Hej Carsten
Din novelle opbygger spændingen meget godt. Da psykologen blev nævnt første gang, havde jeg gættet det var ham. og også lidt ironisk at det lige skulle være psykologen, som lige ved hvordan han skal være overfor andre, så de ingenting aner.
Vh Jytte

En lykkelig slutning, men selvfølgelig skulle den ikke have det.
Der er jo altid en skurk.
Vh Jytte

Hej Carsten
Man lærer da noget af din novelle, at man aldrig skal lukke fremmede ind. Jeg blev fanget af din novelle helt fra starten, og havde håbetat den ville havde haft en

Med hensyn til afslutningen. Er det så et hint til at Jacob har dræbt hans farfar?

Fed fortælling! Bed negle under hele læsningen! Skide god inspiration, da jeg selv skal til at skrive en novelle om 2. Verdenskrig! Nogle steder er den dog lidt urealistisk, som fx, da Line nærmest giver op, da hun får at vide at hun har en nøgle om en kvart tikroneseddel. Hvis det var mig havde jeg ledt hele lejligheden igennem! Men ellers en anderledes god novelle!!!

Hej Carsten

Det er da en skøn om dog lidt trist historie du her fortæller.

Er vild med den eventyragtige stil du holder dig. Om den er for meget eventyr vil jeg lade andre om at afgører, det er den ikke efter min mening. Nok om det, nu til det mere alvorlige.

Jeg må sige jeg ikke har set på det grammatiske og stave/slåfejl, med mindre jeg syntes de forstyrrede min forståelse af teksten.

Syntes historien flyder ganske godt der ud af, og kan godt lide at du får lavet en historie i historien. Og du klarer det på en rigtig god måde ved at lade den være oplæget til gåden.

En anden ting er dit valg af navne jeg syntes passer godt til stilen, og du har mange flotte metafoere. f.eks. kunne jeg rigtig godt lige denne. Når han talte, lyttede alle, thi hans ord faldt som guld - særlig når jeg tænker på talemåden "tale af sølv, tavshed af guld." for så må han virkelig kunne tale.

Det eneste kritik punkt er at hele historien står ud en kører, ville være lidt rart med noget afsnistinddeling. Men det er jo enlig små ting.

~ Constance

Hej Carsten

Jeg har læst og kommenteret løbende

”At være menneskehedens eneste håb, tyngede.” åh.. ja, det kunne jeg forestille mig. Fed beskrivelse af hovedpersonen.

Uhh – han skal finde et bæger og rede verden! Det kan jeg godt lide. En rigtig helt!

”og du vil falde ned i den bundløse kløft for al evighed. Det siges, den er bundløs - men dernede er floden Yst.” Mærkelig sætning, har læst den et par gange, men forstår den vidst stadig ikke. Falde for evigt, men ramme floden. Hmm?”

 vis som en gråskæg”. Wau, endnu en skøn sætning.

”Så lette var de, at hun ej efterlod sig fodspor, skønt græsset var vådt”. Og igen. Du kan bare det der med ordene!

øhmn.. han står og spekulerer i to dage.. det virker måske en lille smule overdrevet........ nåååh.. han står ikke ved kløften, men sidder ved kanten.. ahh. Nevermind!

Smuk slutning.. Du har virkelig et flot sprog. Jeg sider og føler mig som en lille pige der lige har læst et skønt eventyr hvor alting, trods tragisk slutning, ender godt! - men hvor er vandet?? ja, du nævner en flod, meeen.. Det er vidst lidt tyndt når nu et af hovedelementerne skulle være vand. Hvis nu vand også havde været en del af Dragehjerte og Morgensols eventyr så havde det været ok! Og godt nok har jeg ikke vildt meget forstand på fantasy, men det her minder mig mere om et eventyr eller et sagn af en eller anden slags. Hvilket jo ikke er dårligt, men bare ikke rigtigt lever op til konkurrence kravene.

Men – Rigtig smuk historie. Du har et vidunderligt sprog! Og hvor er det vidunderligt at læse en historie som er blevet rettet igennem! Dejligt!

- Kristina

Kære Carsten.

Jeg har med største fornøjelse læst dit bidrag, her er hvad jeg klaprede ned undervejs i læsningen:

Flot intro med en del nødvendige oplysninger, der samtidig giver fint hint om genre. Velskrevet.

