8 år siden
 | Ida Pedersen (Anita A)
Hvide vægge - del 1Rigtig fin beskrivelse af din indlæggelse og ja de fleste psykiatiske afdelinger er hvide eller grå. Nogle steder er alt så ødelagt så det hvide er blevet snusket og gråligt. Tak for læsningen of indblikket i din verden. 8 år siden |
8 år siden
| Ida Pedersen (Anita A)
Hvide vægge - del 1Rigtig fin beskrivelse af indlæggelse og psykiatisk afdeling. De er for det meste hvide meget hvide. Men der er forskel på dem, kan jeg forstå udfra din beskrivelse, for den passer ikke på mine egne oplevelser. Din tekst er velskrevet og man lever sig ind i dine oplevelser og tanker. Rigtig god læsning. 8 år siden |
8 år siden
 | Freja la Cour
Hvide vægge - del 1
Svarkommentar Tusind tak, for en lige så ærlig kommentar.
Det er rart at vide, at man ikke var alene på den synkende skude, tak for ærligheden!
Håber også at du har det godt, trods at du selv kender til det.
Jeg sætter virkelig pris på det, selvom det kan virke ret tamt at skrive det, så skal du vide, at det gør jeg virkelig.
Som sagt, tak for en virkelig god kommentar! 8 år siden |
8 år siden
 | Bipolarmartin
Hvide vægge - del 1Det er en meget ærlig tekst, og jeg er med hele vejen. Det er en frygtelig rejse du har været på, og jeg håber du er kommet ud på den anden side. Jeg har været præcis der hvor du er (og jeg kender også til skærmen).
Du skriver meget let og levende og jeg glæder mig til at læse næste del.
Martin 8 år siden |
8 år siden
| Freja la Cour
Hvide vægge - del 1
Svarkommentar Mine erindringer hænger sammen. jeg forsøger lidt at beskrive mit liv, ud fra det mest mindeværdige dage.
Først tallerkenen - du tør alligevel ikke - hvide vægge.
Det er sådan det hænger sammen, for desværre er de alle 3 sande. 8 år siden |
8 år siden
 | Mikala Rosenkilde (Mikala)
Hvide vægge - del 1Hej Freja
Trist historie om en ung piges indlæggelse.
Alligevel rammer historien mig ikke rigtig. Det er mere en fortælling om hvad der skete, end det er noget der går ind under huden på læseren. Det har noget med skriveteknik at gøre, men måske også at du skal have dig selv mere med, når du beskriver scenerne. Hvad tænkte du, følte og så i situationen. Og hvorfor oplever "hun" de her ting. Det kan jo ikke altsammen udløses af den dreng der brændte hende af. Vi mangler en forhistorie. Hun får en diagnose og en håndfuld piller. Men optakten? Det kommer jo ikke ud af det blå. For at trække læseren dybere ind i din fortælling, skal du måske arbejde med at vise læseren hvordan det også kunne ske for ham eller hende. Vise hvordan hun mere og mere nedbrydes. Give læseren et sted at rette sin sympati. Husk at du er den eneste der var der. Nu skal du give den oplevelse videre til læseren. Det tror jeg godt at du kan.
Mikala 8 år siden |
9 år siden
 | Jytte Black (Lilla Blomst)
Da tallerkenen gik i stykker - en 17 årigs ...Hej Freja
Din måde at fortælle/skrive din livshistorie fanges man som læser af med det samme. Det er en forfærdelig barndom du har gået igennem. Tror det er rigtig godt, at du får sat ord på det, på skrift.
Vh. Jytte 9 år siden |
9 år siden
| Obiie
Da tallerkenen gik i stykker - en 17 årigs ...virkelig flot skrevet, !
det giver et indblik i noget få snakker om.
mere af den slags, måske det kan hjælpe nogle i lignede situation. 9 år siden |
9 år siden
| Freja la Cour
Da tallerkenen gik i stykker - en 17 årigs ...
Svarkommentar Tak for respons!
Desværre er det en sand historie, men jeg har heldigvis bearbejdet det med årene :) 9 år siden |
9 år siden
 | Tom Hedensby
Da tallerkenen gik i stykker - en 17 årigs ...puha. kan kun håbe det er fiktion. barsk historie - vel fortalt. 9 år siden |
9 år siden
| Freja la Cour
Da tallerkenen gik i stykker - en 17 årigs ...
Svarkommentar Tusind tak, for en virkelig god kommentar.
Det var lige præcis formålet, med hele teksten.
Desværre så må jeg nok bekræfte at teksten er sand, ihvertfald sandheden som jeg erindrer den. 9 år siden |
9 år siden
| Mikala Rosenkilde (Mikala)
Da tallerkenen gik i stykker - en 17 årigs ...Det var en meget voldsom historie. Den er fortællende i sit sprog, når den ret nøgternt redegør om alt det grusomme, som voksne engang imellem gør, og som børn er tvangsindlagte til.
Der er en passiv tone over teksten, som ville misklæde andre tekster, men som passer meget godt her. Her er det godt at fortælleren ikke er mere "på". Her er ingen sødsupperomantik og sentimentale billeder. Sådan var det, og sådan så det ud fra barnehøjde.
De sidste linjer er rå. Fordi det sikkert er sandt.
Bedste hilsner
Mikala 9 år siden |