Hej Jesper. Et meget fint digt synes jeg. Rimene er elegante, og rytmen er god. Kun et sted synes jeg at der er et brud, nemlig imellem fjerde og femte vers i første strofe - kunne femte vers på en eller anden måde gøres "uafhængig" af den fjerde, ligesom i anden strofe?
Tak for dejlig læsning!
Paszek

Hej Jesper
Jeg læste lige en frøtekst mere, den er næsten endnu bedre end den første, og jeg tænker er frøen, digteren, der finder på nye og konstellationer og udtryk, og får det til at brede sig som ringe i vandet, ganske som frøen der påvirker sine artsfæller.
Hilsen fra Heksemutter

Hej Jesper
Jeg synes det er et fint, lille eventyr om frøen, ja det handler jo om at prøve sig frem og finde sig selv i livet, og den lille frø er livsglad og frisk på nye eventyr.
Gode tanker fra heksemutter.

Wow, creepy historie.

Det er en interessant opbygning, men jeg ved ikke helt, om jeg forstår valget af rækkefølge.
En ide, der måske ville gøre puslespillet nemmere: Skriv alle tal med det relevante fremhævet, ala (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7). Så skal man ikke anstrenge sig så meget for at huske, hvor man er (husk; det er tankekraft og indlevelse, der går væk fra historien selv).

Uanset er det en fed historie, som jeg nød. Den sidste scene især er bare... brrrrr.

Det var uhyggeligt! De kommentarerer jeg har er allerede beskrevet meget bedre af andre, så jeg vil nøjes med at sige: godt gået!

Hej Jesper, et helt gys omkring en fødsel og en børnetyv, kom næsten til at tænke på Rosemarys Baby. Jeg synes din skildring omkring de nybagte forældres hverdag er rigtig god, og især din skildring af fødslen, Her kan man se det for sig. Jeg skulle lige finde ud af din kapitelinddeling, men det gik da. Det er bestemt en af de mere originale, der deltager her. VH Mons

Hej Jesper

Jeg må indrømme, at jeg hen ad vejen endte med nærmest bare at skimme din novelle.

Ikke fordi den ikke fængede. Tværtimod. Nej, jeg endte med at skimme, fordi jeg blev så nysgerrig og bjergtaget af uhyggen ved Galte, at jeg ikke kunne vente med at finde ud af, hvordan det hele hang sammen. Stor ros for det.

Din novelle er yderst velskrevet. Jeg plukkede et par enkelte beskrivelser af den gravide mave ud, som jeg synes var vældig fine:
"Iriams gravide boble"
"Hendes mave står lige op, som en vulkan, der skal til at gå i udbrud. Igen fint."
Faktisk er hele novellen så fint skrevet, at hver sætning er stærk, fordi den har fundet sin rette plads i sammenhængen. Og sammen bygger sætningerne billeder og stemninger op, der bare strømmer af sted i sit eget liv.

Jeg blev dog lidt forvirret i starten (eller rettere andet kapitel, som kronologisk set er det femte) over din sammenligning mellem trolddom og grene, mos mv. Som altså begge skulle være en illusion. Efter at have læst slutningen forstår jeg metaforen.

Og hvilken grusom slutning, den metafor hentyder til! Selvom jeg vidste, at historiens pointe ikke kunne handle om trolddom - hvis den skulle leve op til realismekriteriet - så købte jeg alligevel HPs oplevelse af Galte som en ond troldkvinde. Så gyset nåede nye højder, da det endelig blev klart, hvad HP havde for i sit forsøg på at undslippe Galtes formodede skifting-plan.

Virkelig flot skrevet - og meget gyselig!

Venlig hilsen
Anja

Hej Jesper.

Kors en historie. Det er nok den bedste beskrivelse af en textbook fødselsdepression. Et emne der desværre ikke er fokus nok på. Jovist er det overdrevet, men overdrivelse fremmer forståelsen. Og det virker. For mig er det helt klart at det foregår inden i hovedet på hp. Om jeg så ikke fatter noget skal jeg lade være usagt.

Jeg savner en efterredigering, for jeg fandt nogle steder hvor der mangler et ord eller en sætning ikke er redigeret færdig. Men ud over de småting er det en godt skrevet gyser. Dine billeder er suplime. Jeg er solgt.