Ædel er han også, Ridder Ulv. Fint show don’t tell her:

”Han færdiggjorde rengøringen, rejste sig og gjorde honnør med sværdet for sine faldne fjender. Æres skulle tapre modstandere.”

Den desillusionerede ridder er rigtig fint beskrevet. Den før så kække ungersvend forvandlet til en ældet mand af alle sine kampe. Men nu den sidste jagt. Jagten på ’Fredens bæger’. Godt fundet på, for resten.

Kan godt lide dit heltekvad og klart at Ulv er ridderen fra verset.

Godt!: ”Han red altid forrest. Kæmpede der, hvor fjenden truede mest og vandt alle sine slag. Soldaterne ville følge ham gennem helvedes porte, hvis blot han spurgte.”

Jeg vil gerne rose for den enkle idé i historien. Helten, vores Ridder Ulv skal hente Fredens bæger, så de omsider kan få lidt ro i verden. En krise der er til at forstå. De enkle plots er tit de bedste.

Hm! Jeg er meget lidt begejstret i udråbstegn, især i en dramatisk scene. Det er unødvendigt og irriterer let læseren, fordi det virker som teatertorden. Her er et afsnit jeg bed mærke i:

”Han tog det første skridt ud på broen. Pludseligt forsvandt den under hans fødder! Kun den lille del han stod på, var der endnu! Han stivnede og kiggede ned. Der var intet at se. Ikke uden grund blev dette kaldt Den Bundløse Kløft!”

Og uden:

”Han tog det første skridt ud på broen. Pludseligt forsvandt den under hans fødder. Kun den lille del han stod på var tilbage. Han stivnede og kiggede ned. Der var intet at se. Ikke uden grund blev dette kaldt Den Bundløse Kløft.”

I mine øjne er det klart stærkere uden de famøse tegneserieudtryk.

Oldingen ved kløftens kant er rigtig god. Noget af et ’tilbud’ han har til Ulv. Meget spændende skrevet og god dialog.

Hovsa! Kan se at du konsekvent laver en bestemt fejl i anførselstegnene, som her:
"Gåden kommer til sidst. Først skal du høre en historie. Den er ikke lang - men fører hen til det uløselige."
"For mange år siden," fortsatte han, …”

Det skal bare være:
” …fører hen til det uløselige. For mange år siden," fortsatte han, …”

- Hvis du gerne vil have en pause, kan du tilføje lidt kropssprog:

”… fører hen til det uløselige," sagde han og kløede sig på næsen. "For mange år siden," fortsatte han,”

- Men du kan ikke bare fortsætte på ny linje med nyt citationstegn, hvis det er den samme person, der fortsætter med at tale. Bare en regel.

Dit sprog er for øvrigt meget konsekvent i sin stilart og det er rart at læse.

Der er jo masse af fantasy med riddere, drager og magi, og vandet introducerede du jo allerede i første afsnit. Sidder jeg her og læser en vinder?

- Det var ellers noget af en prinsesse, der omtales. Jeg synes måske eksemplerne bliver lidt rigelige i antal, men kønne billeder.

- Carsten, jeg læser med fryd den her historie og synes den er vældig, vældig god so far. Det er rigtig godt med Kongen, Morgensol og Dragehjerte.

Det er en rigtig god gåde, fordi den tvinger mig til at gå lidt tilbage i historien og genlæse præcis hvad der skete, da ridderen i gådehistorien får sin opgave. Altid godt at aktivere læseren på den måde.

Ha-ha, hvor ondt:

”Ulv spekulerede længe. Til sidst sagde han, "Jeg må tænke nærmere over dette. Hvor lang tid har jeg?"
Den gamle smilte, "Du har til verden ender og Yst tørlægges."


Bravo for en slutning! Elsker din historie. Sikke en fin fortælling!

Bedste held & lykke i konkurrencen!

Mikala

Hej Carsten.

Virkelig velskrevet og dejlig historie, eller måske velskrevne og dejlige historier, for jeg nød begge lige meget. Dit sprog er medrivende, levende og varieret, og du viser et enormt overskud når det kommer til også at lege med sproget og ordene. Gammelt sprog indgår i fin harmoni med nyere, mere daglidags sprog, og du får hele tiden balanceret det, så det er poetisk uden at blive kedeligt eller overpyntet.
Og så er der lige din brug af omvendt ordstilling. Der kommer et par bemærkninger om det i den kronologiske gennemgang, men jeg vil sige, at da jeg først blev sikker på at du gjorde det med vilje, føjede også det en nuance til sprogtonen i denne historie.

