Mine tanker og indtryk får du her i kronologisk rækkefølge:

Spændende titel.

Jeg må indrømme, at min første tanke er, at jeg er efterhånden en smule træt af historier, der starter med, at hovedpersonen kigger sig selv i spejlet. Det er ikke den mest interessante måde at lære en person at kende på.

Rigtig god beskrivelse af Claras liv og kæreste og forretning. Jeg kan se alting meget tydeligt for mig.

Der er en lidt forsinket følelsesmæssig reaktion, da hun vågner i cellen. Skriget virker næsten frakoblet hendes handlinger og situation. Chok?

Generelt er det dejligt flydende, letlæseligt sprog. Det var en fornøjelse at læse.

Det var måske lidt for nemt at gætte, at det er Mara, der har kidnappet hende (jeg gættede det, allerede da Clara vågnede første gang). Der kunne godt have været flere "red herrings", altså falske spor, så jeg ikke kunne bruge udelukkelsesmetoden så effektivt. En avisoverskrift om en løssluppen morder, fx.

God scene med vandflasken. Let at relatere til, trods den usædvanlige situation.

Okay, spejlscenen får et formål, så snart vi skifter synsvinkel. I det her tilfælde må jeg altså æde mine ord. Fin kontrast.

Og pludselig bliver den vildt god. Hvor er jeg vild med slutningen og Maras plan. Brilliant sløjfe, der bliver bundet på historien og den lidt kedelige start. På en eller anden sær måde føles Mara som den ondeste skurk, jeg har set indtil nu.

Så: Lidt træg opstart, men den var velskrevet og fornøjelig nok at læse, og jeg elsker slutningen. Sådan!

Hej Betina, det var lidt af en gyser, og den overraskede, for jeg tænkte jo straks på en gal morder, men så... ja, nu skal jeg ikke lave nogen spoiler her for kommende læsere :-) Din persontegning er vældig god, især af de to søstre. Din minutiøse skildring af den ene i starten virkede først lidt lang, men så senere viste det sig at have betydning, og jeg kunne virkelig godt lide paralelen med den anden søster, der senere ser sig i spejlet. Også hele Claras reaktion i fangenskab, meget godt fanget. Det er klassisk med to tvillinger, der kan forveksles, men du får en ny tvist på den her. VH Mons

Hej Betina,

Jeg må sige jeg nød din historie. Det er ikke det klassiske gys, men der er noget diabolsk over den alligevel. Om jeg vil kalde den komisk, er måske så meget sagt, men karikeret måske. Du finder i hvert fald en ny måde at fortolke gysergenren på. Det er flot.
Jeg kan godt lide din måde at skrive på. Jeg fandt et par tyrkfjel med ikke noget der forrstyrre helheden. Jeg kunne godt lide at slutningen mere eller mindre var givet på forhånd, så man begynder at koncentrerer sig mere om hvordan og hvorfor.

Realismen kan man jo diskutere til uendelighed. Jeg fandt ikke noget der ikke i en eller anden forstand har fundet sted i den virkelige verden. Så i den forstand er realismen jo tilstede. Men nu er det jo heller ikke socialrealisme vi skriver her. Så den er vist også godkendt.

Godt arbejde.

Mvh
Peter

Djævelsk velskrevet! Dejligt at læse noget, der er så gennemarbejdet.

Jeg nød også selve historien og var paf af forundring over, at tvillingsøsteren var "manden". Hvordan reder Betina sig mon ud af det, tænkte jeg. Temmelig godt, må jeg sige, men ikke mere overbevisende end jeg vil sige: godt fundet på, men ... tangerer historien ikke lidt det humoristiske - en slags gyser-operette? Fx når Mara påtænker at fede Clara op, så hun kan overtage klumpedumpe rollen? Ligeledes føler jeg mig ikke overbevist om Marys stedfortræder-sex med Jonas hører virkelighedens verden til.

