Sådan et vigtigt budskab du kommer med her, og ja gid karakterreset kunne sættes lidt ned. Jeg kender så mange stressede unge og ved ikke, hvordan jeg kan hjælpe, så de karakter ikke føles som om deres liv afhænger af dem.

Ja sikke en ulykkelig situation vi står i. Pigerne får angst og er stressede over karaktererne. Drengene føler sig skubbet udenfor den nuværende struktur, og sakker længere og længere bagud. Ingen er glade, og ingen gør noget ved det, eller rettere sagt for meget og for dumt.
Der er masser af tomme ord og flotte planer, men de ender altid ud i, at en bygherre med gode offentlige kontakter skal bygge en centraliseret mega-bygning. Og så er der ikke råd til robotter, nej jeg mener lærere og pædagoger. Men dem stoler ejerklassen ikke på alligevel. Skulle jo nødigt lære børnene, at de regeres af parasitter...

Ryan

Hej Cecilie :)
Sorg har mange former men aldrig nogen maner som du selv er inde på.
Den er altid tung og ikke altid let at bære og næsten umulig at slippe af med.

Tak for at dele.

D

Hej Cecilie :)
Ja alder er en underlig størrelse.
Vi vokser op og ønsker at blive voksen.
Over at ønske at vi var børn igen.
For til sidst at glemme os selv.
Demens er en frygtelig tilstand.

D

Dit digt fik mig til at smile. Jeg talte med min mand om alder her den anden dag. Om hvordan jeg synes 30-årige var vildt voksne, da jeg var i starten af tyverne. Nu er jeg selv 30 lige om lidt, og føler mig ikke spor voksen - på nær når jeg tanker bilen. Det er den mest voksne ting jeg kan komme i tanke om at gøre.

.. bliver nedtrykt når jeg læser, når jeg finder lidt af mig selv imellem linjerne du skriver så levende så bevægeligt - synes nu stadigvæk at sorgen har en eksistens i mit liv ligeså meget som glæden har & netop kunne jeg Smile efter jeg har læst dit vidunderlige digt - Tusind Tak for du har delt det !

Ja alder er mærkelig og gid man havde vidst lidt mere, da man var yngre eller kunne lære af andres fejl, men nej man skal selv i gennem livet på godt og ondt. Dine ord talte virkelig til mig jeg tænker også ofte over min alder og nogle gange forstår jeg ikke, at jeg er blevet så gammel som jeg er. Det med at grine af fjollede ting som du skriver håber jeg også består. Tak for dine ord, som jeg tog med mig med det samme.

Hej Cecilie

Ærlig og humoristisk tekst om det fuldstændigt absurde fænomen “alder”. :) Jeg smilede hele vejen igennem, og især af strofen:

“Jeg føler mig lidt gammel
når jeg har siddet for blødt
og helst skal op at stå igen
uden at stønne”

God dag.

Mvh

:-D skøn & sjov afrunding "bro" min datter hev også disse , for mig, moderne måder at tale på ind i sit sprog i hendes teenage-alder - Og din fortælling om det at have de små poder i sit liv og nu skal man lige huske give slip, men på en sød måde får du vist de tanker omkring at aldrig glemme de pudsige små episoder vi tager med os i livet - sådan læste jeg det ihvertifald :-)
Tak for at dele dine linier

Hej Cecilie,
Et fint digt. Jeg læste digtet og var spændt på hvad du har skrevet til sidst. Der er spænding og man forstår bedre til sidst, at du beskriver barnets behov for hjælp af sin mor.
Det kommer ro på en skøn dag, uden tvivl. Børn er krævende i starten, men det bliver ikke bedre når de bliver større. Stor børn og større bekymringer.
Tak for at dele.
Du ønskes en dejlig solskinsdag.

Vh.
Hawraa

Hej Cecilie,
Jeg smilede, da jeg læste dit digt.
Jeg har ikke imod mandag. Hører altid mine kollegaer brokker sig over at det er blevet mandag. Personligt forbinder jeg mandag med mange gode ting. En ny start og nye handlinger.
Tak for at dele.

Vh.
Hawraa

Spørg enhver arbejdsgiver, mandag er også pjæk-dagen du bliver fyret for.

Ryan

Hej Cecilie

Jeg fuxking hader mandag. :) Du fik smilet frem.

Mvh

Tal for dit fine lille digt! Jeg kan virkelig godt lide hvordan det hele hænger sammen, men hvis jeg skulle give en lille idé kunne det være at du fik drt endnu mere sat sammen og måske en gang eller to referere til tidligere strofer? Fx kunne du ved blodtrykket skrive at det nok skyldtes kaffen, og ikke vandet. Så binder du ligesom det hele med en rød sløjfe. Håber du forstod mit eksempel blot var ét enkelt eksempel.

Tak!