Eneste ris - og det er ikke engang helhjertet - er, at du opdeler den gamles monolog i afsnit og ´indkapsler´ hvert afsnit i citationstegn. Dette betyder egentlig, at det er en anden der tager ordet, så måske kunne du med fordel vælge at lade fortællingen stå omringet af blanke linjer og kun citationstegn ved start og slut. Og selvfølgelig når personerne i fortællingen taler.

Ellers kun ros. Både Ulv og den gamle er sympatiske og ´varme´ karakterer, og jeg var mindst lige så spændt som den gamle på at finde ud af om Ulv havde løsningen rigtigt. Var faktisk bange for, at du ville slutte med noget i stil med: Ulv trådte ud på broen og forelagde sit svar. Den gamle lyste op ...
Så var jeg ærlig talt blevet en smule mobset. c",)

Lidt bemærkninger i kronologisk orden:

Denne ridderfærd synes at have varet en evighed.
Dette er ikke direkte tale og bør derfor være i datid = synTes

få hundred meter
Bør være: få hundredE (samme senere)

Æres skulle tapre modstandere
Hmm ... jeg havde en forkærlighed for omvendt ordstilling for nogle år siden, men er siden gået væk fra det (hvor det er unødvendigt) fordi jeg fik en frygteligt masse ´brok´ over det, og nu hvor jeg har fået abstinenserne lidt på afstand, kan jeg godt se at omvendt ordstilling ofte gør sætningerne unødigt kringlede.
Din sætning her er vist et smagsspørgsmål. På den ene side taber den ikke noget ved at blive vendt (Tapre modstandere skulle æres), men på den anden side får den omvendte ordstilling det til at lyde lidt som et mantra/kodeks, og det kan jeg egentlig godt lide.

Hans sorte hår og velplejede skæg var, for det meste, gråt.
´for det meste´ forvirrer lidt, da det oftest bruges i betydningen ´det meste af tiden´, og jeg formoder, at hans hår ikke skifter frem og tilbage i farve? Foreslår: ´mestendels´ eller ´næsten helt´.

da slige kræfter
slige = sådanne. Gætter på, at du mener onde/mørke/nedrige eller noget andet i den stil?
Du bruger iøvrigt ordet ´bæger´ RIGTIG mange gange i det afsnit, men for en gangs skyld synes jeg, at det klæder teksten i stedet for at virke skæmmende. Måske fordi det fint giver indtrykket af at her er tale om sagn.

Kan rigtig godt lide dit kvad. Nu kan jeg ikke lige huske reglerne i hovedet, men jeg har læst en del af de gamle heltekvad (og en del af Lundbyes Nordiske Testamente der også er på kvad), og dit virker ´autentisk´ mht rim og versefødder osv.

Alle var de forsvundet, som dug for solen.
Denne er til gengæld en kliché, som jeg synes, at du enten bør slette eller erstatte med dine egne (stilsvarende) ord.

gennem helvedes porte
Ja, ja, det kan godt være, at folket her også har et helvede i deres religion, men det virker lidt forstyrrende for MIG der opfatter Helvede som en kristen betegnelse.

Det var to år siden.
Det nævnte du allerede i de første afsnit, så her er det overflødigt. JEG sad i hvert fald og tænkte, at krigen nok havde raset en tid derhjemme på nuværende tidspunkt.

Fredens Bæger skal jeg bringe retur.
Samme problemstilling som før med den omvendte ordstilling. Her i direkte tale får det så Ulv til at lyde lidt Yoda-agtig, men det virker velovervejet, så undlade at nævne det yderligere skal jeg. c",)

Der kan mand bare se.
Bør være ´man´, men jeg er ikke helt sikker på om det er helt bevidst, og derfor ikke en slåfejl?

Det siges, den er bundløs - men dernede er floden Yst. Så før eller senere vil du jo ramme den.
Tænkte selv samme tanke tidligere, men da ordet ´bundløs´ jo bruges i flæng ... elsker dog at den gamle påpeger paradokset. I det hele taget har han nogle skønne replikker.

efter de havde svoret at aldrig angribe igen
Bør være: aldrig at

Hans ansigtstræk var barsk
Han havde formodentlig mere end 1 ansigtstræk, så det bør være ´barskE´.

