Her bliver der malet med den store palet
Penselstrøg og følelser

Hejsa
Som den sidste kommentargiver sagde starten mig ikke lige umiddelbart noget. Men slutningen... Den er god. Det tavse skrig... Ja, det er nok det værste. Det skrig, som ingen hører. Måske fordi de ikke vil... Måske fordi det slet ikke kan komme ud... Den dybeste smerte er nok den, som man ikke selv kan forklare. Og som andre ikke kan forstå. Den, som man er helt alene om.
Mvh Lisbeth

Vær hilset Juli@.
Så fik jeg styr nok på mig selv til at turde give mig i lag med din novelle. Den er rigtig god og jeg kan genkende følelserne i den, selv om jeg-personen i denne har sin fortid lidt længere på afstand. Og så alligevel ikke.
Som de andre kommentatorer var jeg også nysgerrig efter jeg-personens tilknytning til afdøde, for selv om jeg havde bedre forudsætninger for at vide det, forvirrede titlen mig. Synes dog, at netop titlen er rigtig god. Uden at have oplevet det samme, kan jeg forestille mig, at man netop vil kigge efter ligheder og forskelligheder. Hvad var det, der gjorde, at han kunne være en god (eller i hvert fald savnet) far for hende, når han ikke kunne være det for jeg´et?
Fremragende beskrivelse.
Mvh
Eddie

Starten af det betød ikke så meget for mig, men det sidste meddelydløse skrig rørte en på en speciel. måde.. Hvem har ikke følt at man bare skulle skrige.. Jeg gør i hvert fald.. Rigtig godt det sidste

Nu er det ikke en helt ny tekst, men jeg er til gengæld ny på fyldepennen. Faldt over netop denne historie på grunde af kodeordet bøgeskov. Jeg sidder netop nu og glæder mig til den springer ud. Hvor var det dog en usædvanlig smuk tekst. Så inderlig og velskrevet. Jeg fik en klump i halsen.

Et godt digt. God dynamik
- Cathrine Thomsen

Dit digt minder mig mere om et prosatekst i stedet for et digt. Jeg har svært ved at fange personerne og handlingen i digtet. Din ide er god, den kan du bygge videre på. Husk at læseren skal fange poenget med det samme.

Uhyggeligt.
Et godt digt, der rammer plet.

Det er også den fornemmelse jeg har af farvene, men farven gul ser jeg personligt mest som varme og lys
et fint digt

Smukt minde! De fleste har vel den slags om deres bedsteforældre - har vi alle egentlig ikke en "favorit"? Selv har jeg mange flygtige minder om min morfar, og kan sagtens forstå hvad der har drevet dig til din fortælling. Jeg kan specielt godt lide, at du ikke hæver dig over de barnlige minder, og ikke selv begynder at analysere på, hvad han har tænkt og følt osv.

Det eneste jeg dog sad med en sær følelse af, efter at have læst teksten var en "Nå, hvad nu?" Sådan lidt hvad din morfar har givet dig med i bagagen. Går du ud i skoven med dine børn/søskende/fætre/kusiner/nevøer/niecer og prøver at give dem samme oplevelse? Lever din morfar videre gennem dig? Lever du op til din morfars idealer?? Den slags ville være spændende for mig, og ville give din morfar "evigt liv"

;) Flot gået!
Mon ikke de fleste kvinder føler med dig?
Mvh
Ruth

en rigtig god beskrivelse, og han havde garanteret en optimal viden om livet - det kan vi andre lære lidt af i dagens Danmark, i stedet for at tage alting for givet.
Tak for din historie.
Lobo

tak - det var en smuk historie - jeg har helt tåre i øjnene for jeg kenner sev den føelse - tak fordi du skrev

Kære Julia.
Dejligt minde, du har om din morfar, og det er godt skrevet.
Man kan se i tankerne i to gå tur til bøgeskoven. Mange tak for en varm og kærlig tekst.
Dorthe Hestbæk.

Dejligt enkelt og klart skrevet..mkh,dorph

Hej Julia.
Tillykke med dine udgivelser. Jeg har lige læst denne, og den er virkelig godt skrevet. Interessen er fanget fra første linie. Du beskriver så flot en masse fine ting. Og så kunne jeg HELLER ikke regne ud, hvorfor personen var med til begravelsen. Troede en overgang, at der var tale om en tidligere kæreste - men det er måske også meningen, at man skal tro det ?!?!?!
Hvis du skriver mere med samme sprogvalg, læser jeg det *SS*
Clara.

Utrolig god....Jeg havde det som om jeg ikke kunne slippe historien...Allerede i begyndelsen af historien bliver man så nysgerrig over hvilken forbindelse jeg-personen har til manden. Måske er du jeg-personen...

Herligt digt :-) Inge

Lige præcis, Julia: de tavse skrig er de allerværste, dem med den allerstørste smerte, som ingen andre hører. Godt skrevet ! Inge

Hej Julia. God historie. Den er godt opbygget og jeg regnede ikke ud, hvorfor "du" deltog, før du røbede det.
Det dagligdags sprog synes at have en undertone af humor, trods det dystre emne. (f.eks ang djævlene og de naragtige mennesker *g* - var de mon fjollede eller gik de med de der narrelignende middelalderhatte?).
Sjovt nok er jeg i gang med en bog om det samme emne.
Som sagt, god historie.
Pia.

De skrig som ingen kan høre...jeg er helt vild med dit digt! rigtitg godt skrevet! Knus Maria Kipkie

Det varede lidt, inden det gik op for mig, at det er barnets far du snakker om ;-) men flot....
Wivian