god tekst. jeg tænker det samme.

Det er flot og modigt at kommer med sådan et indlæg. Jeg håber alt det bedste og positive.

Hej Anna

Modigt af dig at blotte dig selv på den måde. Har du læst "Vrede er mit mellemnavn," af Helle Zornig? Den bog var det første, jeg kom til at tænke på, da jeg læste din triste fortælling.
Forresten hvad vil du bruge din førtidspension på? Jeg har hørt om mange arbejdsløse, der ikke har noget at tage sig til og ender med at sidde foran skærmen hele dagen. Håber du har nogle hobbyer osv. Eller nogle gode venner/veninder(-:

Lykke til! Hilsen Mette.

Et fint og sjovt digt med overskuelig og enkel opbygning.

Jeg kan godt lide det!

-Mvh Ester

jeg har ikk læst dit indslag så grundigt igennem da jeg nok ikk kan hjælpe dig på nogen måde..
ville bare lige sige at jeg ikk forstår hvordan du kan sige at livet ikke er en dans på roser??
jeg ville mene at livet er som en dansk på roser... smukt men også smertefuldt

Jeg håber du sender din mor dette digt. Det er godt og velskrevet og jeg tror din mor ville blive stolt og rørt over sin velformulerede datter.

Denne del af digtet rørte mig meget:

"Jeg fik aldrig sagt tak,
fordi du gik fra far.
Det gør jeg hermed,
Tak."

Det er lige til at få gåsehud af. Velskrevet og tankevækkende.

Mange hilsner

Mikala

Jeg er helt vildt med de sidste linier. Jeg kender det så udemærket. Nogen gange kan man føle at livet forsvinder for næsen af en, forstået på den måde at det er vidst på forhånd. Nogen gange kan jeg fx godt føle at jeg er forudbestemt til at dø af selvmord, og derfor frygte de ting der får mig til at nærme mig den virkelighed. Som fx at være bange for, ikke at være bange for at begå selvmord.
Det er tydeligt at læse at du selv oplever de ting du skriver. Jeg trøster mig altid med at vi der har psykiske problemer, ofte er bedre mennesker. Det er os der er bukket under for andres hensynsløshed mm. Men det siger mere om dem end om os! Jeg er sikker på at du er en fantastisk person, som er i dyb kontakt med dine følelser. Mere end hvad så mange almindelige mennesker er! Du må have en god dag.. :)

Jeg er enig med de andre. Jeg håber at alt godt kommer til dig, men jeg er bange for, at du ikke ville lukke det ind. Når jeg læser din livshistorie, virker det som om at du holder folk på afstand og venter på, at de angriber dig. Selv din afsluttende kommentar virker lidt som en helgardering.

Jeg ved godt at jeg er lidt hård, men når du vælger at dele, så går jeg ud fra at jeg må kommentere. Jeg vil ikke underkende alt det lort du har været igennem, men jeg tror, at du skal indse, at du ikke er den eneste og at det ikke var din skyld. Hvis du forventer fiasko, vil du højest sandsynligt ikke møde andet. Det er for nemt at give op, når andre stiller krav.

Jeg håber, at du arbejder på din tillid til verden. Jeg ved at det er hårdt, men du er vitterligt den eneste, der kan gøre det sure sødt.

Jeg har været den svære barndom igennem og keder til de tanker du har omkring din far (ikke indgående selvfølgelig, men jeg kan relatere). Din fars død kommer ikke til at sætte dig fri. Din fremtidige beslutsomhed omkring hvad, der er bedst for dig selv, er dit eneste våben i kampen mod følelserne.
Du lever et liv, som du skal have gjort dit eget igen. Til det kan jeg kun sige held og lykke.

Jeg er ikke god til at pakke tingene ind, så jeg håber du vil læse det her med sindsro og få det ud af det som du kan. Hvis jeg rammer helt ved siden af har du min uforbeholdte undskyldning. Jeg synes bare det var tid til alvorsord.

Simon.

Når jeg læser historier som din Anna, så tænker jeg ofte, at hvis der er et liv efter dette, så har du en masse tilgode!

Hej Anna
Hvor er det bare et fantastisk dejligt digt. Enkelt, men smukt. Bliv endelig ved med at skrive.
Hilsen Anne

Du er et stort menneske Anna. Jeg læste din historie med tårer i blodet. Jeg håber at du kommer videre med dit liv, og at det bliver et fint liv for dig.. Kærlig Hilsen Birgitte

Jeg synes det er skide flot du tør skrive så åbent. Jeg er selv datter af en depressionsramt kvinde, hvilket er skide hårdt, især fordi ingen taler om det.. gid der var flere som dig.
Vh. Anne-Mette

Hej Anna, gribende livshistorie. Håber virkelig du kommer godt over det og kan nyde livet. Venlig hilsen, Mons.

Ja, jeg kneb også en tåre ved at læse digtet. Det griber stærkt. Og du er utroligt god til at rime.

:'(

Jeg giver dig fuldstændig ret. En af mine veninder har en syg mor, og er meget ked af det. Alligevel bliver hun drillet , og det hjælper ikke på det ! Hvis man så siger det til dem , at hun har en syg mor . Siger de at de har prøvet et eller andet lignene , så vi skal bare Lukke ! Fatter ikke hvorfor de ik bare respektere tingene som det er . Hvorfor de ikke respektere, at hun er mere ked af det, end de måske ville være !

Du er hensynsløs ærlig i det du skriver - og det skal du have tak for.

Du har så evig ret!

So true... Min familie ka ik respektere min kæreste, bar fordi han er langhåret :S .. Godt digt igen ;)

Godt digt.. Jah, hvad er meningen ? Go pointe :-)

Det er et meget åbenhjertigt digt, man kan mærke smerten i dig.

min søde ven --vi vælger ikke vores forældre selv,så lad være med at bebrede dig selv-sig de vidste ikke bedre, du bliver ikke rask før du siger at alt det er fortid, fremtiden er din egen-den sørger du selv for så pas godt på dig og nyd livet-held og lykke, og du kan komme ud på den anden sige,min pige --jeg ved hvad jeg snakker om -er i 55 år og har det godt
så slås for dit liv -det er skønt at leve.

ærligt og spændende digt. flotte formuleringer. godt gået. knus frøken kjær

Genkender den vrede og bitterhed du her forsøger at formidle...
Man SKAL ikke elske sine forældre blot fordi de er ens forældre, eller fordi de "jo også blot er mennesker"... Især ikke hvis man som barn har oplevet svigt fra deres side... Vi oplever jo alle svigt i vore liv, men nogle svigt står bare ikke til at tilgive. Det er op til det enkelte menneske i hvert fald...