Jeg tror, at din idé er god. Men jeg har lidt svært ved at leve mig ind i den.
Prøv at få din læser til at føle, hvad hovedpersonen føler. -Beskriv følelsen, mal et billede af, hvordan hendes sorg føles.
Hvis du gerne vil ramme min aldersgruppe, skal dine karakterer måske også tale og opføre sig lidt mindre voksent, -altså have et mere ungt sprog.
De behøver selvfølgelig ikke have et vildt barnligt eller overdrevet hiphop sprog, men jeg tror, at det vil være lidt svært for unge mennesker at leve sig ind i og forstå din historie, da den er skrevet meget voksent. -Prøv at forenkle sproget lidt.

natpotten - Bruger man det udtryk?

Jo og lige en ting, kun et tegn, kan se at du nogen steder har ?", Der skal der bare være ?" eller ,"

Dine dialoger er faktisk fine. Men du beskriver meget hvordan de vil støtte og være medfølende. Vis det hellere. Læseren kan godt tolke det ved at du bruger deres kropssprog. Og man behøver ikke altid bruge sagde og spurgte efter det talte. Feks.:

"Hej," sagde Mikkel, da Mikala åbnede døren.

"Hej," sagde hun og trådte et skridt frem for at omfavne ham.

"Hvad blev du så ked af?" Han prøvede at fange hendes blik, da de var færdige med deres omfavnelse.

"Mine forældre er blevet dræbt i en bilulykke."

Sådan kan en dialog se ud. I de to sidste sætninger bruger jeg ikke sagde. Den ene ved vi det er Mikkel der taler fordi han gør noget. Den anden taler Mikala, det står der ikke men det ved vi. Kan du se det.

I starten fortæller du meget om forældres ulykke. Det behøver du ikke at gøre i første kapitel. Du kan sagtens dele den op og spræde den ud i historien, så vi langsomt får at vide, hvad der er sket.

Du synes sikkert min kommentar virker uoverskuelig. Og du skal bestemt ikke tage det som noget negativt. Jeg synes det lyder spændende med overraskelsernes land og det du her bygger op til. Jeg viser dig nogle redskaber som du kan tage med i din skrivning. Tro mig, jeg lavede også mange brølere i min første historie og det tog lang tid at rette op på den. Men fat mod :-) din historie kan blive rigtig spændende og jeg er sikker på du kan :-) Hvis du lægger værktøjerne i din fatterkasse, vil du opdage at næste gang du skriver en historie behøver du ikke tænke så meget over det. For så har du redskaberne, og ved, hvordan man skaber spændende tekster :-)

Tak fordi jeg måtte læse første del. Jeg er sikker på, det er en rigtig god historie :-)

Nå det kom ikke med det hele kan jeg se. Så prøver jeg igen.

tegnsætning indenfor " - sådan her "i dag," sagde Mikala.

"Øv, hvor er det dog uoverskueligt at skulle klare sig selv i sådan en hård tid", - Nu ved jeg jo ikke hvor gammel personen er, men hvis hun er teenager så virker denne sætning meget voksen. Slet i sådan en hård tid. Og denne vending: Lediggang er roden til alt ondt. Bruger man den? Den er også meget voksen.

Desuden kunne hun se på uret i værelset, at tiden gik hurtigere, end hun forventede. - Du behøver ikke skrive at hun ser, det ved vi godt. Omskriv til feks: Uret i værelset viste at tiden gik hurtigere end hun forventede.

spurgte Mikkel smilende - Det her må man gerne :-)

samtidig med at hans kropssprog gav udtryk for, at han ville være medfølende - Hvordan viser han det? Giver han et ekstra kram, smiler, eller kan man se det i hans øjne. Vi vil gerne forstå.

"Undskyld, hvad sagde du? Jamen, det er jo forfærdeligt. Hvordan kan det ske? Det gør mig virkelig ondt at høre. Men den største trøst, jeg kan give dig, er nok at fortælle, at jeg ved, du kan komme til at møde dem igen", sagde Mikkel, der forsøgte at virke forstående, men også optimistisk, eftersom han hellere ville hjælpe hende til at komme videre i livet frem for at være med til at følge hende helt ned i kulkælderen. - Han virker meget voksen, men det ved jeg jo ikke om han er, eller skal du omskrive lidt.

