Hej Kristian.
Så fik jeg endelig læst din novelle.
Det er altid sjovt at følge med i begivenhederne fra sin barndomsby, og der er så meget uudnyttet potentiale i vestkystens citadel.
Du er god i detaljerne -- alle de små ting i beskrivelserne, og humoren er tilpas underspillet. Det er her du er bedst. Jeg morede mig især over alt det genkendelige, og jeg måden jeg følte mig lidt ramt på i afsnittet om Harryhausen. I en parentes vil jeg lige bemærke, at statuen af Christian IV i mine øjne er kobbergrøn, og ikke grå.
Selve historien har en udmærket første akt og en glimrende anden akt. Tredje og sidste akt halter desværre (jeg mener at tredje akt begynder ved natklubben i denne sammenhæng). Her er det som om, at du mister gejsten og en panik breder sig for at finde på hvad der skal ske, hvilket er synd. Jeg tror at, væbnet med tålmodighed, så kunne du have skrevet et bedre klimaks.
Men alt i alt så er det en glimrende historie, til trods for enkelte mangler, og jeg glæder mig til at høre flere historier fra din hånd der omhandler Esbjerg. Måske vores respektive karakterer kommer til at støde ind i hinanden i en sammenhæng engang. Helt klart noget af det bedste i novelleform jeg har læst i år. Bravo!

Hold da op! Sikke en historie. Slutningen var en anelse forudsigelig, men det gør den ikke mindre god. Du har en rigtig god stil, synes jeg, selvom der er lidt fejl hist og pist. Et par steder er det, som om du mangler noget, noget, du ikke har fået med, fx:

Hendes ansigtsudtryk skiftede fra at være og Bajers fulgte trop, nærmest synkront.

Jeg faldt straks over en formulering, som du også har brugt i starten af din roman - den med et rustent søm under tungen ;-) Den skal du nok ikke have med begge steder.

Ellers spændende handling - anderledes på en god måde :D

Hej Kristian,

Kan godt lide måden du skriver på, og bliver ret hurtigt fanget .
Umiddelbart kan det godt virke lidt kliche agtigt, men mangler fortsættelsen til helt at kunne vurdere om det er rigtigt.
Alt i alt skriver du godt og indlevende.
Glæder mig til næste kapitel, som jeg gerne læser.

Kærligst
Karin

Hej Kristian.
Jeg vil lægge ud med at sige, at jeg generelt ikke er begejstret for krimigenren, alligevel fangede din tekst mig.
Du præsenterer din hovedperson rigtig fint. Man får beskrivelser af både hans ydre, men også nogle indre spændinger (demonstreret med den dårlige smag i munden).
Fedt at du lader handlingen udfolde sig i din hjemstavn - det med sladderen, der spreder sig som en steppebrand, kan de fleste landsbyboere nok nikke genkendende til.
Jeg går ud fra, at sagen med læreren, der har taget den lille pige, kun er indledning til præsentation af de vigtigste karakterer - ellers kan det godt umiddelbart virke lidt klichéfyldt.
Jeg glæder mig til at læse næste afsnit.