Hej Charlotte - spændende tekst. Jeg er ret tosset med anden verdenskrig, også i Danmark, så det var lige en historie til mig. Den fænger mig, måske af den årsag, for den er lidt længe om at komme i gang, men herefter er det højspændt action. Den første linje er der dog gået lidt ged i :Hjemme så moderen bare set på ham uden at sige noget. Der skulle sikkert have stået: Hjemme havde moderen bare set på ham uden at sige noget.

Det var ikke bare skæg og ballade at være frihedskæmper den gang og mange endte jo altså som vores ven - og jeg kan godt lide, at du tager den vinkel. Det kunne jo også have været en rendyrket heltehistorie hvor han overmander tyskeren efter sit nys og alligevel undslipper. Det gør han ikke og det er godt for historien.

Dog vil jeg sige, at jeg er helt sikker på at ingen tysk vagtmand ville skyde først - uden at have bedt vedkommende om at give sig til kende. Der er jo meget mørkt og det kunne jo være en anden tysker. F.eks. underofficeren der var ude og tjekke om vagten sov på posten. Så et "Achtung" og "Hände hoch", ville nok have været på sin plads, før skuddet. Specielt når tyskeren tilsyneladende er så cool som han er.

Rigtig god historie. God spænding og et rigtigt godt twist tilsidst. Hun blev som forudset vækket af eksplosionen - og havde mere end god grund til at bekymre sig. Godt gået. Jeg kunne godt lide den. Og fed titel iøvrigt.

Hej Charlotte

MMM; jeg synes også det er dejlige ord, sat dejligt sammen som giver mig dejlige billeder på nethinden! Men det ærgrer faktisk mig en smule - at formen 5-7-5 stavelser ikke holder. Jeg ved ikke særlig meget om haiku, så tag dén kritik som du vil :-) Men jeg tror sagtens du kunne have holdt formen!?

Hilsner Stinne

Hej Charlotte, jeg kan godt lide ideen med at skildre årets gang i en cyklus af haiku-digte. Du har også mange gode billeder, jeg syntes især den var god i den første med året, der vælter og brækker sig, så et nyt kan begynde. Dine billeder gør også, at du undgår de ting, der er sagt mange gange før om årets rytme. Det slutter så i lykke ved juletid. Ja, endnu et år. VH Mons

JEG ELSKER HAIKU. Og det her er bare lykken!! :D
De er rigtig, rigtig gode, om end de ikke helt holder de strikse regler om haikudigtes opbygning. Men det er ligemeget, for det er virkelig værd at læse dem alligevel og de må gerne kaldes haiku - for de er tæt på-

Det er en modig fortællestruktur at give sig i kast med, og du slipper generelt godt fra den. Også en spændende måde at opbygge en krimi; især når den bliver leveret af en mand, der er så veltalende.
Du mestrer også at smide lige den rigtige mængde læser-adresserende godbidder ind, så det virkelig føles som en tale. Flot.

Det eneste, der sprogligt ikke fungerer (og som rigtig betyder noget), er første sætning. Prøv at læse den højt - min tunge snubler i hvert fald, når jeg prøver.

"Det lig var mig."
Fed sætning, der fik mig op af stolen!

Springene mellem tale og beskrivelse kunne godt bruge en klar indikator. Eller, helt ærligt, drop beskrivelserne af nutiden. Kør "tale"-historien helt gennemført - du gør det jo fedt!

I starten er der mange spring og underlige hentydninger. Det er, som om du prøver at lægge så mange godbidder ud, at man som læser drukner i dem. Det er en skam, for et par af de godbidder er altså virkelig saftige og ville være rigeligt i sig selv.

"Hurtige DNA prøver viste, at blodet på bagsædet var statsministerens, mens der var rigelige mængder af chaufførens blod og DNA i øvrigt på førersædet."
Jeg kan godt købe, at politiet har haft statsministerens DNA liggende... men chaufførens?
Og når de nu har det liggende, hvorfor DNA-tester de ikke bare den feberomtågede mand, hvis de er så meget i tvivl?