Hej Cecilie
Ja mandag er en dag med blandede følelser. Det er dagen hvorpå alvoren træder i kraft i arbejdslivet og man må vinke farvel til en afslappende weekend. Det gode ved mandagen er vel at alle butikker atter har åbne og alt er ved det normale.
Tak for generel information, der fik mig til at smile.
Kh David

Hej Cecilie.

Sjov lille tankestrøm.

Personligt elsker jeg mandag. Der er travlt på arbejde efter weekenden, og man er frisk og veludhvilet. Tirsdag derimod...

Tak for læsningen

:) Jahhh, mandage... Stakkels dag! Hadet af så mange mennesker. Og vi gør det om og om igen i en endeløs cyklus... Mange hilsner.

Hej Cecilie
Så fint så enkelt. Et dejligt digt du er en dygtig digter
Gode tanker fra Ulla

Hej Cecilie,

mega fedt digt, med en original og associations-rig titel, en blid intro til jargon og rytme, og endelig en rytme og en metafor-brug af højeste klasse. Æstetik og afrunding er lige så vel vellykket og mega, mega godt konstrueret. Stærkt gået, og tak for at dele endnu et mesterværk herinde :-)

Ift. selve teksten, som jeg tolker den - jeg kan læse at medkommentatorer Pia og Emil tolker teksten anderledes end jeg; titlen fik mig med det samme til at tænke på selvmord, og det samme gør teksten, delvist.

Jeg tolker værket som omhandlende overbevisninger, og om at turde at give slip på dem igen, selv når de ellers har tjent et formål. "Rebet" står for mig, i min betingede tolkning, som en metafor på overbevisningen om selvmord som en løsning - jeg lider selv af OCD-agtige selvmordstanker, hvor selvmord ved hængning er som mit Mekka og mit Rom, som alle veje fører til. Omend tankerne altid er pinefulde og altid melder sig ved forpinelse, så tjener de også et formål - ved at vide at der kan sættes et punktum for det hele, og at det er en selv der kan sætte det.

Men selv hvis de tjener et formål, selvmordstankerne, som en slags copingmekanisme for lidelse, så ville et liv uden dem klart og selvfølgeligt være et foretrække - men det er så svær en overbevisning at give slip på, for mig personligt måske umulig da jeg har forsøgt hele livet, bogstaveligt talt. Men måske planter et digt som dit et frø til forandring - det gør i hvert fald indtryk, dit værk, selv hvis min tolkning er helt ved siden af.

Jeg håber at jeg tolker forkert, og at "det endelige punktum" ikke er noget du selv slås med - når først man har samlet rebet op, er det svært at give slip på igen, men ikke umuligt. Jeg så engang en dokumentar om voksne, der som børn havde været udsat for overgreb, og hvor én af dem fortalte om hvordan selvmordstanker lige siden havde domineret hans tanker - men også hvordan han kunne give slip på dem igen, når han huskede på at det var et lille barns barnlige overbevisning, at selvmord var løsningen - et barns manglende og bestjålede fantasi til at turde håbe, men en fantasi til at turde håbe, som han i dag havde - når han lige blev mindet om den, fantasien. At høre ham omtale selvmordstanker som noget barnligt og umodent, ændrede tankerne lidt for mig..

Dit digt er elegant, smukt og dybt, på én og samme gang, og især titlen er altså bare genial. Tak igen for at dele herinde, og undskyld hvis min tolkning er helt ved siden af; jeg forventer intet svar på kommentaren her, og ønsker dig god fornøjelse med skrivningen, og masser af god vind frem :-)

Kh Ansu
PS: en sang der hjalp og fortsat hjælper mig, når jeg rammes af tanker om at afslutte det hele, er engelske Lowkey - Bars for my brother. I sangen, som på youtube kan høres med teksten til sangen stående på skærmen, fortæller Lowkey om sin bror der mistede livet til selvmord, og om hvordan han "ville ønske at jeg kunne brække benene på dig, så du ikke sprang" - altså han synger/rapper om sin umådelige smerte og sin vrede over brorens selvmord, men trods hans vrede er der sådan en omsorg og forståelse på tracket, som har hjulpet mig selv meget. Her link til sangen, selvfølgelig uden forventning om at det høres = https://www.youtube.com/watch?v=UvN5h9mTqKY

Wauw, det digt fungerer bare rigtigt godt, og det er sært genkendeligt når kærlighed går hen og bliver for meget. Jeg ved ikke, om det er den rigtige fortolkning, men det var hvad jeg, kunne få ud af det. Mange hilsner, og pas på dig selv!

Hej Cecilie

Et fint lille digt, der kan forstås som en lille fortælling om der samlede et reb op, fordi genbrug er godt. Men jeg tænker, at det nok mere er en "lignelse," ? Rebet er i den forståelse en ven eller partner. (baserer denne tolkning bl.a på sætningen: "Tror kun det var mig, det gjorde ondt på."

Vh. Pia H

Børne logik er noget farligt noget men kan afledes med påskeæg og chokolade...

;-) Rud