Hej Mons

Spændende digt :-) Jeg kan godt lide den måde du skriver om Apollon og kreativiteten på. At nogle kalder det flugt, men at den også er nødvendig. Både for at tænke på noget andet end virkeligheden, men også for at forstå og rumme virkeligheden og den læring, man opnår. Jeg kan godt lide det spænd, der er i teksten mellem hvad hovedpersonen ønsker – kreativitet - og hvad omverdenen siger om kreativiteten - flugt, drømmer, problemer nok til hverdag.
Og ikke mindst er jeg vild med slutningen. Jeg elsker den dybde, den smerte, den helhed, der ligger i de sidste sætninger.

M.v.h. Laura

Spændende læsning. Jeg kan godt lide dobbeltheden. F.eks. At demokrati lyder så pænt og rigtigt, men kun sålænge det demokratiske flertal giver vedkommende ret - det indfanger første linje smukt og præcist med få ord.
Linjen "der handles og spildes, som jeg nu vil" synes jeg også fungerer rigtig godt. Der ligger mange muligheder for magt og magtmisbrug gemt der blandet med en uhyggelig ligegyldighed over for det. Midlet helliger målet. Skarpt formuleret i din tekst med få linjer fordi ordene rammer plet.
Sidste vers er jeg også helt vild med og den pagt, der indgås. Det er en velformuleret beskrivelse af nogle meget komplekse menneskelige mekanismer, der har været i spil mange gange i løbet af historien.
Tak for en god læseoplevelse, der satte tanker i gang hos denne læser.

Spændende tekst og gode billeder. Jeg kan især godt lide tredje vers med ham, der sælger hus forbi fordi du skriver at han må have allergi. Det er dejlig skævt og forfriskende beskrivelse :-) Første vers er jeg også ret glad for, især de sidste tre linjer fordi du formår at beskrive nogle meget forskellige typer magasiner mens det rimer og man kan se dem for sig.

Jeg er lidt i tvivl i forhold til vers to med sælgeren der kalder en for vattet og vil hjælpe en på rette vej, for det er ikke umiddelbart noget jeg kan nikke genkendende til. Tekstmæssigt fungerer det dog godt, det flyder smukt og rimer.

Alt i alt en god læseoplevelse, der fik smilet frem og sat gang i den indre biograf.

Fortsat god skrivelyst

Underholdende tekst :-) Kan helt tydeligt se både kontorlandskabet og chefen for mig.

I sætning nr. 2 kunne "print" evt. erstattes med "papirer" da der også står "printeren" i sætningen.

Kan godt lide bemærkningen om at kontorstolene er ergonomiske, om end det lyder som om alle haster af sted mens de sidder på kontorstolene.
Ligesom de andre kommentargivere bed jeg også mærke i det "vidensdelingsvenlige kontorlandskab". Det lægger afstand til stedet og man bryder sig ikke om det. Det virker som om der er implementeret en masse ting fordi det er moderne eller er chefernes fikse ideer, og ikke fordi det passer de mennesker, der arbejder der.

Det er lidt underligt at en beregnende dynamo læner sig "kælent" op af en reol fordi det trækker i retning af noget seksuelt. Umiddelbart ville jeg nærmere forvente at hun læner sig f.eks. "imødekommende" eller lignende.
Det samme gælder at han svarer "kærligt" da hun siger at hun intet forstår. Det kunne f.eks. være "smilende" i stedet. Eller du kunne helt udelade et beskrivende ord her da den efterfølgende sætning har sit "godmodigt":
"Hun forstår intet, men det gør ikke noget siger han kærligt og klapper hende godmodigt på frisuren"

Og sætningerne "Det er helt i orden. Verden er større og bedre når der stadig findes mysterier, og den glæde vil han ikke tage fra hende." var vidunderlige og fik mig til at stor-smile. Godt skrevet :-)

I følgende sætning kunne der godt stå "mobiltelefonen" i stedet: "Den stammer fra mobil telefon der ligger præcist hvor han lagde den aftnen før, på kanten af vindueskarmen, nøjagtigt så langt væk at han er nødt til at overgive sig og stå op for at slukke den"

Du behøver ikke udråbstegn efter "så det var kun en drøm". Sætningen er stærk nok uden.