Slutningen er jeg - ærlig talt - ikke så vild med. Det kunne være satire, men historien er generelt for højtidelig til, at jeg opfatter det i den retning. I stedet har den karakter af en stor, politisk æosopisk advarsel. Der er dog et kæmpe problem for mig: Jeg tror simpelthen ikke på, at én mand kan have så stor betydning. Økonomisk, politisk, kulturelt. Og på så kort tid, det holder ikke i min verden. Historien kammer simpelthen over og går for vidt til, at jeg kan tage den alvorligt. Måske er det mig, måske er det historien.
På mig virkede det bare ikke.

Og så lige en positiv bemærkning på faldrebet: Hvor er det skønt at se ordentlige kommaer :-)

Sjov, spændende og anderledes fortælling. Helt anden vinkel. Jeg synes dog ikke helt, at historien holder vand - hvorfor er der ikke taget fingeraftryk eller DNA i løbet af hans omkring 6 års embedsperiode??? På et eller andet tidspunkt har han vel måttet skulle have taget blodprøve eller noget.....

Ellers spændende og fangende historie.

Hold da helt fast og gys. Det er lige før jeg nærmere vil kalde det en gyser end end en krimi. For det værste er at vi dansker højt samdsynlig - efter en smule brok - ville finde os i denne fremtid. Gys. Jeg tror at jeg ville flytte.

En virkelig god novelle.

Mvh

Excelsia/Louise Haiberg

Hej Charlotte.

Først og fremmest må jeg sige, at du skriver fantastisk. Du tog mig ved hånden allerede i de første linjer, og derfra ledte du mig sikkert hele vejen til det sidste punktum. Hvis der var sproglige fejl undervejs, bemærkede jeg dem ikke.

Selve plottet havde jeg til gengæld - og desværre - væsentligt sværere ved at tro på. Her har du simpelthen for mange svipsere efter min mening:
Man kan ikke teste om en airbag virker eller ej. Når først den har været udløst én gang, er den færdig. Dvs man kan vel godt genopfylde og ompakke den, men så ved man jo ikke med sikkerhed om den virker, og testen bliver dermed meningsløs.
Den med de brune øjne som heldigvis er som altid, køber jeg omend modstræbende. Øjne er jo langt mere end farven, så enhver der stod præsidenten tæt BURDE kunne se forskel. Den redder du dog ved at den eneste der står ham tæt, er falskneren.
Du redegør fint for at bilen flyder med DNA-spor efter både præsidenten/statsministeren og chaufføren, og politiet kan endda fastslå hvem der sad hvor. Hvis de har præsidentens DNA, kan jeg dog ikke forstå at de senere bruger håndskrevne noter til at fastslå hans identitet. Enhver kan jo af den ene eller anden årsag have stukket de papirer i lommen, så det beviser absolut ingenting.
Og endelig: Jeg kan forstå falsknerens antipati mod præsidenten/enkeltpersoner, men her møder vi en mand der er lige så magtbegærlig og hensynsløs som alle andre diktatorer, måske endda mere, da de fleste diktatorer jo plejer at undskylde sig med, at de handlede ud fra deres lands bedste. Manden her synes at være ret ligeglad med landets bedste, og han har systematisk udryddet sine kritikere og - ifølge antydninger - stort set alle sociale ydelser. Her fortæller han selv sin historie, men intet sted kan jeg finde så meget som et hint om HVORFOR han er så kold og kynisk.

Uanset mit brok nød jeg dog stadig at læse din historie, så du må virkelig have et gudsbenådet fortælletalent. Jeg vil i hvert fald kigge nærmere på dine øvrige tekster når jeg får tid.

Mvh
Eddie

Hej Charlotte.

