Hej Charlotte.

Faldt lige over titlen, Tisvilde hegn. Jeg kan huske jeg kom der som barn, en moster
boede i en skovridergård. Du gav en spændende tur igennem det naturskønne område.
Jeg kan ikke huske det, men du fik genopfrisket gamle minder. Tak for det.

Du skriver som om du kender stedet, og som om du holder af det.

Hilsen Lizzi.

Hej

Meget interessant tekst. Mit hjerte banke virkelig stærkt for Galicien, men lige en enkelt rettelse. Galicien er en (selvstyrende) region med eget parlament og ikke en provins. Regionen Galicien består af fire provinser (Pontevedra, La Coruña, Lugo og Orense). En spansk provins kan sammenlignes med de danske regioner/amter.

I Spanien er der i alt 17 regioner og ca. 52 provinser heraf Ceuta og Melilla på den afrikanske nordkyst. Regionerne i Spanien har forskellig grad af selvstyrer med eget parlament og "regionsdomstole". Regionerne i Spanien har naturligvis kun begrænset indflydelse på lovgivningen, for at forhindre ulighed i spaniernes rettigheder, og slet ingen indflydelse på forsvars- og udenrigspolitik, som er et fælles anliggende for hele Spanien.

Alt i alt så lyder det til at have været en rigtig dejlig rundrejse i Galicien, og personligt glæder jeg mig til at besøge Galicien igen i juli 2010, når det er Sankt Jacobs dag.

Jeg skal også bruge det her til en opgave. har de juletræer i spanien?

Hvad med juletrær i spanien?

Interessant legende, som jeg desværre ikke synes du får fortolket ret spændende. De mange spørgsmål personerne stiller sig selv fx "klarer de det?" virker ret kunstige på mig. Når det er sagt, vil jeg også fremhæve at du så absolut opfylder stormaspektet og at du virkelig har gjort noget ud af din research.

Interessant historie, men jeg tabte lidt interessen undervejs fordi du evner at gøre noget der burde være tragisk, dramatisk, ophøjet til noget lidt "kedeligt". Det forekommer mig samtidigt at du holder dig lidt for stringent til måden du bruger sproget på. Det gør læsningen monoton og styrende for øjet, hvilket ikke synes rart for øjet. Hvis din novelle (som jeg mere vil betegne som historieskrivning over en legende, fremfor en egentlig novelle) vil gøre et indtryk må den op og løfte læseren, - f.eks. som det sker i film som 1492 - Erobringen af Paradis, hvor personerne er levende og ikke blot perifære statister. Alt i alt en for mig, temmelig kedelig læsning, på trods af at jeg ellers er interesseret i religiøst/historisk stof.

Tak for en tværfaglig undervisning i geografi og historie:-) Så ved jeg da dét.
Det forvirrer mig lidt, at der først er fortæller stemme, så jeg-form og så fortæller stemme igen. Hvorfor kunne de egentlig ikke selv lave saltede fisk når Benidorm er en fisker landsby? Havde de ikke noget salt? Kan man ikke udvinde det af havet?

Uhmmmm, endnu et eventyr.... Når de er skrevet godt og levende, lige som dette, er de virkelig guf:)

Jeg blev forført af eventyret og oplyst på samme, skønt ; )
Held og lykke
Tina

Jeg blev desværre ikke rigtig fanget af novellen!
Og det syntes jeg var ærgerligt, da du skriver godt og flydende!
Der er intet jeg blev generet af, pånær ved dialogerne.
Du skriver:
Antonio: (og det de siger...)
Hvilket jeg syntes var en smule forvirrende..
Men ellers en ret god novelle

- Marie

Jeg kan se , at min mening er lidt anderledes end de andres. Jeg kan rigtig godt lide historien i din novelle. Som andre sukker jeg også efter historiske noveller grundet min egen interesse og velvidende den store indsats historiske noveller kræver i form af research og historisk "nøjagtighed". Din novelle besidder begge disse.

Jeg synes dog, at du ikke rigtig får fortalt historien til fulde. Historien er præget af gentagelser, eksempelvis hører vi to gange i begyndelsen om bølgerne, der ruller op på stranden og senere hen hører vi flere gange, at befolkningen er "meget fattige". Der er et skift i fortælleren fra 3. person til 1. person og tilbage igen. Idet der ikke er afsnit ved skiftene virker de utilsigtede, hvilket jeg tvivler på, at de er. Der er mange navne i historien, og jeg troede først, at den første person, der blev introduceret Pedro Garcia ville spille en rolle i historien, men det gør han ikke rigtig. Der er også vejen nyheden om skibet går - fra den ene myndighedsperson til den næste - igen med navn. Det virker lidt opremsende.

Så faldt jeg over dein anvendelse af entrere. Jeg ville overveje gå om borde.

Louise.