Det er godt twist at teksten gentager sig selv til sidst. Fin afrunding :-)
Det er godt at du nævner at huslånene og at det gør at han føler sig bundet til stedet af den årsag.

En god læseoplevelse, der fik smilet frem det alvorlige emne til trods. Fin brug af humor til at beskrive mistrivsel på arbejdet.

Glæder mig til at læse mere fra din hånd.

M.v.h. Laura

Hej Rasmus

Stærkt digt. Du rammer virkelig læseren. Kan se at det hænger tydeligt sammen med din skriveøvelse "den altfordærvende skam" under "drabble. Det er to vidt forskellige måde at beskrive det samme på. Her er det mere tydeligt og eksplicit. De to tekster påvirker læseren på hver sin måde. Her er det mere tårevækkende og spiller mere på medfølelse efterhånden som teksten og handlingen folder sig ud, hvor drabble øvelsen mere spiller på overraskelsen og holder læseren hen til sidste øjeblik. Nogle af de ting, jeg var i tvivl om rent handlingsmæssigt i skriveøvelsen, bliver forklaret her.
Kan godt lide at du går fra "livet der har været hårdt" til "da livet det blev værre" til "et liv der, selv da det var kort, føltes alt for langt".

Synes bl.a. at følgende sætninger er stærke:
"til det at være mor for mor
og bange for sin far
til det at hjælpe mor i seng
og smide flasker ud"

"til at skynde sig i skole
bare for at komme væk"

"til en far der pludselig så mig
med et helt forandret blik
Fra at være lille pige
til et blodigt grådkvalt lagen (især denne sætning skaber intense billeder)
til at være fars specielle pige
alt for mangen nat"

Og at hovedpersonen ikke kan græde mere i digtets slutning, det kan man godt forstå. Men for pokker, det er hårdt. Godt skrevet, meget beskrivende og ligesom drabble øvelsen er teksten virkelig uhyggelig.

Håber på at du ligger flere tekster herinde snart :-)

M.v.h. Laura

Spændende digt.

Jeg er helt vild med de sidste to linjer. De rummer en skarp ironi og rammer et eller andet indeni. Dine ord går lige ind. Sejt :-)

Fortsat god skrivelyst.

M.v.h. Laura

Spændende og dejligt. Kan især godt lide de sidste to linjer.

Og ja, det hele skal ikke være så perfekt og kedeligt selvom man nogle gange godt kunne fristes til at tro at det er der, lykken ligger. Det er det, der gør teksten dejlig selvom den samtidig er rå på sin egen måde og trist. Stakkels hovedperson, men stærkt valg han træffer. Respekt for det.

Det er spøjst at han omtaler simulatoren som havende følelser - "Mine ord sårer hende mere end jeg kan fatte" - når det nu netop bare er en simulator. Til gengæld kan jeg godt lide pointen om at mennesker er programmeret af gener og opdragelse! :-)

Jeg synes det virker dobbelt på den mytiske måde at det er en simulator og at en del af hans argument for at bryde forbindelsen er "Jeg kan ikke længere se til, mens du bliver ført bag lyset. Du fortjener bedre. Du fatter muligvis ikke selv den unåde, der bliver gjort dig, men jeg gør og jeg vil ikke være en del af det længere." For hvis hun er en simulator, der forsvinder når han slukker for strømmen, hvordan kan han så sige ovenstående? For hvis hun ikke eksisterer når han, skaberen, slukker for hende hvordan kan hun så "fortjene bedre" hos en anden? Og hvordan kan en simulator lide overlast ved at blive ført bag lyset? Faktisk havde jeg helt overset dette da jeg læste teksten i første omgang. Grunden til at jeg var oppe for at hive ovenstående tekstbid frem igen var at ordet "unåde" sjældent bruges i talesprog og at jeg studsede over sætningen da jeg læste den fordi den er en anelse lang og kringlet (skrev hun i en lang og kringlet sætning :-)). Resten af teksten flyder let og fængende. Det var nok derfor at jeg ikke opdagede dobbeltheden i første omgang - jeg var alt for opslugt :-D

God og spændende tekst. Jeg elsker en god slutning og det er der efter min mening her.

Spændende og gåsehudsgivende tekst :-) Godt twist til sidst. Og så var jeg vild med kommentaren om teen og det ristede brød :-)

Det med forældrene, der skreg, mens sønnen blev hentet bed sig også fast.

