Wauw Camilla
Et flot digt.
Især 4 vers står skarpt og rammer hele digtet ind.
Tak for ordene fra Ulla

Jeg hæfter mig meget ved første strofe og tænker, at ja det ville være rart, hvis nogen af mine ekskærester havde sagt hvem de var fra starten, så jeg kunne være løbet skrigende. Eller at vi begge to kunne.
Den sidste strofe får mig til at tænke på Nephews sang Frankenstein i Ring, hvor noget af teksten er "Død for mig, du er død for mig, du er død for mig" Og så til allersidst synger de "død for dig, jeg er død for dig, jeg er død for dig"
(Sorry for lang irrelevant kommentar. Jeg får temmelig mange associationer. Lang kommentar kort, super inspirerende digt! )

Hej Camilla
Smadder fint og velformuleret digt.
Jeg føler nærmest din vrede og frustration. Det er smadder ødelæggende at blive bedraget og det sårer, så det gør ondt.
Det er skuffende, når en person man tror man svinger med godt med, viser sig at være en anden end man troede - eller end der blev lovet.
Meget flot.

Rebecca Rahbek..

Hej Camilla.

Det her er altså en god historie!
Den begynder ret hverdagsagtigt, men tager så en lidt mystisk drejning - som optakt til flashback, meget flot konstrueret.
Virkelig godt emne, der rækker langt udover det med æggene.
Fin titel, der ikke røber for meget, men alligevel er dækkende.

Vh. Pia H

Hej Morpheus
Interssant fortælling der minder om en myte som er blevet gemt godt væk - indtil nu hvor den er blevet ført frem i lyset ved et lejrbål. Du skriver ingen kender dem mere, men ikke desto mindre er der er kommet en skrøne ud af det. Så er De Ensomste er ikke helt glemte alligevel. Jeg tolker historien som en slags moderne sci-fi myte og blev da nysgerrig på indholdet ret hurtigt.

Jeg læste teksten et par gange, for jeg følte mig tom indenvendig efter at have læst den første gang. Jeg ledte vel efter en form for dybere mening, men fandt ud af at det ikke var sådan en historie. Men trods det, følte jeg mig underholdt at historien alligevel, da det ikke just er en hverdagsfortælling.
Jeg kan sagtens forstille mig historien kan indgå i en bog med små mystiske fortællinger - har du flere på lager? :)
Tak for historien.
Kh David

Livets op-og nedture. Vingen bliver stærkere der hvor man brækkede den, og livet går videre til enden. Smukt digt.

Ryan

Hej Camilla,

smuk smukt værk, tvetydigt og poetisk skrevet, der giver mindelser til bogen "The Dice Man", og en af de mest finurlige sætninger jeg har læst i mit liv, i det dynamiske, foranderlige væsen Luke Rhinehart's forsvarstale til psykiaterne: "I er derfor alle potentielt kamæleoner af ånden, og derfor,
af alle illusioner der berøver mennesket dets hellighed, er dette det mest grusomme=at kalde den stenagtige, tunge skal af "karakter" og "individualitet" for menneskets STØRSTE bedrift. Det svarer til at lovprise en båd for dets anker".
Tak til dig for endnu et værk med syntese af tese (dynamiske, levende, evolutionerende tulipaner i så mange farver men alle del af samme fænomen), og antitese (specifikt og unikt liv), i egenskab af det poetiske sprog og tvetydighed. Eneste anke jeg har imod sejlet sat er at det, ligesom med religion/ideologi, er lidt synd at have favorit-farver: "Vi må forstå helheden af livet, ikke bare én part af det. Det er derfor vi må læse, det er derfor vi må kigge på skyerne, hvorfor vi må synge, danse og skrive poesi, og lide, og forstå, for alt dét er liv." - Jiddu Krishnamurti. "Håb og frygt kan ikke optage det samme rum. Inviter én til at blive." - Maya Angelou (Hendes bog "I know why the caged bird sings" (not because it has an answer, but because it has a song), er poesi og samtidig semi-biografisk).

-HKD... hovsa, det er sgu da HDK - jeg har endnu til gode lige at mestre mit nye navn :-)

Lækkert udført. Du er sgu så dygtig, men det har jeg vist sagt før.

