Dette er nok en af de tekster, der har gjort allerstørst indtryk på mig! Hold da op, er stadig total overrasket..

Og kan du udnytte din præcision og dine evner, så bliver du et højt beskattet menneske overfor andre mennesker og evt. arbejde, eller hvad du begiver dig ud på :)
Vi har alle muligheder!
Godt, flydende digt.

"Over at du gør ingenting. Verden gør ingenting. Og det er problemet. Hvis i gør ingenting, har jeg ingen grund til at elske jer"
Skal lige byttes rundt, så 'gør' står rigtigt :)

Ellers godt digt. Voksne forstår ingenting, de glemmer. Men omvendt må teenagere også lære at forstå, at ingen dybest set forstår dem, hverken deres venner, søskende eller voksne. Vi er alle alene, hele livet.

Tolerance, forståelse og rummelighed. Det man bør lære som teenager, desværre er det ikke alle, der lærer det. Men det er sundt at have en 'vred' periode..!

Piller gør at vi ikke kan mærke os selv. Det kan være godt, mens vi bearbejder lidt, men piller er ikke en holdbar løsning, og bliver de aldrig!
Som skizofren påstår jeg, at ingen sindslidelse er varig, det handler om at ændre sit liv.

Hej Nina

Jeg ved ikke om du kan huske mig, vi mødtes i Kolding og er lige faldet tilfældigt på din profil herinde.

Jeg hedder Anna. Ikke sikkert du kan huske mig, vi har mødt så mange forskellige derinde, og vi huske ikke alle.

Hvordan har du det nu? Bor du stadig på pononahuset eller det du flyttet, som du snakkede om, du gerne ville?

Håber det bedste for dig!

Anna

Hårdt men sandt digt. Om livets tabere, der aldrig rigtig fik en chance for at vinde...

Ja og nej... vi er både herre over os selv og så alligevel er vi ikke.
Jeg har læst flere af dine digte nu, de minder meget om nogen jeg skrev da jeg var en 15-16 år... Dengang jeg ikke vidste, hvad der skete i mig, alting føltes bare underligt. Siden har jeg fundet ud af meget, lært mig selv bedre at kende, bedre end de fleste på 20 år, men jeg har også været tvunget til det, for alternativet var at ruste op på et psykiatrisk hospital!
Jeg håber ikke du skal/er igennem samme omgang, jeg ønsker dig det bedste og håber på at disse digte blot er stemningsøjeblikke, hvor alt tynges af tristhed og ligegyldighed. Eller hvad?

Kære Julie

Det er længe siden, jeg sidst har læst noget fra din hånd, og du har udviklet dig meget siden, men du skriver stadig om det samme: døden. Den ved du, jeg også bliver tiltrukken af :)
Jeg synes du har for mange ... i din tekst. En gang er fin, ligesom for at fremhæve et ord, men så mange, det synes jeg er i overkanten.

Desuden synes jeg slutningen er lidt nem. Som om du bare skulle være færdig, som om du ikke gad skrive mere, det tror jeg ikke er tilfældet. Måske er det bare fordi, jeg synes beslutningen hun tog, var dyb tragisk og sørgelig men også meget "nem" - for hende. Jeg synes ikke den passer ind i en ellers udemærket novelle.

Mvh. Anna

Tak for jeres kommentarer :)

Klattekat, du har helt ret, jeg er bare viiild med kommaer, jeg b(underskyld:) kommaer. Jeg bruger dem så meget som muligt og hele tiden :P

Men du har helt ret, vil prøve at efterleve det næste gang!

Nu har jeg læst din novelle, og jeg må sige, at jeg ikke vil komme tilbage og læse den, af en eller anden grund fanger den mig ikke. Den er på en måde for overfladisk trods at du har forsøgt at gøre den meget detaljeret.
Jeg har forsøgt selvmord mange gange, har været i 'miljøet' osv, så måske er det derfor, den virker i hvert fald ikke på mig!

Men dejligt med en tekst uden så mange stave/slåfejl :)

Tankevækkende tekst! Jeg føler med dig, det må være virkelig svært!
Jeg er så 'heldig' at jeg har en diagnose, for så bliver man bedre behandlet.
Jeg håber din ambition overfor hende lykkes, hun fortjener også at få det bedste ud af de brikker hun har, der skal lægges i det store, store puzzlespil :)

Kærligt, anna

Kære Pia

Jeg har selv været indlagt i længe og flere gange. Under min første indlæggelse mistede jeg alle! mine venner. der var ikke en eneste, der holdt ved, og jeg ved, at det var min egen skyld, fordi jeg tog så hårdt på dem! Jeg skar mig, snakkede om selvmord og var rigtig, rigtig langt ude.

Og på trods af det, at jeg havde 'smidt' mine venner væk, så savnede jeg dem inderligt. Jeg savnede og savner dem stadig i dag, så uendelig meget. Jeg håber stadig nogle gange, at de vender tilbage, men det ved jeg, at de ikke gør. Jeg ville være lykkelig, hvis det var en gammel ven, der ville tage kontakt igen! Så gør det! Ring til hende og snak fortiden igennem, hvis hun vil, hun vil blive rigtig, rigtig glad!

Lad mig høre hvordan det går :)

Tillykke med den lille, håber hun vil bringe jer uendelig meget godt :)

Kan godt lide dette digt. Der brænder et håb mit i al det sorte.

Smukt, smukt digt om at leve i ensomhed og en smerte så stor, at den næstene r ubærlig og alligevel er vi dem, der bærer den dag og nat, hele tiden.

Forfærdentligt digt(Emnet) om et meget hårdt og tabubelagt emne, smukt digt, godt beskrevet

det er meget rammende, ingen luder er lykkelig. Du rammer det flot uden at det bliver kvalmende :)

At vælge uden at kunne fortryde? Eller skriver du om en bestemt forløb? Om svigt?
Det er utrolig stærkt og smukt, meningerne kan være mange

Meget stærkt. Det værste er, at folk ofte dømmer andre for noget, de aldrig vil kunne være herre over. Håber din migrænse og andet bliver bedre!

Specielt den sidste sætning sætter prikket over i´et. Den med at være bange for hjælpen, bange for at misten kontrollen og 'det trygge' der i virkeligheden blot er et helvede.

Nej hvor gør det dog ondt at læse! Sidder med tårer i øjnene. Hvordan kan nogen gøre den slags?
Kan slet, slet ikke sætte ord på det! Er målløs

Hvor er jeg glad for de har hjulpet dig!!
Håpber det bedste for dig i al fremtid.

Mvh. en der stadig ikke er kommet over 'den psykiske migræne'.

tja ... godt nok budskab men desværre lidt svært at efterleve...

Lidt tam måske ... Mangler detaljer ..