Virkelig god (og anderledes) kriminovelle. Jeg ved faktisk ikke helt om den opfylder kravene, da der jo ikke er et egentligt opklaringsarbejde, men det gør i hvert fald ikke historien dårligere, så hvad fa’en.. ;-)

Din enetale fungerer godt, du skriver også godt hele vejen igennem. Jeg fandt faktisk kun et par steder, hvor jeg løftede bryn:

I starten skriver du Han og jeg havde altid kendt hinanden og Han og jeg havde kendt hinanden altid, inden for to korte afsnit. Det er en gentagelse, og er både en øjebæ og unødvendigt. Altså, et grimt hak i dine ellers fremragende sætninger.

Det fik jeg konfirmeret ved det voldsomme sammenstød med det gamle træ.
Måske lidt for amerikansk at bruge ordet konfirmeret. Det har skam den rigtige betydning, men ordet ’bekræftet’ virker bedre for mig. Og hvorfor skriver du herrer med stort h?

Du har også nogle gode sætninger, der bare glider ned. Som f. eks: Det samme gjorde sig gældende for det lig, der nu ligger som små forbrændte partikler i de ukendtes grav på en Nordsjællandsk kirkegård. Det er flot, uden at være overdrevet.

Du har et par stavefejl her og der, men intet alvorligt og det er sikkert også nævnt før.

Jeg var ved at blive irriteret over, og bange for vi ikke fik årsagen til mordet. Men så indrømmede han. Indførelse af dødsstraf, lukkede grænser og ikke mindst afskaffelse af monarkiet og sociale ydelser. For egen vindings skyld.

Realistisk vil jeg ikke kalde den, specielt ikke når den foregår i fremtiden, men det ødelægger ikke noget for mig. Den er jo brandgodt skrevet. Og virkelig god titel! Jeg må i lære hos dig, for det er jeg ikke selv god til.

God novelle.

Scott

Det er en højst anderledes krimi vi får fortalt her. Hele vejen igennem formuleret som en tale. Hvor ”liget” fortæller om sin vej gennem livet. Vi er noget ude i fremtiden, men alligevel taler HP som fra en svunden tid. (Tiltaler blandt andet tilhørende med "De").

HP (fortælleren) er i lære som mekaniker, men kan alligevel køre sin gamle klassekammerat rundt til at alle valgmøderne? Og hvorfor gør han det egentligt? Kan ikke rigtig finde ud af om de er venner eller hvad. Nærmere som om chaufførvennen mere er påhæng til den andens liv.

Som læser spekulerer jeg også hurtigt på om der er byttet rundt på ligene derude i skoven. Om Chaufføren har begravet sin ven derude?

Jeg savner at HP fortæller hvorfor at han vælger at slå sin gamle ven ihjel. Vel ikke blot fordi han kører landet i sænk. Hvis HP hader statsministeren sådan, burde der så ikke være en begrundelse? Savner noget konkret her.

”I løbet af en nat havde jeg skiftet identitet. Jeg var blevet en anden mand. Alle ville se mig som denne anden mand”
– Hvordan det? De er vel ikke tvillinger og så meget ligner de vel ikke hinanden? Her synes jeg troværdigheden forsvinder (den havde du ellers bygget fint op i en sjov historie).

Jeg har lidt svært ved at acceptere at de skulle ligne hinanden så meget. At man ville tro at det var den samme, blot tyndere og febril.

Det er i det hele taget en værre røverhistorie, det her. Men sjov!

Ha-ha! Meget vittig slutning på denne skrupskøre (kuleskøre) historie. Troværdig? Næppe, men morsom og det giver bestemt også point. Titlen er vældig god, især set i bagspejlet.

Bedste ønsker i konkurrencen!

Mikala

Kommentar til Charlotte Frigaards novelle: "Den dag lydene blev levende."