Hej Charlotte, der går jo ikke mange linier, inden man finder ud af, at det er en historisk fortælling, jubii, det er lige mig :-) og den skuffede ikke, det var en bevægende og spændende historie fra 1700-tallets Spanien, og du har så lige skrevet et efterskrift, hvor vi får den autentiske baggrund, som er meget interessant. Spændende at følge bjergningen af skibet, og tragisk med alle de rigdomme, som kunne være kommet de fattige i byen til gode, som så skal brændes på grund af pestfaren. Alt i alt er dit sprog også godt, men der er nogle abrupte skift mellem 1. person og 3. person, som forvirrer lidt, og replikskiftet mellem de tre unge mænd virker lidt kunstigt. Men det er alligevel en dejlig lille historie, som så har en autentisk baggrund. VH Mons

Lod mig et kort øjeblik forvirre af dobbeltte mellemrum & gale linieskift, men kom mig dog hurtigt over dét.
Efter : ”Antonie : Det skal jeg”, burde du ha’ lavet afsnit; idet du herefter skifter til fortælleform, hvilket i øvrigt er godt, idet du herved bringer beretningen tættere på.
Herefter forventede jeg noget i retning af den Trojanske hest, med pirater springende ud fra skibet i nattens løb, førend du til slut ”løfter sløret” for den historiske oprindelse.
God læsning
Hilsen
-levi

Tak Charlotte for en spændende historie fra et af vore små ferieparadis.

I skrivende stund har jeg ikke læst de øvrige kommentarer til dig, så uden at have andre som vidner vil jeg sige at jeg ikke er faldet over nogle væsentlige fejl i teksten, ihvertfald nok ikke fejl som en korrekturlæser ville overse.

En af dine sætninger lyder: "Den ligger for langt væk til, at han kan se den, men når det er klart vejr og sol, kan han ane den ude i horisonten." Og der må jeg sige at enten kan man se den overhovedet, eller osse kan man ikke.

I lyset af den nuværende opbygning af epidemien omkring a-influensaen, så er din fortælling utrolig relevant. Der må bringes ofre som ikke er indlysende, for at standse udbredelsen af fatale sygdomme. Og her kan jeg ikke lade være med at politisere lidt: hvorfor gør man ikke det samme ved AIDS? Teknisk set kender jeg godt svaret.

Nå, men held og lykke med konkurrencen.

Kalle

En meget fin og gennemarbejdet beretning. Jeg har ikke andet end ros til dig.
Mvh. Michael.

Det er skønt med en historisk novelle. Det kan jeg lide. Der er ingen tvivl om at her er masser af potentiale for en dramatisk og spænde fortælling, hvor man kan komme helt ind under huden på personerne.
Må jeg have lov at foreslå, at du sender den turistguide en fyreseddel, og lader os følge en af personerne i stedet. Høre hvad han tænker og føler medens det sker, så tror jeg du har et brag af en fortælling.
Som den er nu, kommer man ikke til at føle hvor fattige og sultne landsbybeboerne er, for man bliver holdt på afstand af en fortæller. Du skiftede faktisk synsvinkel, til en af fiskerne ombord på det forladte skib. Da blev det hele mere nærværende, indtil fortælleren tog over igen. – og en detalje, brug tom linie ved synsvinkelskift, så kommer det ikke så brat.

André Nørgaard

Underholdende historie og imponerende viden og research. Jeg blev også forvirret over skiftet af synsvinkel; det synes jeg er historiens største svaghed. der er nogle stavefejl; bjergning hedder bjærgning, skylder hedder skyller osv. Efterskriftet er for for langt og kedsommeligt.

Først læste jeg din historie, derefter læste jeg kommentarerne, og jeg gør Kåemers ord til mine.

Der var intet, der, der generede mig.
V,h,
BEJ1

Legender er spændende og det er novellen også.
Det er muligvis en uskik at skifte synsvinkel, men her virker det efter hensigten. Via jeg-fortælleren er vi med ombord på skibet, der skal bjerges, og dette bibeholder spændingen.

Skiftet tilbage til den altvidende giver gode og mærkbare beskrivelser af de store forventninger og den enorme skuffelse som befolkningen oplever, da skibet er bjerget i havn.

vh. Benno

Har med interesse læst dit bidrag. Din erhvervede viden om tiden er imponerende. Mange gode detaljer og info om en svunden tid. Også jeg bed mærke i det abrupte synsvinkelskift og det forvirrede også flowet lidt for mig.

Du skriver dog godt og der er kun ganske få stave- og slåfejl.

Jeg savnede dog at blive ført mere ind i historien af forfatteren. At jeg ikke blot informeres, men kan smage, se og lugte dramaet, gerne gennem en aktiv HP. Her er det som jeg mere er tilskuer end deltager.

Men velskrevet og med god sans for at videregive interessant info.


