Sprogligt flyder historien rigtig godt, og det er superlet at se skoven for sig. Jeg kunne godt klare lidt færre detaljer, men jeg tror det er en smagssag.

Der er mange interessante muligheder i Mortens indledende beskrivelse. Jeg elsker at læse hans ligegyldige blik på verden og på de mennesker, der er omkring ham.

"Tager du mange billeder?" - Ved hun ikke det? De har været sammen længe nok til at følges ad til et andet land.

"Emma er ikke stille. Hun taler." - Det er ikke noget, jeg får lov at se. Hun har været megt fåmælt indtil nu. Jeg kender mennesker, der taler som papegøjer, og Emma når dem ikke til sokkeholderne. Næsten tværtimod.

(Det følgende er med forbehold for, at jeg åbenbart er en tumpe, der ikke kunne forudse slutningen - men jeg skriver løbende noter ned, og måske kan du bruge noget alligevel :-)

Huh. Det var tidligt, at vi afslører HP som morderen. Spændende. Jeg kan godt lide, hvordan det får mig til at håbe på Emmas overlevelse (selvom jeg godt kunne have brugt lidt mere viden om hende - alt, hvad du har nævnt, har været meget vagt. Drømmer hun om at komme til USA? Hvilken type venner har hun? Noget, der får hende til at stå lidt mere levende for mig. Der kommer en masse senere; jeg savner måske bare lidt her).

At lade hende tale mere ville også være en brilliant måde at lade os vide mere om Emma, hvad hun kan lide og hvad hun drømmer om, så vi virkelig kan sidde og bide negle og håbe på, at hun får lov at leve videre.

FED scene med farvelegen. Jeg elsker, hvad den viser os om deres personligheder og hans verdenssyn og alting - og hvordan den vender tilbage til sidst.

Jeg kan faktisk rigtig godt lide detaljen med vandflasken. Det er ikke et problem; han kunne jo bare spørge. Men det er en undskyldning - en måde at retfærdiggøre for sig selv, at han vil slå hende ihjel. Lækkert!

Slutningen er... interessant. Ved første gennemlæsning gav den slet ikke mening for mig, men ved anden gennemlæsning kunne jeg dog godt se de hints, du har lagt ud (især Trine).
Jeg kan godt lide ideen om at distrahere læseren med Mortens morder-tendenser og så overraske. Og det karmiske i, at han møder en person præcis som ham selv. Den overraskede mig simpelthen for meget til rigtig at fungere for mig (Jeg sad ved første gennemlæsning som ét stort WTF).

Jeg syntes vældigt godt om historien, ligeså farvelegen, men ikke om historiens dramatiske højdepunkt.

Et mord er en alvorlig sag og har normalt et stærkt og indlysende motiv. I "Rød" har vi et kærestepar som har kendt hinanden i 6 uger. På denne korte tid har de opbygget en lede imod hinanden, som gør, at de vil slå hinanden ihjel. HP's motiv er, at Emma taler for meget og Emmas motiv, ja, det hører vi intet til. Det fremgår blot af historien, at hun forgifter ham.

Hvis kemien ikke stemmer, så siger almindelig kærestelogik , at man går fra hinanden. Det har de begge gjort mange gange før, hvorfor så ikke nu?

Ærgerligt at en i øvrigt godt skrevet novelle mister sin troværdighed på et så afgørende punkt.

Hej Jakob,

Det er en rigtig god historie du har skrevet. Meget af den foregår på et suptilt niveau, og det kan jeg egentlig godt lide.

Jeg læste lige dit svar til Mikala også, og du har ret. Det bliver klarere anden gang at emma har noget i gærde fra starten af. Men jeg synes nu alleligevel det er synd at det ikke kommer til udtryk tydeligere i din novelle. Tag giften f.eks. Hvis du ikke havde skrevet det i en kommentar, var det aldrig gået op for mig, og det er nu alligevel en ting der fylder rigtig meget mod slutningen. En notits om at der er noget helt rivruskende galt et sted. Det mangler jeg.

Hvis jeg kan følge med hele vejen, også første gang, tror jeg gyset vil blive så meget mere nærgående. Jeg savner noget mere afsløring i slutningen. Men det er ikke meget. Det er en knivsæg du navigerer på, og du balancerer, men en smugle skævt.

Det er et godt stykke arbejde og jeg var bestemt underholdt.

Mvh
Peter

Jeg er meget imponeret over novellen og dens komposition. Jeg følte mig underholdt hele vejen igennem og havde ikke fanget slutningen (sådan før hen mod enden), selv om du har lagt rigeligt med små ledetråde ud undervejs, som man så kan gå tilbage og se at man ikke lige fik fat i undervejs.

