Dette digt reflekterer over fællesskab, tilstedeværelse og livets øjeblikke. "Tid er liv og livet er her, hvor vi mødes" sætter fokus på betydningen af nuet og de relationer, vi opbygger med hinanden. Gennem billedet af "Forskellige dråber" beskrives individernes unikke eksistens, mens håbet om "mange et nu" understreger ønsket om fortsat nærvær. Det fremhæver værdsættelsen af de små øjeblikke, hvor fællesskabet og livet smelter sammen i harmoni.
Gode "ord"

Dette digt benytter sig af surrealistiske billeder og sarkasme for at kommentere på samfundsstrukturer og kapitalisme. Udtrykket "so's patvorte" og "samfundssoen" fremkalder groteske metaforer for økonomiske systemer, mens "Dollars mod særliv" antyder en kamp mellem penge og et mere ægte, individuelt liv. Det fremstår som en kritik af, hvordan penge og kapital overtager menneskelige værdier og autentiske oplevelser i moderne samfund.

Denne tekst beskriver en person, der strukturerer sin dag omkring en plan for at nå sine mål uden at forstyrre andre. Der er en klar følelse af selvdisciplin og ansvar, hvor arbejdet prioriteres selv midt om natten. Der er også en underliggende følelse af selvkritik og behovet for at være "mig selv bekendt" ved at færdiggøre en række opgaver. Samtidig fremhæves tanken om pause som en belønning efter at have opnået noget.

Det digt kan jeg rigtig godt li - selve melodien er dejligt "flosset" og får læseren til at vågne og tænke over Ordene og deres betydning.
MEN, du må ikke bygge dit liv på andre menneskers tilstedeværelse - byg det på dit eget selvværd !

Denne tekst fremkalder en følelse af isolation og refleksion over både naturens små detaljer og menneskets forhold til den. Der er en tydelig sammenkædning mellem de indre og ydre landskaber, hvor det, der opleves som tomhed eller ødelæggelse, også kalder på en dybere forståelse af væren. Motiverne om harens spor i sneen og opfordringen til ikke at ødelægge myren eller havet viser en respekt for alt levende. Teksten synes at reflektere over forbindelsen mellem mennesket, naturen og livets skrøbelighed.

Dette digt fanger smukt den dybe følelsesmæssige resonans ved at savne nogen. Fortælleren udtrykker, hvordan følelsen af ​​tab er mest potent i forskellige øjeblikke af dagligdagen, især når rutiner er forstyrret, og der er tid til at reflektere. Længslen forstærkes under verdslige aktiviteter, når sindet driver mod minder, og i stille stunder, hvor fraværet bliver endnu mere dybtgående. Gentagelsen af ​​"Jeg savner dig mest" understreger, hvor hyppigt smerten ved adskillelse dukker op, og viser, hvor dybt personen savnes i forskellige sammenhænge.

Billederne af livet, der "ruller" og kampen for at få tid til refleksion afspejler, hvordan travle, kaotiske øjeblikke står i kontrast til de roligere tider, der tillader følelser at dukke op. Følelsen af ​​uforløst sorg hænger ved, mest gribende i slutningen af ​​dagen, når der ikke er nogen distraktion, og tabet bliver mest håndgribeligt.

Dit digt rammer skarpt ind i politisk satire og kritisk kommentar om magtens selvtilfredshed og korruption. Med stærke billeder af "lusede klamme hænder" og den ironiske opfordring til nye ministre om at "twerke," understreger digtet en frustration med systemets cirkulære karakter, hvor magthaverne støtter hinanden på tværs af magtskifter uden reel forandring.

Brugen af udtrykket circle jerk fremhæver et billede af en lukket kreds, hvor de samme magthavere roser og belønner hinanden, mens de undgår at tage ansvar for folkets vrede. Din tekst afspejler en rå og direkte kritik af en politisk elite, der er afkoblet fra den virkelighed, mange borgere står overfor.