Claras lydefri beskrivelse af hendes forhold til Mary tror jeg ikke på. Søskende - specielt tvillinge - bruger hinanden som sparringspartnere og kommer hele følelsespaletten rundt. Mary ville aldrig kunne undertrykke sit had med mindre hun var totalt underkuet. Men det kan du let komme udenom ved at forklare, at deres forhold helt ændrede karakter, da forældrene døde. Her er Mary jo halvvoksen og i stand til at forstille sig.

Jeg nød din optakt, ouverturen, men jeg kan umuligt få øje på, hvordan den skal placeres i forhold til handlingen. Nå, en musikalsk ouverture er jo også løsrevet og angiver blot stemningen i historien, og jeg har jo allerede kaldt "Kamæleon" for en gyser-operette.

Men også en gyser-operette kan indeholde noget dybere. Og her synes jeg Baggaards kommentar anlægger en fantastisk dyb tænkt betragtning:

"Det mest uhyggelige er næsten, hvor forskeligt selv meget nære mennesker kan opleve deres relationer og verden som sådan - det er en stor kilde til utryghed, at vi aldrig helt ved, hvor vi har hinanden - måske fordi vi ved, vi selv latent indeholder muligheden for svigt, had, jalousi, vold og alle de andre negative følelser, vi bærer rundt på."

Interessant novelle - jeg kan rigtig godt lide den. Den er ikke vildt uhyggelig, men der alligevel noget gys over spekulationerne omkring hvorvidt "manden" er Mara eller ej (inden det afsløres). Fedt, at det gav mening med den nye gnist i Jonas og Claras forhold, det sad jeg nemlig lidt og undrede mig over og tænkte, at det så måske var Jonas, der var gerningsmanden... men det gav jo ikke rigtig mening alligevel.
Jeg kunne godt have tænkt mig nogle mere følelsesmættede erindringer fra Maras side, så man rigtig kan mærke hvor skidt hun har haft det med sin søster. Som det var nu, kunne jeg ikke helt sætte mig ind i hendes reaktion med at overtage Claras liv. Og så måske lidt mere udpensling af Claras frygt i forhold til "manden", hvis det er muligt. Men det er nok også det hele.
Det første lille afsnit er rigtig fint - jeg kan lige se det for mig :)

Held og lykke i konkurrencen!

Hej Betina
Det mest uhyggelige er næsten, hvor forskeligt selv meget nære mennesker kan opleve deres relationer og verden som sådan - det er en stor kilde til utryghed, at vi aldrig helt ved, hvor vi har hinanden - måske fordi vi ved, vi selv latent indeholder muligheden for svigt, had, jalousi, vold og alle de andre negative følelser, vi bærer rundt på.
Den usikkerhed er her sat i flot flow i en driftssikker fortælling, der bygger godt op.

mvh søren

Hejsa Betina.
Med den indledning er man jo nødt til at læse resten ;)

Du skriver godt, og har en del gode vendinger, som "Tavsheden var øredøvende... Det lunkne vand var det mest fantastiske hun nogensinde havde smagt.." Det er den slags små gode ting der gør en tekst rigtig god. Jeg var dog ikke overrasket over, at det var søsteren, men det kunne jo kun være enten hende eller Jonas, da der ikke var andre personer i historien.

Jeg er sådan set tilfreds med novellen, det klarede du godt, men der var lige et par ting, der irriterede:

Clara betragtede sig selv i spejlet. Hendes blå, mandelformede øjne stirrede årvågent tilbage på hende, og hun noterede sig med tilfredshed de mascaratunge vipper, der indrammede hendes øjne på perfekt vis. Hendes lange, mørkebrune hår smøg sig skinnende om hendes ansigt, og hun lagde ansigtet på skrå og formede de fyldige læber i et forførende smil. Hendes slanke skikkelse blev understreget af den tætsiddende kjole og den taljerede blazerjakke.