Sejt!
Masser af gys, mens man gruer for stakkels Emmas skæbne, og en gysende fryd, da hun alligevel få hævn - eller viser sig i virkeligheden at være den grummeste (for jeg må indrømme at plottet med vandflasken gik fuldstændigt hen over hovedet på mig - selvom det jo er tydeligt, når jeg læser forklaringen ;)).

Sproget er levende og stort set fejlfrit. Desværre er mine svensk kundskaber ikke så gode, så jeg håber jeg har forstået det sidste afsnit rigtigt :)

Bestemt en af de bedste noveller, jeg har læst indtil nu.

Hej Jakob, bestemt en velskrevet historie med en meget fin personskildring af det unge par, din hp tegnes meget klart som en type, der ikke kan holde fast ved noget eller nogen, når nyhedens spænding har lagt sig. Da det jo så var en konkurrencetekst, sad jeg og ventede på gyset - det kom så, og det var bestemt uhyggeligt. Klassisk med to mennesker alene på det øde sted, den ene morder. Men *Emma er jo så tydeligt mere vant til at klare sig i ødemarken end han er,. fin pointe. Problemet er nok, at selv om han ikke kan holde fast ved en kæreste, når hun ikke er ny og spændende mere, så virker det lidt rigeligt, at han ligefrem skulle begå mord. Der skulle nok have været lidt mere om hans person her, der kunne gøre det troværdigt. Men det hindrer bestemt ikke, at det er meget velskrevet. VH Mons

Jeg syntes der var noget i denne novelle, der ikke fungerede. Det psykologiske spil mellem de to, hvor kom det fra? Hvordan kan han starte med på side et at være helt henført og så fem sider senere fantasere om at tage livet af hende?

Men det er faktisk en god novelle. Blandt andet på grund af slutningen. Jeg tror den kunne blive rigtig god, hvis du lod den samme psykologiske handling strække sig over eksempelvis en uge. en uge, hvor han har vist hvor dårlig han er til hikinglivet, hvordan han har gjort sig pinligt bemærket overfor folk de har mødt i skoven, skænderier om hvilken retning de skal gå osv.

Et rigtigt godt potentiale. :)

Fint sprog, gode billeder, lækker opbygning, dejligt gys! Enkelte steder kunne beskrivelserne måske forenkles lidt, men det er i afdelingen for småting & fnidder - Rød er under alle omstændigheder en af de bedste konkurrencetekster jeg har læst!
- w

Hej Jakob
Dejligt at lade aggressionerne og de mere psykopatiske sider få frit løb uanset, hvor i historien man vender sin identifikation - og dejligt lige at få smidt et par gamle sandheder i den store karma-kakkelovn - der er tilgivelse til de, der tilgiver - fordømmelse til de, der fordømmer - og smertefuld død til de, der påfører smertefuld død - hvis man opererer med muligheden for at rykke medmennesket ned i det røde felt - så åbner man også muligheden for selv at havne der....og at svøben over ens værste synder, kan komme i skikkelse af den søde svenske flicka - det er jo en uhyrlighed, der næsten ikke er til at bære.

mvh . søren

Virkelig fed novelle!! Helt klart en gyser, dit sprog er rigtig godt - man er jo næsten selv i skoven - og stemningen bliver langsomt bygget op. Først virker HP som en helt normal fyr, men så...

Kan rigtig godt lide denne her sætning; Allerede inden festen haltede vores forhold, vejet ned af hverdagens brune støv, men nu kom gnisterne pludselig tilbage hos hende, om end det blot blev som en forbandelse sagt mellem sammenbidte tænder, da hun først havde tømt sit glas i hovedet på mig og herefter skubbet til Emma

Her fornemmer man, at den store forelskelse han udtrykker i starten ikke er så rosenrød:
Jeg mærker et hårdt, koldt stik af irritation.

Emmas fejl stikker stadigt mere insisterende i øjnene, og jeg må til tider kæmpe for ikke at eksplodere

Og denne får det til at gyse i mig:
Det er mærkeligt. Selv om jeg prøver, kan jeg ikke komme i tanke om, hvad pigen hed, men jeg husker stadig hendes små gisp, hendes krop mast ned i den mudrede skovbund under min vægt og hendes smukke, slanke fingre som holdt så krampagtigt fast om mine håndled

Og så finalen - hun er mindst lige så syg som ham - hold op, hvor var det godt.

Rigtig godt bidrag til konkurrencen.