Intensiteten stiger ned igennem teksten og man fornemmer virkelig pladsmanglen i slutningen af post-it-sedlerne.

Humoren undervejs letter på den ganske uhyggelige historie. Jeg elsker når du krøller historien på den måde som du gør her - man kan ikke gætte hvad der kommer og alligevel giver det god mening til sidst :-)

Smuk og intens beskrivelse af en håbløshed, som flere kender til end man lige skulle tro. Du formår at skrive så håbløsheden emmer fra teksten og drypper ud på den anden side af skærmen.

Især kan jeg godt lide de sidste tre linjer:
ingen kan rumme mig
ingen gider hjælpe mig!
Ingen ved hvad de skal stille op...
De er vidunderligt præcise, nye (fremfor kliche, som er nemt at forfalde til ved dette emne) og rammer rent ind hos mig, både hvad angår genkendelighed og som stemningsskabende ord. Det er en tung følelse teksten handler om og jeg håber af hele mit hjerte at den kun er forbigående hos hovedpersonen i digtet. Alle møder den følelse en eller flere gange i deres liv. Det vigtige er hvordan man reagerer. Det gælder om ikke at forfalde til mørket og handlingslammelsen. Det gælder om at gøre noget selvom det føles drøjt, om at snakke med andre, gøre ting man godt kan lide, grine, lade lyset fylde.

Skarp og lækker tekst om et tungt emne.

Fortsat god skrivelyst!

Spændende :-)

Jeg kan godt lide "Udsæt mig for en cost-benefit analyse!" Det var en dejligt underfundig linje, der fik smilet frem, for det var en ny måde at se det på. Mine tanker kunne ikke lade være med at lege videre med ideen om hvis man blev udsat for sådan en analyse. Hvad ville udfaldet være? Det kunne der sagtens skrives en historie om. Super at dit digt fik sat kreativiteten igang hos mig som læser, jeg elsker når en tekst rækker ud over de linjer den er skrevet på.

Dit digt beskriver nogle genkendelige følelser, både hele første vers og linjerne om hvorvidt nogen ville opdage hvis man var væk. Sådan kan man godt føle det på en dårlig dag. Derimod føltes "Udsæt mig for din pest" som et nød rim, der skulle passe til "test". Verset som helhed minder mig lidt om reality TV med test og konkurrencer. Kombineret med "cost-benefit analyser" bliver det i mine øjne fint tidstypisk.

Og det var en spændende titel, det var derfor jeg klikkede herind og endte med at give den første kommentar i mange måneder. Jeg er dog ikke helt sikker på hvordan titel og digt hænger sammen?

Fortsat god skrivelyst, denne læser havde en god oplevelse :-)

Hej Eigil

Dejligt digt og vel-krydret med gode linjer - f.eks. de to første og de sidste fire. Der er langt flere linjer, jeg kan lide i dette digt end i de to andre jeg har læst, for der er langt færre klicheer. Godt sprog, varmt indhold, i det hele taget en god oplevelse for læseren. Jeg føler mig glad og varm indeni efter at have læst din tekst. Forhåbentlig er det lige præcis den glæde og fred man finder sammen med sit elskede i løbet af et helt liv sammen. Dejligt, helt igennem dejligt :-)

Fortsat god skrivelyst, du virker til at have nogle gode ting på hjerte.

Venlige og glade hilsner fra Laura

Hej Eigil

Ligesom Lizzi er jeg også mest begejstret for den sidste linje, den er original og overraskende. Jeg kan godt lide når du leget med sproget på den måde, det giver et særligt bid og lyst til at klikke videre for at læse dine andre digte også.

M.v.h. Laura

Dejligt digt - jeg kan især godt lide vendingen "følelser med brus".

Linjen "vi føler for lidt til hinanden" måtte jeg lige læse en ekstra gang for at fange, men derudover flyder teksten let og ubesværet afsted.

Digtet fik mig til at smile og jeg vil helt sikkert tænke på ordene "følelser med brus" i det næste stykke tid.

Fortsat god skrivelyst :-)

M.v.h. Laura

Hej Lars

Jeg kan rigtig godt lide at du gentager første linje i hvert vers - det giver en særlig rytme og stemning. I det hele taget kan jeg godt lide ordet "natbåden" - der er noget dystert, udefinerbart og poetisk over det.