Hvor er det fint. Det er så sjældent man får den slags digt skrevet lige ud fra hjertet fra en kvinde. De kvindelige værdier tromles så tit, også af kvinder, men her skrives de rent frem. Jeg savnede at skrive med dig, og fandt så dette digt. Knus og luft krammer fra Niels Snowlion

Hej C :)

Men ikke at ville forlange mere er jo ikke realistisk?
Så ville døden have mere at tilbyde.
Jeg ville aldrig kunne nøjes med.
Jeg ville aldrig være tilfreds dermed!

Tak for at inspirere :)

D

En følelse jeg altid længes efter, som er beskrevet så smukt i dit digt

Jeg ser det sådan, at vi som tror også har Guds Ånd som ind dvæler os, og som er den energi som du beskriver. Jeg tror på den vejleder os og hjælper os på livets vej. Det kan jeg også vidne til med mine 82 års livserfaring.

Hej Camilla :)

Jeg læser dit digt som et tab af ungdommens uskyld og glæde. Som du selv siger: "Hvad der tabes kan vindes tilbage..."
Næren af et håb.
Som aldrig går til grunde!

Tak for at dele.

D

Sikke en kærlighed.
Smuk beskrivelse af båndet mellem mor og barn.
Kan godt lide måden, nu er du stor, gentages som den røde tråd i digtet.
At barnet stille går sin egen vej ud i verden, men aldrig længere væk, end moren kan følge med.
Tak for deling.
- Camilla

Jeg mærker en stærk kærlighed mellem linjerne - det giver mig lyst til at reflektere over mit personlige forhold med min mor. Tak for et skønt digt..!

Hej Camilla
Sikke et fint kærligt digt, der emmer af morkærlighed med et glimt i øjet. Det virker fint med gentagelsen "nu er du stor"
Du kunne overveje at slette, de sidste to linjer. Så ville det være er mere åbent digt
méd lidt mere plads til læserens tolkning.
Men det er dit digt og helt op til dig at afgøre.
Tak for ordene fra Ulla

Det er som om, Owe har brug for at retfærdiggøre, at han er i et forhold til en furie. De sidste ord "deres styrke netop lå i at være sammen om alt" lyder for mig som noget, han prøver at overbevise sig selv om. Han fører et indre liv, der hviler fint der, mens hun lader alt det indre komme hele vejen ud. Måske vil han gerne lukke hende ind, men hun har ikke den ro, man skal have for at være i hans indre univers.
Spændende tekst der sætter mange tanker i gang. Godt skrevet.

Hej Camilla. Kunne du forklare hvordan du mener dette. Måske er jeg ved at blive gammel, men der er af og til noget på fyldepennen, der virker meget forvirrende på mig. Da jeg stod under bruseren til morgen kom en sang til mit hjerte – in the name of Jesus vi have det victory osv. Jeg antog med det samme victory for de ting jeg havde bedt om, før jeg stod op.
Mvh Inge.

Hej, jeg synes den markedsstyrede måde mange af os knalder forvirrede rundt på, får et spark i rumpetten af dig her. Det kan man da blive helt glad over. Snowfrog/Niels

Ja jeg er dum men jeg har lært at leve med det

Vh
Søren

Hej Camilla
Et stærkt barskt digt. Som din skrivestil ofte er filosofisk? Stof til eftertanke. Jeg bliver umiddelbart mest grebet af sidste vers. Tak for ordene fra Ulla

Hej C :)

Bravo, bravo bravo!
Magen til pragstykke om døden og magtens fælleskurs.
Jeg hænger ved din ordstrøm til sidste punktum.

D

Jeg forstår nogenlunde hvad du mener, det kommer især til udtryk i det sidste vers. Personligt tror jeg, at den situation vi har i Europa i dag, er begyndelsen til det som kommer til at ske og som er profeteret. Selv Jesus omtalte de sidste tider i Matthæus 24. Han sagde blandt andet – se til i ikke frygter jer.
Et godt skriv med mange følelser. Mvh Inge.

Det er et kompleks af ord, du bruger. Men det du skriver om, er også stort, uhyggeligt, men også kærligt og kompliceret. Kram fra Niels