Jeg fornemmer både gys og coronakuller :-)

Allerede fra tekstens begyndelsen er atmosfæren nedtrykt, regnfuld og der lurer noget. Jeg kan godt lide, hvordan du får fremhævet den stemning. Jeg kan også godt lide, hvordan du præsenterer manden i hans beige frakke og hvordan frakken nævnes flere gange. Det gør, at slutningen hvor hans beige frakke træder ind i bussen af sorte frakker bliver meget synligt, selv om du ikke nævner forskellen i den forbindelse. Det er mesterligt gjort.
/Louise

En psykologisk gyser der virker. A la Alfred Hickok.
Bussen der kører forbi herude på vejen, med jævne mellemrum, har pludselig adopteret en ny dimension min verden. Jeg ser mig for, går ikke uden videre op i den ... man ved jo aldrig...Gad vide om jeg egentlig kan sove nu...

Vikelig godt skrevet og jeg er vild med din indlevelse, det gør det du skriver så stærkt på en eller anden måde
Ser frem til at læse mere af dit skriv.

Forsæt endelig

Mvh. Kathrine

Hej Flemming.

Jeg har læst din novelle og har lidt blandet kritik. Du får fortalt en masse på ret kort plads. Indimellem kommer der detaljer frem, som en masse om bilens udstyr, der trækker mig lidt ud af handlingen. Tror det sker, fordi du skriver at hovedpersonen taler med sin kone, og så kommer disse mange detaljer om deres job, bilens (ekstra)udstyr og den slags. Det er vel ikke det de taler om, det ved hun vel godt?

Der mangler noget korrektur. Du skal huske lige at læse historien igennem før du trykker på 'offentliggør'. En del ord hænger sammen eller falder fra hinanden.

Nå, en barsk historie, der kunne være hentet lige ud af EB. Godt vi har muligheden for at rense folk med en simpel dna-prøve.

Mikala

Interessant tekst. Men er det en novelle? Jeg tænker mere om den ikke er for kort, eller?
Jeg prøvede at holde tungen lige i munden da jeg læste din tekst, for jeg ville ikke ryge ud af den. Den er skrevet specielt, så man er nød til at være fuldt koncentreret om det man læser.
Dine afsnitdelinger er gode, sådan at det bliver behageligt at læse.

Det er mange tanker der suser gennem Martins hoved, da han pludselig sidder der inde i cellen som om han er skyldig, og de er godt skildret.

Men jeg er ikke helt med på hvad du vil med denne tekst? Har læst den et par gange nu, men kan ikke rigtig finde frem til hvad du vil have frem, andet end en handling.