Hej C :)

Jeg kommer til at tænke på lignelsen i Biblen om Matt. 25 1-13.
At forberede sig med olie til lampen?

Tak for at dele om det gode liv.

D

Forstår hvad du skriver....men har svært ved at tro på, at herrens ånd kan dække ens sociale liv. Er på det rene med, at man skal tage vare på sig selv, være glad / elske sig selv før man kan dele ud til andre. Jeg har en introvert natur, særlig god til at være i eget selskab, jeg tager andre ind, når jeg har behov, og derfor ikke så sårbar omkring folk der går til og fra. Spændende tekst, der gav stof til eftertanke. Tak. Poul.

Hej Christina.
Det er kloge ord du skriver, og jeg forstår dig godt. Men man skal være stærk for at klare det psykisk, hvis man ikke lige tror så meget på Gud som du. Man kan blive smadret af at blive svigtet, men man kan også rejse sig igen inde fra sig selv: Derinde fra hvor styrken i ens eget ego gror i forståelse og kærlighed, som du skriver: "Friheden ligger i at være i sit eget indre, og bebo sit eget hus".

Hej Christina, det er så sandt, når vi har nok så er vi rige.

VH Mons

Hej Christina

Minder mig om "Profeten på Dune" (Dune bog 2) hvor Paul beklager sig over at de er "rige på penge, men fattige på liv". Vil ikke afsløre for meget, spoilers, men munke-livet virker til tider tillokkende. Eller fem år i Fremmedlegionen. Når man er et syndigt og ynkeligt menneske, så er visdommen i sidste strofe ligeså sand, som den er svær at leve efter.
Tak for en inspirerende tekst.

Ryan

Fantastisk læsning. Godt fortalt, spændende. med fremdrift. Ja man skal tro og være åben for mirakler. Se dem og huske at takke. Mange tak for den reminder.

Virkelig meget opmuntrende at læse, gratulere til alle dine fremskridt i dit private liv. Mvh Inge

Godt skrevet. Er ikke selv videre religiøs men har meget respekt for den livskvalitet det kan give dem der er :)

Hej Christina, en god påmindelse om, at det vi savner kan gå dybere end bare at savne en ven. En stor del af os har jo nok prøvet det der med, at vennen fik en kæreste og så var der mindre opmærksomhed. Det kan være et savn, men godt du minder om, at vi så må søge andre steder.

VH Mons

Ja, det er rigtigt, det er bare at være opmærksom på skønheden hele året. VH Mons

Det er rigtig, naturen er bibel nummer 2. Mvh Inge

Et fint digt, der med henvisningerne til skriftstedern, jo samtidig viser du virkelig har sat dig ind i tingene og læst grundigt. Kram fra Niels/ Snowfrog

Det er et smukt vidnesbyrd om troen.

Velbekomme - du kan lige så godt nyde smagen i nuet. Flot rytme - kort og kontant....-

Komme til at tænke på en samtale jeg havde forleden og:
“De der tror, bekymrer sig mindre, og får ofte et længere liv”

Fedt med ordvalget du, den, dig man kan lægge sammenhænge i

Velskrevet digt, med et af livets store dillema.

Hej Christina. Velskrevet digt. Provokerende og tænksomt.
Om man skal spise af den forbudte frugt ved man kun selv. Konsekvenserne er een selv så ansvarlig for. Det at have et valg er både vidunderligt og besværligt, men muligheden for et valg og tage det gør en til menneske. Mange har taget et bid af æblet, de har måske fortrudt og angret.De er kommet videre i livet, og er mange gange blevet ordentlige mennesker. Og til slut: Hvem skal dømme? Jeg vil ikke. Vh Niels

"Jeg sidder sammen med dig og savner nærvær". Ufff... Den sætning er tung og hård på, men den indsigtsfulde måde.
Godt digt. Tak.

Hej C :)
Jeg er straks tilbage i Edens Have med Eva som startede det hele med slangen.
Og hun spiste jo og here we are :p
Jeg kan bare ikke uden kærlighed. Jeg vil ikke.

Tak for et velskrevet men provokerende digt.

D

Du har skrevet en supergod tekst, som jeg tror, mange i -især langvarige- forhold kan relatere til.
Skal vi som monogame tilsidesætte egne lyster, begær, sult på oplevelser i eget liv fremfor den trygge, kærlige tosomhed? Eller skal vi tænke på os selv som selvstændige individer, der har lovet et andet menneske at dele livet, men også give efter for en forbuden frugt i ny og næ?
Jeg mener både, at det er et interessant emne at tale om, men din tekst, så kort og præcis, giver klart en anledning til at mærke ind i hvad vi hver især tænker, mener og føler om dette.
Jeg tror nemlig ikke - og det er blot mit perspektiv - at man kan gå igennem livet uden at få lyst til at tage en bid af en forbuden frugt.

Der er et indre dilemma her, hvor du balancerer mellem lysten til at handle impulsivt og tanken om de langsigtede konsekvenser. Dette skaber en spænding i teksten, som understøtter det evigt menneskelige spørgsmål: Er det værd at risikere noget godt for en kortvarig glæde, når konsekvenserne kan være store?
Lysten til at give sig hen til nuet, uden at tænke på fremtiden, skaber en konflikt mellem begær og fornuft, hvilket gør teksten både ærlig og relaterbar. Dette universelle tema omkring fristelse og konsekvens taler til de mange valg, vi som mennesker står overfor i livet.

Jeg venter til du viser mig vejen, har været min vejviser i vigtige afgørelser, efter jeg havde en vision af Kristus. Vi har haft mange sådanne vejviser i livet, men vi har en fri vilje, der er afgørelser hvor Gud forventer, vi selv tager stilling, vi er ikke robotter. Jeg mener man kan lytte til det jeg ved eller føler er rigtigt eller forkert, eller hvad lærer Guds ord lærer os. Man skal også være parat til også at ansvaret for det man ønsker på længere sigt. Mvh Inge

Hej C :)

Så stor tro er sjældent set.
Jeg kan ikke finde nogen Logos i mit liv.

D