Linjerne
"dine skælvende læber
taler uden lyd"
er yderst smukke og sigende, de er mine favoritter i dette digt.

Sprogligt kan jeg godt lide din brug af ordet tang i første vers fordi det skiller sig ud og ikke er kliché. Kontrasten mellem 2. og 3. vers med havet og tørke får mig til at stoppe op da du nævner ordet tørke - godt skrevet. Dommene imod håbet i fjerde vers viser for mig at hovedpersonen også kæmper imod afstandene, og sådan som jeg læser teksten øger det sympatien for vedkommende.

Teksten efterlader en både tung og let stemning hos mig som læser, en smuk beskrivelse af afsked og afstande, der bliver for store.

Fortsat god skrivelyst!

M.v.h. Laura

Flot skrevet tekst, især sidste halvdel kunne jeg godt lide. Din grundlæggende ide er spændende og du udfører den på en god måde. Ligesom Scott synes jeg at første sætning er flot og beskrivende. Sådan! Det filosofiske aspekt i teksten er også lige min stil, f.eks. "Ingen kender sandheden. Højst sandsynligt fordi den ikke eksisterer."

Derimod synes jeg at du har for mange korte sætninger i træk, især i starten. Det generede mit læseflow. Senere hvor du fortæller om overfaldet osv. er det helt ok med mange korte sætninger fordi det giver mig som læser en følelse af "stakåndethed" som falder helt i tråd med handlingen. Det er en god effekt med korte sætninger, men det vil i mine øjne give en stærkere tekst hvis du kun bruger dette virkemiddel i begrænsede mængder.

Slutningen er super: "Ikke bare ved hendes smukke krop. Men ved hendes smukke tanker. Magtfulde tanker som kan ændre min søster for altid. Jeg ved, at han ikke skal slippe uden straf." - og man sidder som læser og føler sig fuldt ud overbevist om at han nok skal blive straffet grumt, det er kun et spørgsmål om hvordan. Jeg kan godt lide at du ikke bare påpeger at hendes krop tog skade, men også hendes tanker og at det er en skade, der kan ændre hende for altid.

Fortsat god skrivelyst, det var en yderst spændende tekst!

M.v.h. Laura

Godt digt, især jo længere ned i teksten jeg kommer, jo bedre kan jeg lide det.
Der er noget sært livsbekræftende og opfordrende ved at du foreslår læseren at gøre det modsatte, for det sætter tingene på spidsen på en god måde. Det går op for en, hvad det er man snyder sig selv for ved at træffe sådanne valg. Super!
Man får lyst til at inviterer vennerne over, til at tage sig sammen til at opsøge den gode oplevelse og give en tier til en hjemløs. Man ville jo alligevel ikke have brugt den tier til noget fornuftigt ;-)

Fortsat god skrivelyst!

M.v.h. Laura

Dejligt at læse næste del af din historie.

Godt tempo i starten af teksten, og fint at du spirnger rejsen til Kawilan over.

Jeg er enig i Dorthes råd ang. at du kan luge lidt ud hist og her. Overordnet et fint flow.

Dejligt at se at du arbejder med at få detaljerne ind undervejs i teksten - f.eks. har jeg nu et langt klarere billede af hvordan dragerne ser ud og hvordan de lugter :-)

Der er dog nogle få ting, der undrer mig:
-hvorfor får han trækassen fra sin mor så han kan skjule sig for dragen? Dragen tager han jo med? Hvorfor gør han det modsatte af hvad hans mor beder ham om i så presset en situation? Eller har jeg misforstået hvilken drage moderen omtalte? (hvis det er en del af dit plot så lad det bare ligge - så venter jeg spændt og tålmodigt på svaret :-) )
-fortællerstemmen: i starten er det Mittas følelser og synspunkt, vi følger, men derefter er der et skift til Kawilans synsvinkel. Umiddelbart synes jeg ikke at Kawilans tanker er nødvendige - man kunne godt få tilsvarende informationer på anden vis. Det er selvfølgelig helt op til dig hvordan du vinkler din historie, det er blot et forslag herfra :-)

Rent handlingsmæssigt glæder jeg mig til at få svar på følgende i de kommende kapitler:
-hvorfor skal han holde klappen for øjet?
-hvad var der i trækassen?
-hvorfor beslutter kongen sig for at slå dem ihjel?
-hvordan kan Kawilan hjælpe Mitta?
-hvad skal der blive af Mitta?
-hvorfor skal han holde sig væk fra sin drage?
-flygter Kawilan med Mitta? Hvis ja, hvorfor?
... og mange flere :-)

Glæder mig til næste del :-)

M.v.h. Laura

Cool! Smukt skrevet! Jeg er vild med det surrealistiske tvist, du har i teksten, der er uventet og giver historien et spændende bid og originalitet.

