Smukt og poetisk. Gode indlevende stedbeskrivelser og godt eksempel på kognitiv dissonans.

Hej Diana

Hvor er du bare fantastisk god til at miljø beskrive. Ned til mindste detalje kan du beskrive. Det er så godt.

En god tekst der hverken er for kort eller for lang.

Godt skrevet. Fine afsnit.

Tak

Kh
Christina

Hej Diana,
Sikke en fin beskrivelse af et venskab på tværs af generationer. Jeg synes også du på lidt plads får givet et fint indblik i personerne, og en klar fornemmelse af hvorfor disse to mennesker er blevet venner. Selve skriveøvelsens krav synes jeg du klarer rigtig godt, man kan tydelig fornemme hvem af karaktererne der taler, du har i dialogen fået de to karakterers personligheder klart og tydelig frem.
Bedste hilsner
Gitte.

Hej Diana,

som Chrysanthe, Angeling og Cille siger; opløftende tekst, velformuleret og med smittende optimisme - tak for at dele! Med kontrastfyldte karakterer får du malet et levende persongalleri og en observatør i jeg-personen der vender den ene potentielt negative observation efter den anden til noget positivt, men uden at 'overdosere'/OD'e, og mod slutningen får det negative, "hold kæft, en lortemorgen!" endda lov til at stå alene uden som sådan at blive vendt, andet end med en hovedperson udvisende solidaritet.

Samtidig er strukturen med mange mellemrum/linjeskift, bogstavrim, de relativt korte sætninger og den samlede rytme teksten igennem, med en nænsom intro (der jo nærmest beskriver ordret hvordan man fanger læseren - frihed (respekt for læseren, introducerende jargon), hamsterhjul (læserens læsning/arbejde/forfattersamspil) og øjenåbning (læseren fanget)), farverige miljø/scenebeskrivelser og ikke mindst en virkelig stærk afrunding, skøn læsning. Jeg holder mig som regel fra lange tekster herinde pga relativt koncentrationsbesvær (ift. computerskærm - bøger er noget helt andet), men "Godmorgen" blev (gen)læst i en ruf, med samme udbytte sidste gang som første.

Når man har en dårlig dag, bliver den sgu nogle gange bare værre af et "op med humøret!" - hellere acceptere og evt. løfte byrden i flok end påstå at den ik findes. Noget negativt kan nok kun blive positivt ved ikke at søge det omperspektiveret, men observeret som det er, og i den objektive observation lade det passere ved ikke at definere og derigennem fodre det ydeligere energi. At dagligt erkende, at det positive og det negative ikke er hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger, som i yin-yang-symbolet hvor det er samspillet fiskene imellem, der giver balancen/tao/dao/ligevægt/energi-skabelse. Anyways, også god morgen, middag og aften til dig, og tak igen for at dele en positiv/KONSTRUKTIV tekst.

mvh Ansu
PS: Her er det engelske Speech Debelle med et go'morgen track; https://www.youtube.com/watch?v=-g_NYOGTFJc&list=PLxIfxBdMuflAGc8f3fUTjKS91mvWQnQ9-&index=7

Godmorgen - eller godaften hedder det nu. Men under alle omstændigheder, var det en god oplevelse at læse din tekst. Du beskriver så fint, hvordan dejligt det er at have en fridag - jeg kan helt fornemme din afslapning. Og så dine positive betragtninger af, også at have et arbejde, en rutine. Og at et godmorgen kan få os til at føle, at vi ikke er alene.

Dejlig læsning - tak for det!

Hej Diana
Selv det ikke er morgen længere, får jeg lyst til at sige god morgen med et stort smil til dig:)
Jeg nyder j at læse dine beskrivelser af de daglige rutiner, der stråler med kærlighed til livet. Og det spreder glæder mens jeg læser og ser momenter som du har beskrevet for mig selv.
Jeg holder meget af slutningen, den er meget positiv og er fuldt med klog indsigt til livet!
Tak!
Bedste hilsner
Angeling

Sikke en dejlig tekst at læse, om hvordan at man kan værdsætte livets små glæder.
Det var så behageligt, og helt fredfyldt at læse, og man kunne helt leve sig ind i de små glæder, og hvor meget hovedpersonen alligevel glæder sig til at komme tilbage på arbejdet igen.

Hvor er det en heldig pige, tænk at have en ven som Kaj. Jeg syntes din skriveøvelse er klaret så fint, uanset de lidt for mange ord. Fin stemning og man kender på kort tid de to hovedpersoner overraskende godt.

Hej Diana! En rørende fortælling om behovet for den nærhed, som nogle alligevel ikke kan opsøge og få del i. Angsten for Døden kender alle. Nogle forliger sig med Døden, men ikke alle. Men kan man forlige sig med Døden bliver der mere plads til Livet. Sådan læser jeg din fine og eftertænksomme tekst. Vh Niels

… Hvor bliver jeg rørt. Men på en meget positiv måde. Men jeg kan også lige så lidt mærke en snas af den forlegenhed, og det ubehag , man kan have ved at bliver konfronteret med døden. I løbet af få år har jeg mistet en del familiemedlemmer, derfor sidder det frisk i erindring, Og jeg får en lille klump i halsen. Og det er bare så sundt. Så sundt ikke at gemme sig, ikke at fornægte, at døden er en del af livet. Teksten er positiv, sund, og livsbekræftende. Ja, i og med, at døden ses i øjnene. Med vemod, men realistisk - du har levet et langt liv. Ikke alt var godt, men du fortjener fred. Ikke for at forenkle din tekst. Der er ikke ét ord for meget. Den er smuk og det vemod - gentager lige ordet, for det er så rammende - jeg føler, kommer af en følelse af at føle fred med det … Håber, du forstår, hvad jeg mener....?

KH Lisa

Hej Diana,

Meget smuk historie, beskrivelse af en dødendes sidste time og plejehjems arbejderen (SOSU, sygeplejerske?) som sidder hos den dødende. Du er rigtig god til at skabe stemninger med dine ord, smuk, sørgmodig og rørende, hele tiden i forbindelse med den dødende, værelset, handlingen. Jeg er vild med den måde, du bruger beskrivelserne årstiden efterår/vinter til at relatere til den dødendes krop, liv og nuværende situation.

En historie om en dødendes endegyldige afsked med livet, men også fortællingen om en person, som allerede har taget afsked med livet. En person som har sluppet sine personlige relationer (besøgsvennen) og som måske er den sidste i live af sine forældre, søskende, partner, venner, børn. Det er rigtig godt, at du skaber en modsætning i personen ved også at lade en skyldfølelse over at ville død være tilstede. Jeg kunne godt tænke mig at vide om, denne skyldfølelse er relateret til nogen, personen efterlader eller om, det er skyldfølelse over ikke at ville livet mere?

Uha, det er en god tekst :-)
Den gentagne sætning med spejlægget viser så fint, hvad der sker.

"Og tiden spiser videre af dig"... jeg kan lide dit billedesprog.

Læste lige lidt videre i dine tekster. Er helt vild med dine ord. Du er så god til at fange øjeblikke og stemninger og gøre dem til dine helt egne. Beundrer virkelig dit sprog, og din evne til at rive mig som læser, med i dine fortællinger. Endnu en gang tak for ordene, det var en fornøjelse :-)