13 år siden
| Scott Rasmussen StrengelegenHej Jonas.
Rigtig god novelle, og sikke en slutning. Du skriver godt, og husker beskrivelser undervejs. Sikke nogle billeder du giver læseren fra start. En rigtig musiker, hæhæ. Flot!
Nu spiller jeg guitar, og læser måske novellen på en anden måde, men jeg tror at alle kan være med her. Du overforklarer ikke, og alle har sikkert deres eget billede af en flødefarvet Fender. (Ikke lige min favoritfarve, men hvad..)
Du leder læseren sikkert gennem historien til den meget overraskende slutning. Koncerten og atmosfæren beskrives godt, i det hel taget virker novellen gennemarbejdet.
Her er lige et par overvejelser undervejs:
Da klokken var blevet lidt over et, havde han fået kæmpet sig ud under bruseren. Han løftede shampooen, men blev pludselig i tvivl om han allerede havde vasket sit hår én gang. Lidt forvirrende. Hvornår skulle han havde vasket sit hår én gang før? Som jeg læser det, er han i tvivl om han har gjort det samme dag.
Gribebrættets uanede muligheder var skrumpet ind med årene og var blevet til en håbløs labyrint hvor han endte i de samme skide blindgyder hver eneste gang. Det er godt formuleret, og det kender jeg selv til.
Skalaer som broer ud i det ukendte, ændrede hele tiden karakter. Det er også flot.
Jeg blev lidt overrasket over, at Jimmy giver alle sine guitarer væk i bytte for én enkelt. Det har jeg lidt svært ved at tro på. Og jeg kunne faktisk forestille mig, at han havde et par RIGTIG dyre spader imellem. 100.000 for ti guitarer er faktisk ikke meget, hvis han har været så kendt engang. Selvfølgelig viser det sig, at guitaren har sin egen vilje, men det havde nok virket mere troværdigt, hvis han havde byttet sig til den for et par enkelte guitarer og måske en god forstærker også.
Publikums jublen tror jeg ikke det hedder, men derimod ’publikums jubel.’
Rigtig god novelle.
Rock on..
Scott 13 år siden |
14 år siden
| Gert Tind StrengelegenHold da op. Det var både vildt og flot. Jeg mærkede hvordan Gasolins sang har tvunget din novelle og din fantasi til at tage et greb helt derude hvor det begynder at knage.
Jeg har selv spillet engang, og genkender det med at "springe på" guitaren bare fordi den ikke lige gider den dag og ikke vil "makker ret".
Du har en historie at fortælle, du fortæller den godt og du holder samtidig både spænding og sprog.
Rigtig godt skrevet, jeg var med hele vejen. 14 år siden |