sådan vil jeg også leve. ordløst. handlende. slå den lille dommer ned. renhed og styrke. accept.

Hej Jabs solgt over din ransagelse og ord hvad skal vi med dem og kan være svært at holde af sine artsfæller af og til selv om man godt ved man er nødt til det.
Ord kan gøre ondt og skade.
Sys

Hej Jabs

Jeg har læst din korte novelle om naboerne, og især den navnløse hovedperson, der bruger så mange kræfter på at analysere sig selv og egne omgivelser, at han helt glemmer at leve. Man fornemmer melankolien og den sære indadvendthed, som farver alt omkring ham.

Dit lixtal er lidt højt (45). Det gør at teksten enkelte steder virker lidt tung.
"Det lette mørke, der strålede ham i møde ..." Jeg har det lidt svært med mørke der stråler, og tænker at det måske er en slags tusmørke? Men det ved forfatteren nok bedst. De mange krummelurer i sproget (jeg-personens vurdering af omgivelser og nabo) får mig til at tænke på et skjold, som jeg-personen bærer, for at undgå at komme i kontakt med den skræmmende virkelighed. Den der inkluderer andre mennesker. Jeg læser om et ensomt menneske, der så gerne vil række ud, men som ikke tør. Måske af angst for det som han så skal forholde sig til. Måske er det lixtal derfor slet ikke for højt? Fordi det bare viser evnen til at pakke alt ind i refleksioner, så "man" ikke skal forholde sig til alt det andet - livet og de andre.

Slutningen er også fin. Døren er efterlades, fordi den er for svær/umulig at låse op. Meget symbolsk. Billedet på beboeren i den dunkle lejlighed.

Mikala

Det er tydeligt, at du har et stort ordforråd, og novellen fungerer rigtig godt med de knivskarpe observationer, man mere eller mindre direkte kan oversætte til sin egen hverdag.

Men andre gange undervejs i din novelle, oplever jeg lidt, at sproget og ordene spænder ben for forståelsen. Men måske er det bevidst og et stilistisk træk i din tekst? Men hvis vi går ud fra det rent forståelsesmæssige, kunne Eksempelvis sætningen med tidens relative fænomenologi skrives om til noget med at tiden kunne have føltes lang, men det gjorde den ikke.

Jeg synes dog, det "knudrede" sprog fungerer godt i sætningen med den inklinerede vinkel, da man (jeg) nærmest ser det for sig, og så bidrager det "formelle" sprog med et ekstra drys komik til en ellers akavet situation.

Jeg studsede også over slutningen, der kommer meget pludseligt, men det er vel et spørgsmål om smag.

God skrivelyst!

"

Der er ingen tvivl om, at du ELSKER ord. I lighed med mig selv, og de fleste forfattere, er ordene i centrum, men de færreste mestre ordene, adjektiverne og den diminutive beskrivelse af de mest detaljerede sansninger. Det er imponerede, intet mindre. Det var en fornøjelse at læse denne tekst. Godt gået.
Tak for læsningen, VH Lisa

Så mange fascinerende sammensætninger af ord, læst af denne kvinde, der lig de fleste forfattere ELSKER ord. Det er heller ikke de mest brugte, grå, forslidte ord, du bruger. Du smager på ordene, sætter dem sammen, så de glider ned i ganen og halsen og smager blødt og fornemt af østers. Man kan vælge helt at se bort fra indholdet og læse teksten bare for de smukke ordsammensætninger. Men man kan jo heller ikke se bort fra meningen, det er jo alligevel ikke helt ubetydeligt, kan man sige. Jeg ved i hvert fald, at jeg vil vende tilbage og læse teksten igen, og måske igen. For det er en tekst, man ikke lige sådan bliver færdig med. Tak for læsningen, venligst, Lisa

jeg tænker også forelskelse - ingen lægger mærke til så mange detaljer, medmindre de er neurotiske eller forelskede ;-). Et godt digt. Tak for at kunne læse med.
mvh. Mads-Peder

Du er enten gal eller genial, det er der ingen tvivl om :-) Med virkelig fantasifuldt og veludviklet sprog og billeder formår du presse mig helt ud over kanten. Der er nogen, der siger at forelskelse er en slags sindsyge - mon det er det der sker? Tak for rutsjeturen. Mvh Benny.

Godt skrevet Jabs (Y)

Enestående. Tusind tak!

Dbh
Angie