Denne novelle er set i børnehøjde. Derfor er sproget tilpasset med troværdige korte sætninger. Men sproget er bearbejdet ordentligt; der er ingen sjusk af den grund!
Fortællingen er bygget op på udmærket måde: Personerne introcuderes som de tager del i fortællingen, og miljøbeskrivelsen angående færgen, byen og så videre er fin.
Der beskrives en proces, hvor et opvakt og selvstændigt tænkende barn gør sine første erfaringer med læasning af forholdsvis enkle ord. Det kunne være rigtigt, som en voksen ville se det. For et barn kan det være en åbenbaring og være en mystisk oplevelse.
Sjovt nok er historien fortalt sådan, at den voksne læser (til hvilke, jeg tør regne mig) søger efter mystikken. Det er dog ikke særlig mystisk. Kun for barnet.
Charlotte Frigaard har undgået fristelsen (for fristelsen må da have været der?) til at skærpe mystikken ved at gøre pigen til et vidunderbarn med pludselige læseevner, der ligefrem kan skræmme de voksne.
En sådan fortælling kunne man også skrive. Men det ville være en anden historie.

Alt ialt en vellykket novelle, der er tro mod sin stil. Der er ingen store overdrivelser, og den er skrevet i et godt og troværdigt sprog. Kald det "god smag."

Venlig hilsen
Flemming Dalsgaard

Finurlig titel - præsident (noget med magt?) - overflødig frakke (kejserens nye klæder?), og så er vi ellers i gang.

Talens indledning virker lidt for ordrig - der er mange fyldord: her i aften, mit emne i aften (2 x aften), "jo", "som bekendt". Alt dette harmonerer ikke med, at taleren / HP skulle være præsident - de har jo erfarne taleskrivere til rådighed. Og det gør at den sensationelle nyhed drukner. Hvis der var strammet gevaldigt op og "bomben sprængtes" efter en super-kort indledning på 2-3 linjer, ville det være så meget mere effektfuldt.

Sproligt er der kun slåfejl/redigerings-tudser, såsom:
Barak (med C), Stavemåde af Blackberry varierer, de små veje(ne), at parkere(r)
Med én undtagelse: "første og eneste socialistiske statsminister"??
Præsident, javel - men statsministerposten har S da bestredet mere end en gang.

En tanke slog mig undervejs - nok er tale-vinklen ny, men hvis teksten skulle gives større liv/genopstå som følgeton/roman, kunne du vælge at skrive den i nutid. Og dermed lade læseren følge chaufførens diabolske planlægning, udførelse og tankegang.

Men som den er nu, fungerer den absolut som en krimi, hvor plottet langt hen ad vejen er både gennemtænkt og troværdigt.

/Gitte

Kommentar til Charlotte Frigaards novelle: "Præsidentens overflødige frakke."

Når man har læst novellen og genlæser titlen, vil man grine. Skøn titel!

Lad mig straks se bort fra yderst få slåfejl. De er inderligt ligegyldige!

For resten af historien - helt vidunderlig! Intet mindre.

Yderst original novelle (OK - der findes måske fortilfælde i litteraturens totale univers - men - lige meget!)
Kriminalkriteriet er overholdt, selvom det er som i "Colombo," man kender hurtigt den skyldige.

Science Fiction? Jovist, men der bygges jo på det, vi allerede fornemmer idag! Skal velfærden bevares og udbygges - skal vi end satse hele butikken og gå bankerot - eller skal vi indføre et diktatur for at redde stumperne? Det er vor tids dilemma, når det kommer til stykket.
Præsidentens flugt med en taske med penge - er måske dygtigt beskrevet, men jeg havde nok fundet det stærkere, hvis han var blevet og havde taget skraldet, ved at argumentere sig igennem og til sidst overgive sig til politiet.
En enkelt ting kunne nævnes: De bedre begavede blandt tilhørerne burde nok diskret have brugt telefonen langt tidligere! Men igen - den glemmer vi. Og forøvrigt er alt jo ligegyldigt, når først manden er borte.
Tanken om, at vore ledere skulle flygte til et andet land, når det brændte på, har jeg selv længe haft i hovedet. Jeg skal ikke polemisere som kommentator, men blot nævne, at Charlotte ikke er helt ude på overdrevet her! Danmarks seneste to statsministre er jo, som Monrad, gået i eksil!