Stemningsfuld og smuk tekst. Dejlig læsning :-)

Samler du en dag dine tekster i en bog, så sig til! Så vil jeg fluks skynde mig ned til den nærmeste boghandel og investere i værket :-)

M.v.h. Laura

Spændende digt, og for denne læser mindede det om en situation, jeg fik fortalt fornyligt: en pige, der kunne charmere og manipulere, har efterhånden fået sig et helt slæng af håbløst forelskede tilbedere, der ikke aner hvordan de skal tackle hendes skiftende opfordringer og afvisninger. Selvom hun kun er i slutningen af folkeskolen har hun haft et hav af kærester og skifter dem jævnligt ud efter forgodtbefindende.

Godt skrevet - super at det kan læses så forskelligt af forskellige læsere.

M.v.h. Laura

Spændende digt og intenst. Det er en smuk rejse til en anden verden du tager læseren med på og jeg var slet ikke forberedt på den drejning, digtet tog. Dejligt at blive overrasket på den måde, især når jeg har hang til fantasy og det så dukker op på en så nysgerrighedsvækkende måde. Digtet åbner for mange spørgsmål hos mig som læser og jeg efterlades med en følelse af at stå en tyst måneskinsnat sammen med "hovedpersonen" mens vedkommendes hvide iriser stirrer ud i ingenting. Godt skrevet!

I andet vers bruger du efter min mening ordet "øjne" for meget - det bliver for monotont. De andre vers synes jeg er smukke og velskrevne.

Fortsat god skrivelyst :-)

M.v.h. Laura

Hej Isabel

Smukt og læsevenligt digt. Jeg kan godt lide den stemning, du formidler i teksten, og måden du gør det på. Der er noget optimistisk og livsbekræftende i den måde du beskrivelser ensomheden på fordi alle netop mærker den af og til. Jeg kan især godt lide de sidste to vers med musikken, de ukendte rum og følelser i fortælleren selv og at man netop ikke er alene om at undres af og til.

Tænkte du på en specifik sang da du skrev digtet?

Fortsat god skrivelyst!

M.v.h. Laura

Ja, det er noget af en opsang, der her kommer. Godt skrevet i et flydende og læsevenligt sprog. Fik smilet frem flere gange trods den alvorlige grundtone. Skarp og rammende tekst, der er lige så aktuel nu som i 2006. Jeg vil dog samtidig tillade mig at bilde mig selv ind at det ikke står helt så grelt til som teksten giver udtryk for, men det er nok meget sundt at få det hele sat lidt på spidsen ;-)

Ligesom Mikala kan jeg ikke lade være med at tænke på om der en eller flere specifikke hændelser, der har fået dig til at skrive denne tekst?

M.v.h. Laura

Fantastisk og livsbekræftende digt :-)

Kan især godt lide "Grin til du brister, Græd til døden frister" - rammende beskrevet - samt sidste vers og i særdeleshed sidste linje.

M.v.h. Laura

Uhyggelig situation. Velskrevet. Kan godt lide det paradoksale i at hovedpersonen sagtens kan tilgive, men ikke kan glemme og ikke kan forstå hvad der sker i hovedet på vedkommende. Den slags har man hørt om flere gange før, og jeg synes du får beskrevet dette uhyggelige og skræmmende problem på en god måde.

Jeg krydser fingre for at hovedpersonen får løsrevet sig hurtigst muligt og sørger for at komme væk inden vedkommende bliver for ødelagt inden i.

Sprogligt kan jeg godt lide sårskorpen, at vedkommende endnu ikke stoler på den anden og den måde digtet slutter på.

Fortsat god skrivelyst!

M.v.h. Laura