Mikala

Du har nogle gode indledende ubesvarede hints, som er med til at skabe spænding. (Hint = hvad med besætningen. Du antyder bare noget om deres skæbne, læseren er i tvivl).
Hintet gentager du senere, så spændingen er intakt.
Din alvidende fortæller er dog lidt for grundig. En forlagskonsulent ville sætte parantes om flere delsætninger og spørge: Hvad ellers (F.eks: ikke se, at der er mandskab om bord, SOM PRØVER AT RETTE SKUDEN OP. - HVAD ELLERS? - så den sætning kan med fordel udelades.).
Du har et par klicheer, som trækker ned i dit ellers flotte og næsten fejlfrie sprog. Den alvidende fortæller skifter umotiveret over til en drejebog med dialoger til jeg personen.
Det er et meget forvirrende synsvinkelskift. Du har ikke markeret skiftet. Og en jeg person med talesprog anført af den alvidende fortæller i en drejebog. Den husker jeg ikke at have set før.
Men jeg personen får dog sat lidt fut i kliche-fejemøget, for blot igen - uden at varskoe det - sætte ham fra bestillingen.
Så hinter du igen fint at besætningen har forladt skibet. Du indfører en fornem kontrast - skibet skal brændes. Derpå ny fin kontrast - Jesusfiguren dukker uskadt op.
Og så kommer antiklimaks. Efterskriften. Så var det slet ikke fiktion, med masser af spænding.
Hvis det var din hensigt at lave en beretning. så skulle du starte med efterskriften. Jeg vil dog foretrække at du sløjfede den helt. Historien kan sagtens bære som en fiktion tilsat realisme, spænding og kontrast i et for det meste flot sprog. Blot nogle slåfejl og en del unødvendige sætninger, hvor kan kan sige - hvad ellers!
I dialogen har du nogle sin/hendes fejl - men det må der jo netop gerne være i en dialog.

jeg læste kommentarerne for at få en retning af hvad jeg skulle mene om din novelle. Jeg håbede, at det var en legende du selv havde fundet på, men siden det var en rigtig legende var jeg lidt skuffet.

Det er rigtig godt klaret at du ud fra ti linjer notits og dybere research skaber en god sammenhængende historie, men hvis du nu får plottet så at sige serveret, kunne jeg godt tænke mig noget mere dramatik. Det er ikke nogen historiebog jeg ville forvente i en novelle konkurrence. Christian er inde på noget af det samme.

Hej Charlotte Dinge

Jeg har læst din historie med stor interesse. Jeg interesserer mig for historie, og det her med bjærgning i storm er spændende. Om det virkelig er muligt at bjærge et skib med en robåd tør jeg ikke gøre mig for klog på, men slæbebådene i f.eks Aalborg havn er altså ikke særligt store i forhold til skibene, de trækker.
Nå, men dit sprog er godt.
Ved til gengæld ikke helt, hvad jeg skal mene om opbygningen af historien. Du starter meget panoramisk, og lader os alvidende se lidt ind i Pedros sind.
Det er brugt en del i litteraturen, måske mest i den lidt ældre, så den er vel god nok, selvom jeg ikke er så begejstret.
Det virker rigtig godt med synsvinklen lagt hos en af redningsmændende. Skiftet til jeg-form kunne dog være fiksere. Bare en enkelt sætning eller to, tror jeg kunne klare sagen, f.eks noget med; Trods svaret var Antonio lidt usikker og der foregik en masse i hans sind, kolon?
Her må du nemlig gerne tage læseren lidt i hånden, og du kunne måske også godt gøre gutten lidt mere vedkommende for læseren, få ham til at skille sig ud og blive ægte. Ikke at din beskrivelse af bakserierne er dårlig, men den virker noget nøgternt referende, i betragtning af situationen. Ikke at der slet ikke er følelser. Jeg vil bare gerne have mere.
Efterskriften synes jeg skulle være en forskrift (du ved - dem kan man springe over, hvis man vil.) og så kogt noget ned, så de der vil vide hvor og hvornår lige fandt ud af det.
Alt i alt synes jeg det er en god historie, som kan blive bedre ved hjælp af nogle mindre tilretninger og gennemarbejdninger af et par passager.

vh. Pia Hansen

Lidt ærgeligt at du pludselig skifter til en jeg-fortællerform, da det forvirrer læseren en del, således at man bliver nødt til at gå tilbage i teksten og genlæse flere sætninger. Din ide med at anvende en gammel legende syntes jeg dog godt om, da din historie derfor ikke virker urealistisk (som den ellers kunne gøre hvis det ikke var en legende). Mange gange starter du en sætning med 'jeg siger', 'jeg gør', 'jeg tænker', hvor jeg personligt ville forsøge at reducere, eller i alt fald omformulere, starten på disse sætninger. Ellers et fint sprog.