Fedt! Det er en virkelig velskrevet novelle og jeg synes du har ramt nydeligt indenfor de rammer, der blev sat. Beskrivelserne af skoven og menneskerne er meget levende. Jeg fandt ikke nogen fejl og har heller ikke andet at beklage mig over - så mange tak for en god læseoplevelse.

Held og lykke i konkurrencen!
Mvh. Angelie

Hej,

Det er rigtig, rigtig godt det her. Velskrevet, velfortalt og et overraskende plot.

Den er det rolige hjem, jeg altid kan vende mig mod, og som altid byder mig velkommen. Skoven omfavner mig, bader og helbreder mig. Den giver mig lys og luft, og den tager imod og gemmer mine dybeste hemmeligheder.

Fedt anslag - og giver gode forventninger.

Persontegningen er fed, og du røber tingene drypvist, så det bare virker. Kan især godt lide spillet med grøn, blå og rød.

Scenen, hvor du går over i svensk er også rigtig, rigtig god.

Det eneste jeg manglede var lidt luft omkring din tekst, men det er jo ren kosmetik.

Held og lykke i konkurrencen.

Vh Jan K

Jeg synes indledningen er god og spændende, men ih, hvor jeg savner nogle linjeafsnit. Teksten bliver unødig tung at læse, og det er synd, når det er så godt skrevet.


"Jeg mødte hende for snart halvanden måned siden i Malmø til en fest, som min daværende kæreste Trine havde trukket mig med til. Jeg hader fester, men mødet med Emma var som et frisk pust blandt stanken af fremmede mennesker og Trines kvælende parfume."
Den er god.


Ret interessant detalje, fortællere lige giver her:
"Jeg har ingen anelse om, hvor hun befinder sig lige nu. Ikke som med mine andre ekskærester - dem ved jeg præcis hvor er."

"Overgangen fra Trine til Emma var flydende og sømløs, som at glide fra en flod til en anden."
Du har mange gode ...


"Bag den løse, hvide T-shirt kan jeg ane hendes bryster, som bevæger sig svagt op og ned, når hun trækker vejret. Hun er smuk. Ikke som en model, men som en kattekilling, en egernunge, en babysæl. Uskyldig, grænsende til det naive. Harmløst blind for sit udseende og den effekt det har på andre. Hendes øjne smiler altid, selv når hun ikke tænker over det. Jeg finder mit kamera frem fra tasken."
Også hammergodt, har ikke set noget gys endnu, men det er nok på vej.

Langsomt kommer der en ny undertone i teksten, som om HP Morten forandrer sig, jo længere de kommer ind i skoven. Fra sødmefuld forelskelse i Emma til at hun irriterer ham lidt. Denne læser bemærker ...


"Det er mærkeligt. Selv om jeg prøver, kan jeg ikke komme i tanke om, hvad pigen hed, men jeg husker stadig hendes små gisp, hendes krop mast ned i den mudrede skovbund under min vægt og hendes smukke, slanke fingre som holdt så krampagtigt fast om mine håndled."
- Hvad er det for en fætter Emma har lokket med i skoven. Skal hun ikke snart den anden vej ;-)

"Hele hendes krop virker glad og spændt, som et barn der virkelig glæder sig til noget, som snart vil komme.
"Elsker du ikke bare skoven?" spørger hun uden at tage blikket fra de vejende kroner over os."
Sidder da her og bider negle, jeg er bestemt ikke nær så tryg som Emma lige nu. Minder mig om den Nick Caves Murder Ballads, mener jeg albummet hedder. 'The story om Eliza Day'.

.

"Så dækker hun forsigtigt hver skive med et tyndt lag smør, inden hun tørrer kniven af og folder den sammen igen. Jeg har også en kniv, men den skal ikke bruges til at smøre brød med."
Når du skriver sådan, tror jeg desværre godt, jeg ved hvad sådan én skal bruges til.


"Jeg tøver lidt, men beslutter mig så for, at jeg godt kan fortælle hende det. Der er næppe fare for, at andre får det at vide."
Nu er jeg da helt sikker på hun ikke kommer hjem igen. Adr, hvor er han væmmelig, ham din HP. 'Gys' er fint hakket af på min checkliste, og der er heller ingen spøgelser, andre end mellem linjerne og de er skræmmende nok.

"Men det kan man da ikke," får hun fremstammet, "man kan da ikke give... mennesker... farvekoder!"
Godt!


"Selvfølgelig spørger jeg til Jenny. Høje, smukke Jenny med den perfekte røv og det lange glatte hår. Flirtende, æggende Jenny med de korte bluser og de strittende bryster. Hvem skulle jeg ellers spørge til? Hestehovedet Filippa?"
Også godt. Dit sprog er fint og lydefrit. Finder sørme nye spændende forfattere hele tiden.