Jeg formoder at det er hendes egne tanker, og ikke forfatteren der forklarer her? I så fald er hun kvalmende glad for sig selv, og beskrivelsen Hendes lange, mørkebrune hår smøg sig skinnende om hendes ansigt, og hun lagde ansigtet på skrå og formede de fyldige læber i et forførende smil hører desværre kun hjemme i en dårlig lægeroman. Det er ALT for sukkersødt, og hvis hun virkelig er så glad for sig selv, ville jeg næsten hellere foretrække, at hun lavede duckface og løftede op i brysterne ;) Desuden er det letkøbt at beskrive en person ved at lade vedkommende se sig selv i et spejl.

"Du kan vente på mig ved stationen, men huset ligger under en kilometer fra stationen, så du kan sagtens gå derhen selv. Du skal bare til venstre ad landevejen, når du kommer ud fra stationen, og når du kommer til Højbækgården...

Ordet 'stationen' optræder hele tre gange i to sætninger, og de skæmmer teksten.

Desuden undrede jeg mig over, at Jonas ikke opdager, at han har sex med søsteren. Jeg kan gå med til, at de ligner hinanden så meget, at han ikke ser forskel, men at det ikke bliver opdaget, er lidt urealistisk. Ting, som han har snakket med Mara om, vil da sikkert dukke op i samtaler med Clara.. Tænk hvis han sagde "Tak for i går, skat" eller noget i den retning.. Så er helvede jo løs.

Nå, det er mest beskrivelsen af Clara, der irriterede mig, det andet er bare småting. Håber ikke jeg har udpenslet noget der allerede er blevet påpeget, jeg orker ikke at læse alle de andre kommentarer ;)

God novelle
Scott.

Hej,
Virkelig dejligt og ondskabsfuldt plot. Godt gys her.

Syntes din intro er rigtig god. Et flot billede med klassisk gys :-) - ville måske have skåret et par ord af hist og pist, og brugt lidt kortere sætninger, for at give teksten mere fart, og understrege hendes løb.

Introduktionen af Clara er godt skrevet, og jeg kan allerede fornemme, at der må være noget galt i det forhold, da ingen forhold er perfekte.

Tænker lidt luft omkring teksten med lidt flere afsnit, ville øge læsevenligheden.

Der fokuseres på gyset ved at blive spærret inde, uden at vide hvorfor, af hvem og om man kommer ud. Det er rigtig godt.

Skiftet til Mara fungerer, men må indrømme, at jeg blev lidt forvirret, og er ikke helt klar over, hvorfor der skiftes synsvinkel. Hvis det er for at forklare, Maras motiver, tænker jeg det kunne have været løst via en dialog, hvor gyset og spændingen ved at opdage motivet måske ville være endnu større?

Under alle omstændigheder, en rigtig velskrevet historie med et virkelig uhyggeligt plot.

Held og lykke i konkurrencen.

VH Jan K

Du får lavet en fin, flot novelle om familiedynamikker - i mangel på bedre ord - og en slutning som taget ud af den første "Saw" film. Godt gået!

Hej Betina

Jeg kan godt lide din skrivestil og jeg blev med det samme interesseret i Clara, blandt andet pga. den gode beskrivelse, du giver af hende i starten. Og fedt, at du kommer med "samme" beskrivelse senere, men af Mara.
Bliver straks mistænksom, da jeg hører hvor pænt Mara har taget det, at Clara løb med drømmefyren. Bliver faktisk også lidt i tvivl om der reelt er to søstre - for det mærkelig navn Mara kunne også være havet, og dermed altså en vrangforestilling. Men det finder jeg jo så hurtigt ud af, at der er (to, altså), for Claras kæreste kender hende jo også. Og bliver endnu mere mistænksom, da Jonas og Claras forhold på pludselig og mirakuløs vis er blevet hedt.

