En god måde at overkomme et tab på, er nemlig at snakke til den mistede. Bibeholde kommunikationen. For nogle kan det virke dumt at tale til en der ikke længere fysisk bevæger sig på denne jord. Men for mange, inklusive mig selv, er det en terapeutisk strategi for ikke at føle sig forladt. Jeg tror på at der er liv efter døden. Om det er som ånder, eller i himlen er underordnet. Det vigtigste er at deres ånd og sjæl ikke er væk. Så fortsæt du bare med at sende indre billeder, og have en monologisk diaglog med din mormor. Hvis der er nogle der påpeger det, så er det ikke dig der er skør. Men dem der er snæversynede.