Charlotte benytter et skrivefif, som er glimrende: Hendes sandsynlige tanker om, at hun måske ikke magter helt at give forbrydelsen med at slæbe liget til søen, når man selv er såret, tilstrækkelig troværdighed, klarer hun ved at beskrive, at gerningsmanden da også selv er ved at give op overfor strabadserne. Det er helt genialt!

Det er ofte en kunstnerisk svaghed at inddrage politik. Forfatterens egne politiske syndpunkter skal helst ikke for stærkt præge handlingen, men der er vellykkede fortilfælde: Nexøs "Ditte meneskebarn," og Scherfigs "Frydenholm," for eksempel.
Charlottes egne meninger er egentlig godt skjulte i teksten. Man kan faktisk se tingene fra begge sider. Kun præsidentens flugt med pengene og sit løfte om at lade dem dræbe, der reagerer, rummer en antydning af, at Charlotte nok ikke er hans bedste ven.

Nået hertil, står kun tilbage at - - - - - -- om igen - jeg kunne sige en hel masse!
Jeg må begrænse mig til dette: Jeg har til hensigt at søge mere af Charlotte, og helt for min egen skyld!
Den er vist ny, fra min side!

Venlig hilsen
Flemming Dalsgaard

Hej Charlotte

Din novelle er godt skrevet med et velfungerende sprog. En noget anderledes novelle, meget orginalt fundet på. Jeg fandt et par stavefejl og nogle skift i nutid og datid, men ellers syntes jeg det fungerede godt.
Meget modigt at skrive en novelle som en monolog :)

Med venlig hilsen Anette

Jeg kan egentlig godt lide idéen bag din historie og flere passager er også både originale og spændende at læse.
Nå det så er sagt, så synes jeg til gengæld ikke, at der er meget bid i historien samlet set. Der er alt for mange usammenhængende ting - som før nævnt DNA eller fingeraftryk, der ville have afsløret hele dette nummer, ligesom slutningen i mine øjne halter - hvorfor vil en morder overhovedet stå frem og fortælle denne historie uden den mindste trussel rettet imod sig. Dårlig samvittighed? Ikke ifølge slutningen. Fordi han kan? Måske - men så ville det have været rart med en udpensling af dette.
Som sagt er der for mig at se en god idé bag historien, men selve historien gav mig ikke så meget at læse.

Hej Charlotte,

Jeg nød at læse din historie også selv om der var nogle ting som irriteret mig . Så kongen blev vippede af pnden og vi fik en president, med en vice-president. Derfor er statsministerne ikke mere? Ej hellere parlimentarisme, hvor flertallet af folketinget vælger en statsminister?

Men ok - så der er kommer helt andre boller på suppen. Trods alt er det fiktion.

Jeg har det svært med at man aldrig opdager at den nye president ikke er den gamle statsminister. DNA fingeraftryk osv ville jo afsløre det i et sekund. Samt at afskaffe hele velfærdssamfundet og genindføre dødsstraf ville nok skulle ske over lidt længere tid end 6 år.

Men sjov og original ide, og det er en krimi. Men jeg syntes også at slutningen er lidt tam. Jeg savner at få at vide hvorfor han overhoved fortæller denne historie? Hvorfor ikke bare forsvinde, evt. et nyt lig eller sådan noget. Så er der ingen der vil søge efter ham. Nu vil han blive eftersøgt i flere årtier og man ville aldrig give op.