Jeg var interesseret hele teksten igennem, og synes absolut om historien. Men jeg tror desværre, at de store blokke af tekst netop dér, hvor spændingen tager til (hvor Clara bliver forfulgt) spændte lidt ben for min indlevelse i uhyggen. Men det kan jo nemt ændres og det er ikke noget, jeg vil lægge vægt på i bedømmelsen :-) For jeg synes egentlig, at der hele teksten igennem er en god og gradvis opbygning af gyset. For mig starter det, udover første afsnits hint om en forestående rædsel, med beskrivelsen af Claras alt for idylliske liv set i modsætning til Maras. Det er fint og subtilt på en god måde. Så skruer du en tand op, da vi hører, at Clara skal langt ud på landet alene med Mara. Og herfra er der jo masser af uhyggelig action.

Kan godt lide slutningen - for det må næsten være værre at få frataget sin identitet og overleveret en uønsket en af slagsen, end at dø. Så hvad mon man skal håbe på, at det ender med? Og mon Clara alligevel har en chance for at redde sig selv?

Undrer mig dog lidt over, at Jonas ikke har ladet nogle bemærkninger falde til Clara om den fantastiske sex (han tror) de har haft. Nogle hentydninger.. Du kunne måske have lagt noget ind om, at Mara har fået ham med på en idé om, at deres gode sex er en leg, hvor reglerne skal overholdes - nemlig at den ikke må nævnes, når ikke de har et af deres stævnemøder.. sådan lidt sexlegsagtigt. ;-)

Tak for spændende læsning.

Venlig hilsen
Anja

En rigtig god gyser, jeg blev holdt til ilden fra start til slut. Din beskrivelse af personen og stedet er i top, vær du stolt af dit værk. Fink

Jeg skriver kommentarene medens jeg læser.

Fin indledning HP oser af succes og indre sikkerhed.
Behageligt letflydende sprog, tegner til at være en lidt kedelig 'følende kvinde' novelle .

Nej enlig kvinde og voldsforbryder, ja ja - det kan sagtens ske.

Men på en eller anden måde signalerer tekstens stil stadig 'succes og indre sikkerhed':
En følelse af panik greb hende, og skriget der forlod hendes læber var skingert og uhyggeligt, men hun kunne ikke holde det tilbage.

Et primitivt eksempel på en stil der præsenterer en panisk og dissocieret person for lige at prøve at sige, hvad det er jeg mener:

'Et skingert og ustoppeligt skrig væltede ud af hendes læber, og igen og igen til hendes tørre strube ikke kunne mere end en pibene klynken.'

Hun genkendte den beskidte hættetrøje med det samme, og den brøkdel af håb hun havde klynget sig til forsvandt øjeblikkeligt.

fint nok, jeg føler med hende.

Forfærdet var hun nu helt bevidst om den absolutte tørhed i munden, altimens vandflasken lå spottende ganske få centimeter uden for rækkevidde, og hun hulkede sin frustration ud
Den sporty forretningskvinde giver op her ? Hun kan da lave en løkke af noget af sit tøj og se om hun ikke kan fange vandflasken med den.
Lidt kan hun vel med fingrene, eller f.eks bide tapen over. Det her gør mig lidt mistænkelig, situationen er lidt urealistisk synes jeg.

Uden at ville det kom hun til at grine
grine? det er jo overskud, passer ikke helt med det forrige.
at det var et drop
ahhhh - og hvordan skulle det kunne ske, medens hun sov? og hvordan kom tapen af - det gør da ondt og hvad er der i den anden ende af droppet? - her er noget andet på færde, skal hun ikke snart lave pipi og bummelum?

Så det var Mara - tjahhh -
Og så skulle Mara overtage hendes liv! Haha, ja den var god - rigtig god.

Det twist havde jeg ikke set komme - godt og skægt lavet - men gyset kom ikke rigtigt.

Der var en kommentator der skrev 'humoristisk gyser'. Jeg har lidt af den samme opfattelse.
Vistnok fordi jeg i kælderscenerne landede på en stemning af 'det er noget vi leger'. Han er ikke rigtig uforudsigelig og ond, og HP 'lader bare som om'.

mvh
Søren