Flot skrevet, selv om det enkelte steder bliver lidt "Stakato". Du fanger usikkerheden op til retsagen og dommen flot. Du har en flot kronologi i teksten og du lader lidt usikkerhed smitte fra ordene og over i læserens sind.

Kanon tekst.

Når man er helt derude hvor intet giver mening griber man efter halmstrå...selv den mindre solstråle giver energi, tænker det er sådan at Johnny ser det. En åbning og et lille glimt at lys og håb.

R.

Hej Heidi.

Igen en glimrende tekst fra din hånd. Du beskriver situationen med Bjarne enormt levende. Din egen reaktion ligeså, man er virkelig med som læser. Kærlighed kan være så smuk, men hvor kan den også med de forkerte være grum. Jeg tror vi lærer af alle vore forhold, og det lyder også til du har lært en del.

God vind.

R.

Et ret stort tabu du der tager fat på. Mænd der bliver slået, tyraniseret, manipuleret. Det sker desværre også for mænd, så dejligt du tog det op.

Nogen gange kan jeg spørge mig selv hvorfor mennesker ikke forlader et sådan forhold noget før, men på trods af skænderier, er der nogen der vælger at blive, og måske må betale den ultimative pris.

God tekst.

Hej Heidi
Det er en meget kløgtig og ægte tekst af at blive fanget og forvandlet, som mange mænd og kvinder kan blive, i kærlighedens navn. Sikke en vaskeægte røvtur.
Du beskriver så virkeligt, at jeg sidder lidt stum og tænker: hvor kan det være svært for andre at gennemskue og hvor kan det være svært for begge parter, nogensinde at få tillid til kærligheden, både i krænkerens møde med sig selv. Men også i offerets tab af opfattelsen af sig selv. Begge er vel ofre. Men den ene er krænker oveni.
Tak for fortællingen. Den gjorde indtryk!
Bedste hilsener
Camilla

Jeg kan rigtig godt lide den måde du skriver på. Hvad enten det er sket i virkeligheden eller er fiktion. Du fortæller solidarisk om at man kan opleve nærhed med folk man ikke kender så godt, som med den åbenhed mellem Johnny og hovedpersonen. En åbenhed hvor der ikke igen sker noget dårligt som det Johnny oplevede med sin ex. Jeg er selv psykoterapeut og kan lide den ærlighed du skriver med, der bærer præg af noget, man som regel skal have gået i terapi eller selv terapi, for at komme til at kunne det som du kan sprogligt med hensyn til indsigt og visdom og visdommens ligefremhed. Smukt arbejde. Niels, buddhist .

Wow du kan skrive.

Du havde min fulde opmærksomhed hele vejen igennem. Som jeg læste videre var jeg ikke i tvivl om at det var din egen historie du fortalte - for man kan da umuligt beskrive det så godt uden at have mærket det på egen krop. Men det kan du.

Jeg er imponeret og jeg tror, at dette indblik i stress du har givet mig, kommer til at sidde fast i mig.

Virkelig godt skrevet.

Fin beskrivelse af stress forløb og kulmination. Og jeg støtter det positive i de andre kommentarer.

Men nu sætter jeg både billeder, og kan også sætte ord på billeder.

Jeg falder lidt af fortællingen i starten, da nogle billeder kommer i disharmoni.

Jeg klipper nogle af dine linjer sammen i kronologisk rækkefølge:

"På med stilletterne, og...Jeg måtte ind igen. Slentrer videre til køkkenet. Hopper i forspring ned af trapperne, og op på raceren."

Det gør man ikke i stilletter.

Det er en forholdsvis kort tekst, og sådan en fejl burde være fanget.

Er det mig, der tager fejl?

Rigtig godt skrevet. Jeg håber at se mere fra dig :)

Jeg kan rigtig godt lide måden, du fanger fornemmelsen af stress i din måde at skrive på - de korte sætninger, særligt da hun får sit panikanfald, og så de psykiske symptomer på stress med den korte lunte, tunnelsynet og den gradvise, nedadgående spiral. Det er virkelig godt skrevet! :)

Konstruktivt kunne jeg måske godt ønske mig lidt mere ensartethed i tider - du skifter lidt mellem nutid og datid i fortællerstemmen.

Ellers kan jeg rigtig godt lide den stemme, du har fundet for din fortæller - selvom hun virker en smule usympatisk i starten, er man ikke i tvivl om at det er stress-symptomer. Jeg elsker din pointe med Iben, hvor man som læser pludselig kan tolke hendes adfærd helt anderledes, end man gjorde i starten, da man så hende gennem den stress-ramte fortællers øjne.

Bedste hilsner,
- Polina.

Historien virker fuldstændig ægte og reel, jeg tror hundrede procent på, at det er sket som det bliver fortalt her, til trods for at det er opdigtet ud fra en andens liv. Godt skrevet, jeg blev hængende hele vejen igennem. Følte mig rørt, følte med fortælleren så det gjorde helt ondt i hjertet. Har selv to forældre der har været nede med stress og jeg lider selv af nogle psykiske sårbarheder, så det føles meget velkendt og sårbart at læse her. Rigtig god historie, tak fordi jeg måtte læse med.