Blev da lidt nysgerrig efter at have set dit brev. Så nu læser jeg den og kommentere imens :-)

Derfor ville hun prøve på at ændre taktik til at komme videre i livet ved at se det i øjnene, selvom det kunne være så svært, at hun næsten følte det som umuligt. - Denne sætning ville jeg nok omskrive til: Derfor ville hun prøve at ændre taktik og komme videre i livet, selvom det var svært og føltes umuligt. Når man bruger næsten i en sætning, kan denne blive svag. Der er selvfølgelig undtagelser, men her synes jeg godt det kan udlades, så du får frem at hun virkelig synes det er umuligt og ikke kun næsten :-)

"Men sket er sket, og desværre kan der ikke laves om på det", tænkte hun, da hun havde en så stor selvforståelse, at hun vidste, at det ikke var godt for hende at blive ved med at have de samme tanker. - da hun havde en så stor selvforståelse, at hun vidste ... det her synes jeg lyder lidt mærkeligt. Måske kunne du omskive det. feks. Hendes selvforståelse var så stor, at hun godt vidste ... eller noget i den stil. Men husk det jeg forslår skal også lyde godt i dine ører, og det er dig der i sidste ende bestemmer fordi det er din historie :-)

Mikalas forældre havde altid påstået, at det, som andre fandt overnaturligt, i virkeligheden var helt almindeligt og kun blev opfattet som overnaturligt, fordi de fleste voksne kun troede på det, de selv havde set og dermed havde valgt at betragte visse ting som overnaturligt. - Denne længe sætning virker en smule tung. Prøv om du kan omskrive den. feks har du overnaturligt to gange. Måske kunne du dele den op i to eller flere sætinger.

"Gid, den fest aldrig var blevet arrangeret, så jeg højst skulle udsættes for at høre på deres fantasihistorier", mumlede hun trist og gik ned fra vindueskarmen for at få den morgenmad, som hun hele ugen havde undladt at spise. - Tegnsætningen skal være inden for det talte sådan her: fantasihistorier," - mumlede hun trist, det må man ikke skrive. Så fortæller du det. Vis det hellere i stedet. Mumlede hun, kan du sagtens skrive :-) Måske kan hun gå sukkende væk fra vindueskarmen, så kan man få en fornemmelse af at hun er trist, ved at du viser læseren det.

Køleskabet var næsten tomt, så hun måtte nøjes med at finde en pakke solgryn og en liter mælk frem. Dog var selv mælken blevet for gammel og måtte derfor smides ud. "Hvad skal jeg nu putte på mine solgryn?", tænkte hun, men besluttede sig for at spise dem, som de var. Det smagte lige så tørt og kedeligt som en alt for gammel havrekiks. Alligevel tog Mikala et par enkelte skefulde, så hun om ikke andet kunne få stillet den værste sult. - Du bruger rigtig meget tell i stedet for show it. Hvis jeg skulle omskrive dette lille stykke ville det lyde sådan her: Køleskabet var næsten tomt. Hun tog en liter mælk ud og fandt en æske solgryn. Fra køkkenskabet tog hun en tallerken og skulle til at hælde mælken op, da hun bemærkede en sure lugt. Hun tog mælkekartonen op til ansigtet og hældte derefter hurtigt den klumpede væske ud i vasken, mens hun holdt om næsen med to fingre. Lugten var frastødende. "Hvad skal jeg nu putte på mine solgryn?" tænkte hun, men besluttede sig for at spise dem som de var. De klæbede til tungen, så tørre var de, og smagen mindede næsten om en gammel havrekiks. Alligevel tvang hun grynene i sig for at få stillet den værste sult. - Show it, dont tell ;-)

Dog var Mikala klar over, at hun ikke kunne vinde denne kamp på egen hånd, men havde brug for hjælp og omsorg fra andre. - Den sidste del kan du undlade, da du allerede har forklaret, at hun ikke kan klare det på egen hånd ;-)

"Hej Mikkel. Det går ikke så godt, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg har det rigtig skidt, men jeg vil hellere snakke med dig ansigt til ansigt frem for over telefonen. Derfor vil jeg spørge dig, om du har nogen mulighed for at komme forbi i dag?", sagde Mikala, som ikke var langt fra at bryde sammen i gråd. - i dag?", sagde mikala

WOW! Hold da kæft hvor var den god. Tak fordi, du sendte mig det lille tip om denne historie. Indledningen var efter min mening lidt kedelig, men derefter er der kun spænding og masser af gode elementer. Jeg elsker det!