"Jeg kan ikke lide den her leg," siger hun og undgår mit blik, "skal vi ikke lave noget andet?"
Det kan læseren heller ikke, og det er ikke kritik.


Vandvittigt: Minus 'd'

.
Jeg lyver med et smil: "Grøn."
Godt. Ret uhyggeligt, selvom man mærker enden er nær. Den vil ikke komme som en overraskelse - altså Emmas.


"Jeg er gået med hende ud i skoven som en test. Hvis hun bare i det mindste vil holde kæft."
Der ligger et ufrivilligt rim her. Måske kan du kalde det. 'som en prøve'.


Interessant med hans tørst, at han bare venter på at hun regner ud, at han må være tørstig. Hvem er selvcentreret og tror andre læser hans tanker?


Jo mere Emma pludrer og pigesnakker om alt og intet, jo tættere kommer hun på den skrænt. Det er faktisk ret uhyggeligt. Selvom jeg godt ved, hvor vi skal hen. Dybt ned ...


"Du skulle virkelig prøve hiking, Morten. Det mener jeg..."
Nok lige dét var prikken over i'et, strået der knækkede æslets ryg osv.


"Är du tokig? Vad fan gör du?!"
Fint hun slår over i svensk.


Overraskes lidt over hvor hurtigt han går ud, ja han slog forkert med grenen efter Emmas hoved, men det lyder nærmest som om han får et hjerteanfald?

Forvirres lidt over den voldsomt brat skiftende slutning. Synes ikke helt der er belæg for at billedet pludselig vender, fra at være ung, naiv og ret uskyldig pige til koldblodig morder - selvom han var efter hende først.
Resten af historien nød jeg meget, for dit sprog er stærkt og godt. Slutningen forvirrede mig bare.

Held og lykke i konkurrencen.

Av, forresten: Titlen. Den er også god.

Mikala

Ok, denne novelle er altså een af de rigtig gode gysere i feltet.

Der bygges fornemt op med små gys, der hinter mig om, hvilken vej handlingen vil tage - og ikke mindst hvad fortælleren kunne finde på. Det lader til, at han fandt sin ligemand i Emma i finalen. God fif at han irriteres mere og mere af hendes kværneri - det ER nemlig træls at høre på.

Meget velskrevet med godt sprog, fine personbeskrivelser og snigende uhygge.

mvh. Benno

Flot stemningsformidlende start med skovbeskrivelsen.
men hendes svage, let dansende accent afslører alligevel, at hun oprindeligt er fra Sverige. Flot detalje, hun springer nu levende frem for mit indre øje.
Kæreste skiftet: En drømme Emma - han er forelsket nu!

Løgn - ok de kender stadigvæk ikke hinanden rigtigt endnu - her er han pludselig mere mental, hvorfor mon, har han en anden dagsorden med?

Starten på farvekodelegen fin fin.

Ok han lyver hendes farve, så det med anden dagsorden er ok og om lidt bruger han nok kniven.
Eller drejer den sig lidt igen?

Irritationen - bagsiden af forelskelsen - det er godt skruet sammen det her.

Pudsigt nok anede jeg at den ville lande sådan - hvem jager hvem -.
Jeg var lige ved at sige, at gysets logik ikke duede, men hans vandflaske fik han jo af Emma. Så hun ventede bare på HP's kollaps. Der så indtraf lige tidsnok.

At HP er mere kynisk end starten lader ane, folder sig helt rigtigt ud.

Jeg synes faktisk den er flot. Efter min smag er du tæt på at være en konkurrencevinder - men ok jeg har kun læst ca. halvdelen.

Knageme en god novelle. Lidt tung i starten og mangler afsnitsinddeling, men det tilgiver jeg gerne ;-) Fint bygget op, med Emma, der fremstår uskyldsren og naiv. Gradvist opdager man Mortens mørke sider og aner, at han har ondt i sinde. Og så tager historien lige en dejligt forfriskende drejning da Emma også har morderiske tendenser. I love it! Jeg røg dog lidt af hen imod slutningen fordi jeg ikke forstod hvorfor Morten falder om, men pyt.

Hej Jakob,

Mødet med Trine og en ex.kæresten der er forsvundet. Allerede fra begyndelsen aner jeg at HP måske ikke er guds bedste barn, men da han begynder med farvekoderne at jeg bliver sikker i min sag. Han viser flere og flere usympatiske træk. Med nedtælling fra de 150 m ved jeg, at der kommer til at ske noget, jeg er på vagt - Morten er hånlig, kold og kynisk og sparker kæresten ud over skrænten. - Jeg havde ret, han er en idiot!