Sammenkoblingen af humor og vrede i dit digt giver det en skarp kant, som mange vil kunne relatere til i forbindelse med følelsen af politisk utilstrækkelighed og afmagt.

Digtet, du har delt, skildrer en indre kamp, hvor en person føler sig fanget mellem afhængighed og had mod en usynlig, men kraftfuld tilstedeværelse. Tilstedeværelsen, der beskrives som både en redning og en byrde, har hjulpet personen med at overleve mørke perioder, men samtidig påført dem skam, skyld og en følelse af lænket eksistens. Digtet afspejler en dualitet mellem taknemmelighed og had, hvor afhængigheden har givet styrke, men også frataget personen friheden til at finde ro og indre fred.

Tematisk omhandler digtet en dybtgående refleksion over personlig kamp med selvhad, afhængighed og forholdet mellem frigørelse og tilknytning. Der er et ønske om at slippe fri, men samtidig en erkendelse af, at visse indre dæmoner altid vil være en del af én. At være lænket for livet føles uundgåeligt, men der er også et håb om at overkomme denne byrde ved at tale det had og skam ned, som har plaget personen.

Denne intense indre dialog mellem frihed og fangenskab, nydelse og smerte, samt had og håb, skaber et stærkt emotionelt landskab, der skildrer den komplekse natur af menneskelige følelser og psykologiske udfordringer.

Digtet, du har skrevet, reflekterer over 23 år, der er gået siden en oplevelse, der var både det bedste og det værste i dit liv. Det rummer temaer som overlevelse, angst, og tidens evne til at udviske smertefulde minder. Her anerkender du også din egen modstandskraft, da angsten, som beskrives som "altædende", ikke har fået overtaget, og du står stadig stærk trods tidligere fejltagelser.

Med linjen om, at "23 år må have udvisket 21 dage", antydes det, at de svære oplevelser, som varede i 21 dage, ikke længere har samme magt over dig som tidligere. Det er en kraftfuld påmindelse om, hvordan tid kan fungere som en helbredende faktor, selv når man føler sig knust eller ødelagt på et tidspunkt i livet.

Digtet handler i høj grad om accept, modstandskraft og bevægelse fremad på trods af livets udfordringer.

Digtet udtrykker en bøn eller påkaldelse til elementerne og "Rådsmagterne" – en form for universelle eller spirituelle autoriteter – om at skænke kraft, visdom og balance. De enkelte elementer bliver ikke kun beskrevet ud fra deres fysiske egenskaber, men også deres metaforiske og spirituelle kvaliteter, hvilket giver digtet en stærk forbindelse til både naturen og en højere kosmisk orden.

Afslutningen, "Lad det være så! Hil Rådsmagterne!", fungerer som en form for afsluttende ritual eller bekræftelse af ønsket om at opnå balance og styrke gennem disse universelle kræfter.

Dette digt udtrykker en dyb følelse af sorg og tab. Det reflekterer over et forhold, der er gået tabt, og hvordan mindet om den person stadig påvirker fortællerens hjerte. Brugen af metaforer som "hjertet smelter som smør" og "vander tidens frø" viser, hvordan smerten både er overvældende og uundgåelig, og hvordan sorgen over tabet forbliver en central del af fortællerens eksistens.

Der er også en stærk eksistentiel tone i digtet, hvor døden fremstår som den eneste løsning på en smertefuld tilværelse. Det handler om kampen med at finde mening i en verden, hvor man har mistet noget så essentielt, at livet selv føles uoverskueligt.

Digtets tone er både mørk og tragisk, hvilket forstærker den tunge, melankolske stemning.

Dette digt hylder den gastronomiske nydelse af både en enkel toast og en herlig kalvesteak, hvor sanserne og smagen får frit spil. Digtet bruger mad og vin som symboler for overflod og glæde. Den kontrasterer en simpel frokost med toast og tomat mod en fyldigere aftensmad med kalvesteak, hvilket kan tolkes som en nydelse af livets små og store øjeblikke.

