2 år siden
| Clara Tabo (ClaTab) Da jeg var fem
Svarkommentar Det vil jeg gøre! Jeg elsker virkelig skrivning og poesi, så din feedback og råd, samt links, vil hjælpe mig meget. Jeg vil rigtig gerne udvikle mig og forbedre min tekst og udfordre mig til at skrive teksten til et digt, så mange tak for din kommentar!
Mvh. Clara 2 år siden |
2 år siden
| Clara Tabo (ClaTab) Da jeg var fem
Svarkommentar Tusind tak for din feedback! Jeg er glad for at: “jeg bryder ikke mine løfter” havde den effekt, som jeg ønskede mig. Og ja, der er sikkert mange ude, som kan relaterer til teksten, så jeg håber at de har muligheden for at dele dem selv, ligesom jeg har.
Mvh. Clara 2 år siden |
2 år siden
| Lærke Harbo Bossow (Lærkens) Da jeg var femDet er så svært at bryde de mønstre og coping-strategier som har fulgt én igennem hele ens liv. Det er selv noget jeg kæmper utroligt meget med. Jeg synes du skriver rigtig fint. Vigtigst af alt håber jeg at du vil passe på dig selv og prioritere dig selv!! 2 år siden |
2 år siden
| Rud Stenfisker (Stenfisker) Da jeg var femEn god, meningsfyldt og vedkommende tekst.
Pointen er genial ' jeg ville ønske, at jeg vidste, hvordan jeg skulle bryde mine løfter'
Den læner sig lidt op ad et klassisk digt med gentagelserne som er rigtig godt sat ind.
Et digt skal sætte dig i et bestemt 'rum' og give mening.
Det skal kunne læses eller synges cyklisk ud, som harmoni eller disharmoni med en klar rytme i mol eller dur.
Jeg kan anbefale at du går til en oplæsning f.eks med Søren Ulrik Thomsen eller lytter til Dan Tùrell eller andre gode live oplæsninger. Læg mærke til rytmen :-)
https://www.youtube.com/watch?v=sNwIGQOg_BQ
https://www.youtube.com/watch?v=eZBBLDGHoJg
Jeg kunne godt tænke mig du udfordrede din tekst til et DIGT
Har du en mikrofon kan du optage din oplæsning med programmet Audacity 2 år siden |
2 år siden
| Camilla Diedrich (PoemsbyC) Da jeg var femHej
Jeg er enig med Pia, opdelingen giver det et glidende flow, så teksten virker kortere.
For hver alder, får man lyst til at læse hvad der nu sker.
Og detaljen med at gentage "Jeg bryder ikke mine løfter", gør fortællingen så meget stærkere. De ord bære en smerte, og måske et ønske om, at kunne bryde dem.
Iagttagelserne er skarpe, og ægte.
Tak fordi du delte denne tekst, tror mange kan genkende sig selv i din tekst.
- Camilla 2 år siden |
2 år siden
| Clara Tabo (ClaTab) Da jeg var fem
Svarkommentar Ej, tusind tak for din kommentar! Det skriver jeg bag øret. Og ja, med tiden så bliver man jo mere forsigtig med, hvad man lover og overvejer, om man kan holde løfter eller ej.
Og du har sikkert ret i, at det nok ikke er et digt, men rettere sagt mere en blandet tekst. 2 år siden |
2 år siden
| Pia Hansen Da jeg var femHej Clara.
Ja, løfter skal man holde. Helst :-) Men man skal også kunne tilgive sig selv, hvis man ikke kan. Med tiden er jeg blevet meget forsigtig med at love nogen noget.
Det er en meget fin og - fornemmer jeg - smertefyldt - ærlig tekst. Du har bygget den op på en interessant måde, nemlig at du inddeler den i alderstrin, På den måde gør du en lang historie kort- Jeg får på den ene side lyst til at vide mere, på den anden fornemmer jeg en masse "mellem linjerne og behøver ikke umiddelbart en uddybning.
Jeg synes ikke det er et digt, men netop en "blandet tekst." Andre kan dog mener noget andet :-)
Jeg håber flere vil læse og kommentere, for det fortjener din tekst.
Vh. Pia H 2 år siden |
5 år siden
| Maja Veis Marxen (Maja Veis) Et stille uvejrHej.
Fin novelle.
Af og til bliver den lidt klodset med for mange tillægsord, især i starten:
I klasselokalet, som var småt, kvadratisk og velegnet til et mellemtrin, stod den voksne lære over for de mange elever.
Tilgengæld skriver du nogle rigtig fine passager, hvor du ikke overdriver med tillægsordene. f.eks.