Hej Charlotte, den skulle du næsten have haft med i vores science fiction konkurrence, som vi havde i sin tid, men ok, der er da bestemt et kriminalistisk element, der berettiger dens deltagelse i denne. Det er godt nok en historie, der rammer med en meget besk samfundssatire, den nuværende regerings kulturkamp ført ud i det ekstreme, helt til indførelsen af dødsstraf, jeg kan godt lide den med, at "der var protester i starten, men nu er alle tilfredse," ja, ligheden med virkeligheden er slående :-) SF-genren har jo ofte været brugt til samfundssatire, og du ligger smukt i de fodspor. Genialt greb at lade skurken være jeg-fortæller, og så til sidst kan Danmark bare gå ad H... til. Det er absolut en af de gode oplevelser jeg har haft i min læsning af bidragene. Kun meget få sproglige smuttere, sproget virker ellers godt gennemarbejdet. VH Mons

Konkurrencekravet opfyldt? Jo, det må man vist sige.Det er et mord der vil noget.
God titel med diffuse hentydninger, som ikke afslører noget. Indledningen også fin, med indikationer der ikke afslører noget. En sjov vinkel at du inddrager nutidens krise og de politiske tiltag i præsidentens tale til nogle erhvervsfolk. Mine herrer - heri ligger en skjult antydning om, at det danske samfund i 2052 er et regulært mandssamfund. Det kunne den grumme chauffør/præsident vel godt finde på? Det er en god ubesvaret antydning. Gerne mere af den slags.
Efter indledningen bliver handlingen ret gennemskuelig. Der er ikke reel - og traditionel - spænding undervejs.
Jeg mangler nogle spændingsskabende kontraster.
Det sjove ligger i dine referencer til den politiske hverdag vi kender i dag. Men det har jo ikke så meget med en krimi at gøre. Selve plottet bliver også relativt urealistisk. En chauffør skjuler sin identitet med et par brune kontaktlinser, hvilket - vupti - gør ham til præsident. Man kender præsidenten og chaufførens DNA, så de ER registreret på forhånd (før mordet).
Også en grafolog involveres. Det må give problemer fremover.
Sproget er lidt opremsende, men da det fremføres som præsidentes tale er det OK. Hans talemøde er jo en del af HP. Dit billede af HP er således meget elegant, farverigt og rundt.
Du har en del slåfejl undervejs osv. Paranteser i en tale virker forkert. Er det forfatterens oplysning til læseren? Undlad dette.
Konklusion. Handlingen virker urealistisk og forudsigelig efter din noget afslørende indfaldsvinkel kort efter din indledning.
Det geniale er din brug af det aktuelle politiske miljø omkring med finanskrisen og de politiske tiltag samt portrættet af chaufføren/præsidenten.

Bibelot

En krimi som monolog, det var et frisk pust. Dejlig originalt.

Du skriver godt og medrivende, men jeg er ikke helt overbevist. Talen bliver flere steder utroværdig, og især i indledning bliver der nødvendigvis meget jeg-ved-godt-at-I-ved-det-men-jeg-fortæller-det-alligevel-for-læserens-skyld tale.
Hvorfor vil han overhovedet bekende sin synd, han virker jo ikke ligefrem brødebetynget?

"...til lejligheden specialbyggede minihelikopter." Hvorfor er det nødvendigt?

Tak for en flot skrevet historie fra en helt ny vinkel.

- Ole

Hej Charlotte
En politisk glidebane fra socialisme over lov-og-orden-liberalisme til rendyrket totalitær politisk tænkning lagt op på det moralske værditab og den umenneskeliggørelse, der netop grunder sig i individets manglende respekt for menneskeliv med drabet som den eksemplificerende effekt.
Ekspolitikerenens moralske skruppelløshed står i kontrast til hans regulerende udøvelse af magt - mord og dødsstraf går hånd i hånd - fint lige at få banket det på plads i en docerende monolog, der afklæder sig selv og magtens hulhed - magt udøvet uden livsglæde og engagement må stige på helikopteren og fordufte - heldigvis.
m.v.h
Søren

Mit første indtryk var YES! YES!