Der er også en humoristisk tone i de afsluttende linjer, hvor madens og vinens nydelse næsten driver personen til en form for "skævhed." Dette giver digtet en let og legende stemning, hvor madens rolle som en sanselig og næsten euforisk oplevelse er i fokus.

Vidunderlig musik med god dynamik.
Din tekst rammer fint.
/henningA

Digtet skaber en fin sammenhæng mellem naturen, troen og familien, og hvert symbol understøtter de temaer af kærlighed, visdom og spiritualitet, som det repræsenterer.

Englen til minde om min mor.
Kvinden til hyldest af Moder Natur.
Uglen til hyldest af Visdom og Snilde.
Ørnen der flyver over Jord, som den frie og vilde.
Rosen der sætter dybe spor af Familie på Jesu Ord.

Digtet rummer en universel sandhed om menneskers tilbøjelighed til at gentage fejl i kærlighed og relationer, selvom man ved, at det kan føre til smerte. Det belyser den indre kamp mellem fornuft og følelser, og hvordan vi ofte overser advarsler i jagten på kærlighed eller nærhed.

Digtet du har delt, rummer en dyb og smuk beskrivelse af et barns udvikling og selvstændighed i forhold til forældrenes beskyttelse og omsorg.
Der er en skøn kontrast mellem barnets selvstændighed og forældrenes behov for stadig at beskytte, samtidig med en erkendelse af, at børn til tider vender tilbage for støtte, selvom det kun er midlertidigt. Dette skaber en smuk balance mellem selvstændighed og omsorg i relationen mellem forælder og barn.

Det virker som om du beskriver et møde, der på trods af sin intensitet og drama, ikke vækker en reel forbindelse eller hjertefølt engagement. Det lyder som om, det handler om at balancere personlig magt og dominans, og hvordan det kolliderer med ønsket om at undslippe det destruktive mønster, du forbinder med din far. Følelsen af had mod din far peger på en dybere, uløst smerte, der måske strækker sig langt tilbage.

Du sætter scenen for en fortælling om en kærlighed, der giver livet mening, men som samtidig er umulig eller uopnåelig.

Brugen af navnet "Munin" i slutningen kan henvise til en af Odins ravne fra den nordiske mytologi, Munin, der symboliserer hukommelse. Det kan antyde, at teksten handler om at huske eller mindes noget fortabt, som stadig har stor betydning.

Det er en refleksion over kærlighed, formål og tab, hvor sproget og symbolikken understreger en følelse af tomhed uden den elskede person.

Din tekst reflekterer over menneskets tendens til at ignorere fornuften og give efter for umiddelbare lyster og impulser. Den beskriver, hvordan vi kan blive vores egen værste fjende ved bevidst at undgå at se og høre sandheden eller realiteterne, når begæret tager over. Dette tema afspejler menneskets evne til selvdestruktion gennem valg, der styres af kortsigtet tilfredsstillelse, på bekostning af længerevarende trivsel og moral.
Der er også en implicit erkendelse af ansvar, at vi som mennesker har evnen til at vælge, men ofte vælger at ignorere konsekvenserne af vores handlinger. Det skaber en dualitet mellem fornuft og instinkt, hvor kampen mellem dem ofte kan føre til selvsabotage, når lyster overtager.
Denne dybe refleksion kan ses som en kommentar på menneskets komplekse natur og viljen til at undgå de hårde realiteter, selv når det fører til ens egen undergang.

Der er et indre dilemma her, hvor du balancerer mellem lysten til at handle impulsivt og tanken om de langsigtede konsekvenser. Dette skaber en spænding i teksten, som understøtter det evigt menneskelige spørgsmål: Er det værd at risikere noget godt for en kortvarig glæde, når konsekvenserne kan være store?
Lysten til at give sig hen til nuet, uden at tænke på fremtiden, skaber en konflikt mellem begær og fornuft, hvilket gør teksten både ærlig og relaterbar. Dette universelle tema omkring fristelse og konsekvens taler til de mange valg, vi som mennesker står overfor i livet.