Mvh
Peter

Hej Jesper

Det er fedt, som du rammer alle de modstridende følelser og forestillinger, der rammer en, når men skal være/bliver far. Der er en irrationaltet i hele kompekset omkring det univers, der åbner sig - vi er som mænd så meget på udebane, og vi fatter kun ganske lidt af det, der sker med os - og det komplekse faktum at det både er forbundet med beskyttertrang, jalousi og alverdens andre ukendte psykologiske stimuli er for os som at stikke hovedet i eksistentiel centrifuge - og det at skyde det indre kaos ud i omstændigheder i den ydre verden er en såre grundliggende maskulin strategi.
Og jeg ser her den noget tabuiserede fødselsdepression blandt mænd smækket op i fuldt format og ført til en uhyggelig konklusion.
Og så er det hele lagt i et fedt, spændingsopbyggende kompositorisk flow, der funger...

mvh søren

mvh søren

UUUUH! Dette er den første af novellerne, der rent faktisk gyser i mig. Uhyre velskrevet, opbygningen er fænomenal og at man bare VED (samtidig med at man ikke ved det) at han har brændt sit barn og lagt en brændeknude ned i vuggen. SÅ uhyggeligt, SÅ realistisk - SÅ godt!

Hej Jesper

Jeg har læst din aldeles interessante gyser, og du får mine kommentarer, som jeg noterede dem under læsningen.

Flot og billedrig start med den navnløse HP og den gravide (kone/kæreste) Iriam. (Lyder lidt som det jødiske 'Miriam', bare minus første bogstav). Den mærkelige troldeagtige kvinde er også fin.


Det virker ikke som om parret har mødt kvinden 'Galte' før. Derfor forbavser det mig lidt (og tydeligvis også fortælleren) at Iriam lader sig røre ved og selv læner sig ind over Galtes nøgne skulder og udveksler mobilnr. Med en komplet fremmed kvinde? Forvirrer mig lidt.


Hvad mon det (5) mon?


Erindringen om bugtalerdukken er virkelig fin og meget godt beskrevet. Men giver mig samtidig indtryk af en fortæller, der muligvis ikke er helt vel forvaret eller måske bare har barnets naivitet i absolut behold.


"Alt, hvad jeg ville sige, blev til aske i munden, selv kaffen blev bitter og jeg måtte tvinge mig selv til at drikke den."
Det er godt beskrevet.


Spændende afslutning på afsnittet. Tror måske at (5) betyder at vi er nogle hop længere fremme i tiden, end i (1) og kan nu se, at vi går over til (2), så vi er nok tidsmæssigt efter (1) og før (5). Tænker jeg. Pudsig måde at gøre det på, men hvis det er som jeg tror, kan jeg godt følge med.


"Jeg er ved at male væggene i børneværelset, da Iriam kalder på mig. Hun er sikker på, at det bliver en pige, så de skal være hvide, væggene."
Hvis væggene skal være hvide, fordi der kommer en pige - hvad farve skulle de så have, om det var en dreng de ventede?

"Hun er flydt helt ud i sofaen kun iført sorte trusser. Hendes mave står lige op, som en vulkan, der skal til at gå i udbrud. Man kan ikke se hendes ansigt eller bryster bag maven. Kun, at der løber ilinger op ad den gang i mellem."
Flot og tydeligt billede.


Turen til hospitalet og frygten for at Galte står et sted og stirrer efter bilen er god. Også godt at historien ligesom strejfer noget Kafkask i den måde de ikke rigtigt kommunikerer sammen, parret og at den navnløse HP lader Galte sno sig ind i deres tilværelse uden sværdslag. Den underlig passive fortæller, der blot lader sig føre - skaber en god underliggende uhygge.


"At der er noget forkert i, at hun bliver ved med at snakke om at få sit eget barn, mens hun smiler og ser på vores stille, altid sovende et af slagsen."
Godt.

"Jeg samler barnet op og ser på det lille væsen, der dovent åbner et øje og ser tilbage på mig med sine blå, vandede, ældgamle øjne."
Aldeles uhyggeligt! Wow!



Jeg begynder at sætte pris på dine parenteser. For nu hvor vi går tilbage til taxa-turen mod hospitalet, ved jeg naturligvis hvor vi er, med (3).


God fødsel. Gode billeder. Igen med det kafkaske islæt. Grum og smuk slutning med de brune øjne, nu vi jo sidder og ved ... Grum og spændende gyser, der kan gå i alle retninger. Hænger glad på.


Gode billeder fra 'havbunden'. Fine fiskemetaforer.

Smuk scene hvor HP finder den ægte Klara ude ved brændestablen. Her knækker historien nok lige over i det overnaturlige - og altså væk fra realismekravet, men nu må vi lige se. Elsker historier om skiftingebørn.
Der er lige noget jeg studser over, når jeg læser sidste del af afsnittet igen. At HP kender reglen med skiftingebørn. Når de forbyttes. Hvorfor gør han det?


Gode billeder, når han bygger bålet.

Da HP smider 'skiftingen' gren og gren ind i bålet, sidder jeg med en grim tanke om at det nok nærmere er lille Klara han 'skiller ad'. Især fordi der står at 'til sidst er skiftingen helt stille.'
Ved snart ikke hvem der mest skør i det hus?

'Sover As a Log' Ja, det tror jeg. Slutningen bekræftede. Fint gys i en helt særlig stil. Du skriver meget specielt og jeg kan godt lide din stil.

Held og lykke i konkurrencen.

Mikala