Omsidder
Bør være: omsider

Manddommens var som en aura
Enten mangler der et ord, eller også har du et ejefalds-s for meget.

den mest trofast
Bør være: mest trofastE

Folket faldt til omsider til ro.
Bør være: faldt omsider til ro

Mvh
Eddie

God historie. Din skrivestil er tro mod den - både historien og historien i historien. (Uuuh, inception - a dream within a dream.)
Blot slutningen er lidt svag - hvis der har været så mange mænd i forvejen undrer jeg mig over, at der virkelig ikke er nogen, der har valgt den dør.
Jeg kan godt lide, at Dragehjerte og Ulv har så meget tilfælles. Måske er det dét, der hjælper Ulv til at vælge rigtigt?

Hej Carsten, en ridder der er ude og søge - det leder tankerne hen på Arthur og hans ridder, især på grund af Det Hellige Bæger, der kunne være Den Hellige Gral. Jeg synes, at du rammer den højtidelige tone i riddernes sprog og den gamles fortælling rigtig godt. Selv om den gamles fortælling er lang, så træder du ikke ved siden af og kommer til at bruge dit eget sprog, du klarer at bibeholde fornemmelsen af, at det er ham, der taler. Godt gået. Vi har vist tidligere i dette forum debatteret, hvordan man gengiver en fortælling i fortællingen, du gør det så ved at sætte "" om hvert afsnit. Fint nok, hvis hele den lange fortælling skule gengives i et langt afsnit ville det også have været for meget.
Løsningen af en gåde for at klare en opgave er også et klassisk motiv, og det bliver så også det, som fylder mest. Vi starter lige på og hårdt med, at han har været i kamp, og så ender det lidt overraskende i en helt anden fortælling, som indeholder en gåde. Den er godt nok fundet på, men det virker som lidt af et stilbrud efter indledningen med kampen.
Som nævnt rammer du det højtidelige sprog i dialogen fint. Din fortælling er så ligefrem. Enkelte smuttere, men ikke mange. Alt i alt en rigtig "klassisk" ridderfantasy. VH Mons

Hej Carsten

Et dejligt eventyr med gode gammeldags moraler bliver jeg aldrig træt af at læse. Egentlig er det lidt pudsigt, at Ulv er nødt til at slå ihjel for at komme til broen over til Fredens Bæger. Nå, men på den anden side åbner scenen historien rigtig godt.

Når jeg læser dine kommentarer og så novellen her, er der en markant forskel på stavningen, så jeg må rose dine redigeringsevner. Kun en enkelt stavefejl fangede jeg umiddelbart: hundred - hundrede

'Hans sorte hår og velplejede skæg var, for det meste, gråt.' Hvad er det så resten af tiden?:-) 'For det meste' opfatter jeg som en tidsangivelse, ikke en mængdebetegnelse for antallet af grå hår. Skriv i stedet: 'Hans tidligere sorte hår og skæg var nu mest gråt' eller 'gråt dominerede nu hans før så sorte hår og skæg' eller noget i den retning.

'retur med Fredens Bæger' - retur strider lidt imod din gammeldags sprogtone.

'Det var to år siden. Nu stod han ...' Elegant overgang mellem flashback og nutiden.

Jeg er ikke glad for dine udråbstegn. Det at broen forsvinder under fødderne på ham, bør være dramatisk nok i sig selv. Beskriv oplevelsen inde fra Ulvs hoved og dramaet stiger automatisk.

Eventyret inde i eventyret er meget betagende. Du spiller på nogle klichéer, men det er jo også et eventyr, den gamle fortæller og jeg synes, han er en god fortæller. 'Grinte' - er det ikke forkert bøjet i øvrigt? - virker lidt for plebejerisk på en eller anden måde til den gamle vismand. Ville foretrække 'lo.'

Trak lidt på smilebåndet over ridderne som falder og falder, gad vide om en af dem har nået bunden - den var lidt sjov.

'Kongen er min hersker. Jeg tjener kun ham. Jeg kan ingen andre tjene.' En af de sidste sætninger kan du godt slette. Meningen er gået op for os.

Jeg er desværre nødt til at køre på arbejde nu, men jeg vil slutte med at sige, at det var en velskreven historie. Jeg tror, jeg vil lade min tolvårige læse den, det vil også være lige noget for ham. Jeg håber ikke, at du opfatter det negativt, for sådan er det bestemt ikke ment. Hvis den kan fange min flyvske søns opmærksomhed, så er den god!

Mvh. Signe

det er en rigtig god eventyrs historie, sproget er varieret, og overskriften er go' passer ind til selve novellen, måske kan den være lidt længere...