Mit andet indtryk var, at det hele bliver en anelse langt i spyttet, og at du virkelig færdes på smalle stier.
Det er en utrolig svær opgave du har stillet dig selv. At skrive en novelle der skal lyde som en tale.
Jeg synes du lykkes langt hen ad vejen, men netop fordi formen er så specifik, var der flere steder hvor jeg rent instinktivt tænkte "det ville en statsminister / taler ALDRIG have sagt". Like in never ever!

Og så er der slutningen.

Hvis din historie skal holde vand, skal den her imposter på en eller anden måde holde vand, og det gør han simpelthen bare ikke. Din historie er fremragende udtænkt, men pointen halter fælt, og at han bare stikker af i en helikopter til sidst er nærmest en fornærmelse imod læseren.

Stilistisk synes jeg du holder ( mere eller mindre ), men du leverer ikke hvad du lægger op til.

Hej Charlotte.

Meget opfindsom og velskrevet historie, der fungere fint i plottet. Dit sprog fungere fint, og de mange afsnit gør det let at overskue teksten. Kan godt lide at din HP's personlighed.

Har ikke andet at sige, end jeg nød at læse den.

Hej Charlotte,
Jeg synes du har skrevet en rigtig spændende novelle, omend spændingen ligger i hvordan forbrydelsen er blevet begået frem for hvem der har begået forbrydelsen. Det er en fin variant af krimien, og Hollywood (og sikkert også andre) benytter jo også denne variant, så det helt i orden.

Det mest geniale i novellen er uden tvivl setup'et med at det er én lang tale til en flok erhvervsfolk. På den måde giver du hovedpersonen lov til at komme med forklaringer og tilbageblik, som ellers kan være besværlige at flette ind i en novelle. Det er specielt smart fordi din novelle er scifi, og i scifi kommer man let til at bruge en masse plads på forklaringer, men det slipper du rigtig heldigt fra. I øvrigt virker dit fremtidsunivers ganske realistisk. Du forsøger ikke at blande alle mulige fantastiske opfindelser ind i historien, og det klæder histoien. Man kan let komme til at bringe for mange elementer ind i en kort novelle, men det har du ikke gjort.

Indholdsmæssigt formår du at blande en del af nutidens debatemner ind i talen, hvilket løfter novellen op over en ren konspiration-novelle. Du får indflettet bemærkninger om velfærdsstaten, landets økonomi, Obama, strafudmåling, landets åbenhed m.v. og det giver bestemt novellen karakter og stof til eftertanke.

Jeg synes det er et godt og anderledes bidrag til konkurrencen.

-christian

Tak for kommentaren, Theis!

Der er sikkert mange steder, det kunne gå galt for min novelles hovedperson, men det er jo heldigvis bare fiktion, så jeg har leget med de værste muligheder (eller de bedste, set fra min HPs synspunkt) Jeg tror, at min HP ville være meget opmærksom på at vælge privatlæge og privathospital, hvis han skulle blive syg! Derfor tror jeg ikke, at han vil blive fældet på DNA.

MHT nutid/datid kan jeg godt se, hvad du mener, og jeg ville sikkert rette sætningen til datid, hvis man altså kunne rette i sit indlæg.
Men tanken med at bruge nutid: "Sidst i november måned ER det langt mellem besøgende i området, så det VAR heldigt..." var egentligt, at der altid er langt mellem besøgende i november måned, både nu og før og efter! Lige som man for eksempel ville skrive "Chokolade is ER altid godt, så hun SPISTE to portioner". Men min mening kom åbenbart ikke tydligt nok frem i teksten, så det skal selvfølgelig rettes!

Det er godt at få kommentarer til sin tekst! Jeg synes selv, at det er svært at kommentere, specielt når det er en konkurrence, hvor produktet står som færdigt og ikke kan redigeres. I den sidste konkurrence på Fyldepennen kommenterede jeg ikke ret meget, fordi jeg var usikker på, hvordan det kunne blive konstruktivt kommentarer. Men denne gang er mit mål at alle tekster skal have en kommentar med herfra!

God weekend til alle jer krimi-skrivere!