Hvilket smukt og ærligt afslutningsdigt på dit 52-ugers projekt. Det rammer præcist den selvrefleksion og længsel efter udvikling, som mange af os kender til. Særligt stærk er progressionen gennem digtet - fra "Bare gi' mig et år" til "Jeg starter med et år", som viser bevægelsen fra ønske til handling. Den sidste strofe med at give slip på det mørke er en fin måde at afrunde både digtet og hele projektet på. Tillykke med at have gennemført alle 52 digte - det har været inspirerende at følge med.

Hej Cecilie, du har klaret det flot med de 52 sigte. Du slutter godt her. Ja, vi synes vi lige behøver et år til, og det siger vi så igen året efter. Men vi håber jo altid.

VH Mons

Flot produktion som nok har givet lidt hovedbrud ind i mellem.

Hej Cecilie
Hamsterhjulets enerverende rytme.
Alt det der ikke blev nået.
Men du har nået at skrive et digt om ugen i det år der er gået.
Og det er sejt.
Du gjorde det.
Gode tanker fra Ulla

Hej Cecilie, ja, du har helt ret, ferien er netop alt dette, og ja, vi kender nok alle de bøger, som vi ikke fik læst færdig ;) Herligt digt om hvordan det ofte er med hverdagen og hvad ferien så kan gøre.

VH Mons

Den hamsterhjul hverdag er en killer...fint værk om noget mange af os ønsker, egen tid og tid til særlige gøremål. Poul.

Hej Cecilie

Har ferie for at læse en bog
har ikke ellers tid og overskud til
at læse en bog færdig.

Skippe sin virkelighed og leve sig
ind i en skønlitterær bog.
Men det er der ikke tid til.

Ville ønske der var mulighed for
at læse fiktion, mulighed for at
leve sig ind i en anden verden, mulighed
for at give slip på virkeligheden en stund,
men det er der ikke.

Du får beskrevet det godt, stemningen.
Tak.

Hej Cecilie
Ja det slutter når det slutter.
Ingen af os ved nødvendigvis hvornår.
Det er en barsk erkendelse at leve med.
Livet er nu.
Bliver der "bare" slået en streg når livet ender, eller er der mere?
Så fint og filosofisk et digt.
Tak for ordene med gode tanker fra Ulla

Hej Cecilie
Jeg tilslutter mig Mogens kommentar, for når man når halvtreds så er man den samme indenvendig. Det kan godt være man reflekterer kort over livet gang, når nu man er nået til de 50, men ellers går livet videre som det plejer. Fødselsdagen er jo bare endnu en dag midt i livets cyklus. Man kan ikke ændre fortiden, så man kan ligeså godt kigge fremad, og prøve at begå sig så godt man nu engang kan, og får det bedste ud af dagene som altid.
Tak for digtet
Kh David

Hej Cecilie, det er en rørende refleksion over at komme til et skarpt hjørne. Min erfaring siger, at man er den samme indeni :-)

Mange hilsner, Mogens

Hej C :)

En refleksion over tiden og hvordan det måske er at blive 50?
Det forventer jeg dog ikke at blive. Hvilket er okay.

D

Hej Cecilie, det er rigtig sødt skrevet, sådan kan man savne en person, når man har mest brug for pågældende. VH Mons

Hej Cecilie, det var en smuk hyldest til oktober. Det er jo ellers en måned, som vi har det med at undervurdere.

VH Mons

Hej Cecilie

Smuk, smuk hyldest til oktober.
Et digt jeg nød at læse

Tak

Bh
Christina

Hej Cecilie! skønt digt, hvor opbygningen af selve digtet er ligeså stramt som indholdet. Da jeg arbejdede var det sådan, der var en lang række opgaver, som skulle løses i løbet af dagen. Jeg kender også mennesker, som har lange lister over ting de skal nå, når de holder fri. På arbejdet kunne det gå men udenfor arbejdsmarkedet kan jeg ikke holde det ud. Jeg ved hvad der skal gøres også bliver de gjort efterhånden. Men det må aldrig blive en belønning at holde en pause, gå en tur i skoven, læse en bog eller bare slappe af ved behov. Lige meget hvad er det vigtigt at man er sig selv bekendt. Takker for skrivet :o)

Hey. Foruroligende. En dyrkelse af frygten for neurosen og den evige benægtelse. Du skriver så dejligt, men det er et digt der mangler varme. Det er nok en del af budskabet. Kram fra Niels

Denne tekst beskriver en person, der strukturerer sin dag omkring en plan for at nå sine mål uden at forstyrre andre. Der er en klar følelse af selvdisciplin og ansvar, hvor arbejdet prioriteres selv midt om natten. Der er også en underliggende følelse af selvkritik og behovet for at være "mig selv bekendt" ved at færdiggøre en række opgaver. Samtidig fremhæves tanken om pause som en belønning efter at have opnået noget.

Rigtig godt digt!! Du beskriver så godt at man har sorgen på afstand når hjernen er beskæftiget men så snart man har brug for tryghed og stabilitet så kommer savnet væltende tilbage til den man har mistet. Flot digt.

Fedt sprogbrug der er relaterbart.

Bed mærke i :

Cc
“hverdagen ruller”
…
må tvinge
resten af kroppen
til at sætte sig ned
Cc
“nulstillingskram”
Cc
“hjernen der husker”
Cc
“telefonen ringer
og det ikke er dig”
…
“kun gælder for mig”
Cc

Flot rytme i dit gode og velskrevet digt.

Dette digt fanger smukt den dybe følelsesmæssige resonans ved at savne nogen. Fortælleren udtrykker, hvordan følelsen af ​​tab er mest potent i forskellige øjeblikke af dagligdagen, især når rutiner er forstyrret, og der er tid til at reflektere. Længslen forstærkes under verdslige aktiviteter, når sindet driver mod minder, og i stille stunder, hvor fraværet bliver endnu mere dybtgående. Gentagelsen af ​​"Jeg savner dig mest" understreger, hvor hyppigt smerten ved adskillelse dukker op, og viser, hvor dybt personen savnes i forskellige sammenhænge.

Billederne af livet, der "ruller" og kampen for at få tid til refleksion afspejler, hvordan travle, kaotiske øjeblikke står i kontrast til de roligere tider, der tillader følelser at dukke op. Følelsen af ​​uforløst sorg hænger ved, mest gribende i slutningen af ​​dagen, når der ikke er nogen distraktion, og tabet bliver mest håndgribeligt.

Digtet du har delt, rummer en dyb og smuk beskrivelse af et barns udvikling og selvstændighed i forhold til forældrenes beskyttelse og omsorg.
Der er en skøn kontrast mellem barnets selvstændighed og forældrenes behov for stadig at beskytte, samtidig med en erkendelse af, at børn til tider vender tilbage for støtte, selvom det kun er midlertidigt. Dette skaber en smuk balance mellem selvstændighed og omsorg i relationen mellem forælder og barn.