Men hvad er nu det?

Pludselig ændrer scenen sig totalt. Morten mærker en smerte i brystet - er det grenen der har ramt ham? Da han vågner, er det Emma, som har overtaget - hvad er det, der sker? Vil hun myrde ham?
Selv om Morten ligger på skovbunden, med knoglestumperne stikkende af kroppen, sympatiserer jeg ikke længere med ham. Hans skæbne er i bund og grund så velfortjent......
......... synes jeg, indtil du slår knude på historien og det viser sig, at Emma har flere røde pletter i sin palet end Morten - en meget uventet slutnng på historien.

Spændende læsning og rigtig godt fortalt.

/H

Rigtig god novelle. Jeg synes du skriver godt, og bruger dit sprog flot. De billeder du deler ud, ved hjælp af dine beskrivelser, er fuldstændigt klare. Øjeblikket i slutningen, hvor det hele kædes sammen, er super godt. Ondskab møder ondskab. Din novelle godt bygget op. Glimt fra fortiden, samt hans tanker, der forklarer hvorfor de er i den skov. Han er jo tydeligvis ikke en novise i farvekoden rød. Måske også derfor at han ved, præcis hvor hans ekskærester befinder sig? Undtagen Trine.

Situationen hvor det går op for HP, at han selv er gået i en fælde, er velskrevet. Han opdager han er bundet, og ser hende sidde der, og rense noget ud af hans flaske. Hun er vist ikke lige så smuk indvendigt, som hun er udvendigt. Jeg bliver fascineret af, at han føler sig så tæt på hende. Dækker det over en opdagelse af, at han faktisk har fundet sit eget modstykke. At han er tiltrukket af den onde hun indeholder, fordi han netop selv indeholder det samme? Lige børn leger bedst, som man siger. Ja, jeg ved det ikke, men det er nok sådan jeg tolker det. Hun fremstår mere sadistisk end han gør, i den måde han er tilredt på, da han vågner op igen.

Egentlig kunne jeg godt forestille mig en lidt twistet afslutning på din novelle. At hun lader ham overleve, for at de sammen kan dyrke deres indre ondskab. Det kunne nok blive til et fantastisk 'rødt' album. Men så igen, det er måske lige tanden for 'Bonnie & Clyde' agtigt, og forudsigeligt.

Rigtig god novelle, jeg nød at 'se' den smukke skov, og uhyggen i den.

En glimrende og original historie. Jeg beundrer særlig den sikre komposition med dels vand og dels farver som ledemotiver. Man har hele tiden en tvivl om hvem der er den stærke af disse to, men jeg har tidligt mistanke om at det er Emma, så skifter det til Morten, men det er altså Emma. Man kan selvfølgelig også spørge om hvem der er den ondeste.

Kåemer

Hej Jakob

En fin novelle.Jeg ville nok kalde det en gyser af den mere subtile eller diskrete slags - du gør det virkelig elegant med gode miljø- og personbeskrivelser og en relation mellem de to hovedpersoner, der gør, at man relativt hurtigt aner et psykologisk spil og bliver nysgerrig.
Meget.. sanselig er den også. Jeg kan mærke luften, dufte skovbunden, høre de visne blade fra sidste efterår, der knaser under fødderne.
Jeg kan dybest set ikke komme på det helt store, jeg kunne ønske mig anderledes. Så den eneste forbedringsmulighed, jeg vil nævne, er at teksten måske inddeles i lidt flere afsnit. Så den bliver mere delikat for øjet.
Tak for god læsning!

Venlig hilsen
Anja

Hej Jakob

For pokker da en historie. For det første er den virkelig velskrevet og jeg sussede lynhurtigt gennem den. På et ret tidligt tidspunkt gættede jeg, at HP ville slå kæresten ihjel, men efter nogle sider kom jeg så i tanke om, at det nok var kæresten, der ville ende med at slå HP ihjel, ellers ville det være lidt for forudseeligt tænkte jeg ... i min naivitet. Da HP så skubber den stakkels kæreste ud over kanten tænkte jeg nå ... øv, og derefter da han så bliver bedøvet af det, der er i vandflasken bliver jeg vildt begejstret, for så havde jeg jo alligevel ret. Mange rigtigt gode tvist i så kort en histore. Du tog mig virkelig på sengen her. Den var virkelig god. Tak for oplevelsen.

Knus
Vagn