Hej Kristina
Du kommer meget fint ind på det at føle skyld over noget man har gjort, her at få søsteren til at de skifter plads i bilen, og derved er det søsteren der dør i stedet for hende. Du beskriver hendes tanker så flot.
Vh. Jytte

Hej Kristina
Skrevet godt, sørgeligt at vi mennesker ikke altid kan række den hjælpende hånd frem til personer der har brug for det. Og bagefter fortryder det.
Vh. Jytte

Hej Kristina,
bare en generel note og lidt i forlængelse af det en anden kommentator har påpeget - Tilgiv mig for at være hård, men jeg er kun hård når det er nødvendigt: Ingen forfattere har brug for så mange adverbier, altså netop de ord, der beskriver verbet: 'sagde hun stille', 'sagde hun trist', 'sagde hun bestemt'. Adverbiet er ikke din ven! Det er meget mere effektfuldt at vise denne tristhed eller bestemthed du ønsker at udtrykke, på en anden måde, for eksempel ved at fortælle os noget om karakterernes kropssprog :)

Keep up the good work, og husk, at vejen til helvede er brolagt med adverbier.

Mange hilsner,
Marlene

Stadig rigtig godt skrevet, men jeg synes nu del 1 var bedre. Du kommer efter min mening ikke helt dybt nok i de enkelte dele og følelser. Håber det er okay Jeg er ærlig. Et eksempel er at du bruger "sagde hun stille" er hun så trist, træt eller noget helt tredje?

Velskrevet og nemt og flydende at læse. Fin måde at få hovedpersonen til at komme tilbage. Gode billeder.

Hej Kristina
jeg synes virkelig du beskriver dine personer med stor indlevelse hvordan de agerer og dialogen er realistisk og troværdig, jeg føler mig underholdt hele vejen igennem, din cliffhanger til sidst er supergod, jeg bliver simpelthen nødt til også at læse sidste afsnit, så jeg får det hele med. Tak for en velskrevet og spændende historie med gode tanker fra Ulla

Hej Kristina

Først vil jeg sige til dig, du har en super super fantastisk fortællerevne, det er så godt det du skriver, at jeg som læser er med hele vejen.

1. del hvor du fortæller os om ulykken, (er bare så glad for at det var fiktion) og hvor du slutter med at hun går /går ikke fra psykologen, og her starter så 2 del, hvor du igen tager mig som læser med helt ind i det lokale, hvor dialogen foregår, man mærker helt intenst de følelser, som de 2 personer skildrer,. og glæder mig allerede til nr 3 - (Du må ikke kun regne med det)

Glæder mig til at læse meget mere af det du skriver

kh eleonora

Det er ualmindeligt smertefuldt. Men du formår at skrive, så personen gennemgår en udvikling, fx ved at hun vender tilbage til psykologens værelse efter moderens stemme i hovedet. Det gør at jeg virkelig gerne vil læse mere. Blandt andet. For du skriver også god dialog. Jeg ved jo ikke om du har oplevet sådan en ulykke selv. Det har jeg. Dog med et selvmord. Man må nogle gange igennem et helvede af bearbejdning, men kan livet skade én, kan det også genoprette én, hvis man leder efter (rotte-vejs-)-hullet ud gennem skyggerne, ud i lyset.
Niels

Hej Kristina
Meget velskrevet, og fængende historie, der er noget teater over den du skriver så jeg ser billeder for mig mens jeg læser, og det gør det meget levende. Jeg glæder mig til resten af historien. Eneste lille anke, der er lidt småstavefejl undervejs, ikke noget der har betydning for historien, og noget du hurtigt kan rette op ved lige at læse den igennem en gang mere. Tak for ordene fra Ulla

virkelig flot skrevet. :)