Vandet slikkede sig op af stranden...
her lader du mere verberne skabe...det er fedt. 5 år siden |
6 år siden
| Polina Slosvau (polina s) Et handicappet barnHej Clara,
Jeg har læst et par af dine tekster nu. Kan rigtig godt lide din måde at tackle alvorlige emner på (e.g. moderens død, forholdet mellem far og søn, hovedpersonens ensomhed) - det virker både rigtig modent og følsomt, så man bliver lidt varm om hjertet af at læse dine tekster. :) Også denne.
Du har nogle smukke billeder, f.eks.: "Stjerner de fleste voksne ikke så, men som mange børn kunne røre." (et rigtig fint billede på tematikkerne i din historie, tillige!)
og
"Også selvom der ingen plads var." (jeg læser det som en fortsættelse på beskrivelsen af værelset, men også i overført betydning, som noget der mangler mellem far og søn).
Enig med Anni ifht. sproglig omhyggelighed, det er et aspekt af "håndværks-delen" ved skrivning, som vi alle skal arbejde med - men det forstyrrer mig ikke så meget i selve fortæller-flowet, jeg kommer fint og nemt igennem og føler, du har nået mig. Rigtig godt arbejde!
Bedste hilsner,
- Polina. 6 år siden |
6 år siden
| Kåemer Asmussen (Kåemer) Et stille uvejrDet er en god novelle, man mærker en dramatisk puls i den. Du er ikke fuld udfoldet forfatter, men jeg tror du har det i dig. Det er mange stavefejl, og teksten burde nok også strammes op. Hvis jeg var dig ville jeg skrive den igennem igen.
Kåemer 6 år siden |
6 år siden
| Anni Idorn Et handicappet barnDet e en smuk fortælling om en fantasiven, som nok kan være nødvendig i Mikes verden.
Der er mange fine sætningsopbygninger, Fint beskrevne situationer
Tillad mig at korrigere lidt :
Det var et vidunderligt syn. Specielt, hvis man så borte på en bakketop/ hvis man så det langt borte fra en bakketop...........
Stjerne de
. Stjerne / stjerner de fleste voksne ikke så, men som mange børn kunne røre /. Det er så FIN en sætning
skolefetsens kaos / skolefestens kaos Solen hang lav / hang lavt
Dog var det stadig rart at høre en stemme. Den ting / Det / Mike elskede allermest at høre. Også selvom nogle med dårlige ord./ der var nogle med dårlige ord Også selvom der / ingen intet plads var.
For mig hænger det ikke rigtig sammen, men måske mener du at faderen er uopnåelig,
Den mand Mike skulle kalde far, men som aldrig har opført sig som én.
Clara. Jeg er imponeret Du er 14 år og skriver allerede så godt . Gem nu dine ting så alt ikke igen forsvinder
.Vh Anni 6 år siden |
6 år siden
| Peter Rømer (peter_romer) MobningHej Clara
Jeg synes, din anden tekst har lidt mere dramaturgisk punch. Opbygningen og især slutningen på Et stille uvejr ramte virkelig plet.
Du skriver dog stadig rigtig fint, især med tanke på du er 17 år gammel. Du virker opmærksom på, at en historie både skal fungere æstetisk og dramaturgisk og du du virker også til at have en automatisk sympati for outsidertyper...
...to virkelig gode træk hos en ung forfatterspire :)
Bedste råd jeg kan give er nok bare at være nysgerrig og suge en masse inspiration til dig - både i livet og i litteraturen, så skal du nok skrive noget, der kan udgives en dag. 6 år siden |
6 år siden
| Peter Rømer (peter_romer) Et stille uvejrHej Clara
Ret god novelle faktisk.
Ganske velformuleret og den dramatiske struktur rammer plet.
Stilistisk savner jeg måske den stritter lidt mere ud, men det er nok både en smagssag fra min side, og en særlig stil er nok noget, man som forfatter kan bruge lang tid på at finde.
Men alt i alt, en rigtig fin tekst, der viser du har talent for sprog og dramaturgisk opbygning :) 6 år siden |
6 år siden
| Mira Lindgren (NostalgiskPianist) Mobning"Klokken: 07:45" markerer begyndelsen på endnu 24 timer i den forfærdelige tilstand, du beskriver, og man får virkelig sympati for hovedpersonen. Slutningen får hele historien til at gå op i en højere enhed - som om det bare kører i ring, hvilket sådan et skoleliv nok også kan gøre. Jeg blev lidt forvirret i begyndelsen, fordi du skriver, at klokken er 8:30, og kort tid efter er den 07:45. Jeg forstår ikke, om det betyder, at det er næste dag, eller om det bare er en fejl. I hvert fald synes jeg, det ville give god mening både at starte og slutte med "Klokken: 07:45" for ligesom at understrege den der køren i ring, at dagene bare kommer og går uden at blive bedre. Du skriver virkelig godt, og man får det virkelig dårligt på hovedpersonens vegne. 6 år siden |