Replikformen er jeg ret vild med, du afdækker nogle bestemte spændinger, anstrengtheder, der præger vores allesammens reality tv verden. Du insisterer på mere, på dybde, på at relationen skal blive ægte, synes jeg at kunne læse udaf din tekst. Fint skrevet. Niels

Som Kafka sagde: "Kunstneren er den, der ikke har noget at sige". Af hjertet tak.

Hej! Billedet der er i, at skrive på en andens hovedbund er fantastisk original. Vi påvirker hinanden som mennesker ubevidst, men nogen gange har vi også lyst til at sætte vores præg på andre mennesker bevidst.

Slutningen: "nøgne beskrevne blanke ark" er en virkelig fed sætning.
Mvh Frederik

- flydende dejligt sammensat - for mig en leg med ord som giver billeder af et "liv". Sidder tilbage med en slags melodi. Fedt !!

Hej Elisabet! :) Jeg kunne virkelig godt lide din tekst! Kunne relatere noget af det til mine egne forældre, med ikke at viser følelse og skulle være praktiske i den måde at sige tingene på! Godt skrevet!

Har man ingen fantasi er dit digt det rene sludder, men heldigvis er min frodig, så jeg blev fyldt med fryd. Din legen med ordene er pragtfuld, så tak for en god læseoplevelse.

jeg vil super gerne skrive en dybdegående kommentar om hvad det er jeg kan lide ved dit digt, men jeg ved ikke hvad det er... Måske er det dit brug af ordene... måske er det... billederne det skaber...

jeg synes i hvert fald at det er smukt skrevet og beskrevet.

Det er virkelig et flot digt. Dit sprog og dine billeder er fantastiske. Jeg får indtryk af ord, som bliver gensidig inspiration (i en fælles skaberrus tatoverer vi tidløse planer på fodsålerne). Som to, der går i hinandens fodspor eller følger hvor den anden slap, så at sige. MEGET smukt. du skriver godt.
Mange hilsner LCR

Jeg er vild med det her digt. Og især sætningen "tatoverer vi tidløse planer på fodsålerne" - hvilket billede! Tak for god læsning!
- Anne

Din tekst viser så flot, den svære disciplin det er at skulle konfronteres med beskeden om et kært familiemedlems død. Især når budskabet skal overgives til en nær slægtning, som bor langt væk.
Den pragmatiske tilgang den ældre generation viser i vished over den fred, vedkommende har fået, og så samtidig sorgen, der ligger derinde.

Mvh.
Lejsy Storm

Jeg kan godt lige dit digt. Du holder modsætningerne op mod hinanden, og det giver dynamik. Som når en bold rammer noget hårdt, så kommer den i bevægelse.
"Her slår vesterhavsbølgerne ind mod palmernes skygger".... godt formuleret! Det hjemlige bliver sat op mod palmer på et andet kontinent, som du selv skriver, du befinder dig på. Dog er bølgerne de samme!

Mvh.
Lejsy Storm