Hey Peter,

Har lige siddet og små læst din lange filosofiske stream og consciousness, og jeg bagefter også med en del spørgsmål, som jeg før selv har stødt på, men aldrig rigtigt selv fundet et endegyldigt svar på. For som du siger, vil vi aldrig nogen sinde finde et svar på hvad der er sandt og hvad der blot er en forkvaklet teori.

Til spørgsmålet om gud, som ester også berører, mener jeg at gud (og dette er ikke ment til at støde nogen kristne eller andre religiøse mennesker, jeg respekterer at i har en anden overbevisning ligesom jeg har min) er et begreb, et symbol, i takt med at kristendommens hellige skrifter - biblen - er en forklaringsmodel på hvad folk før dig for tusinder af år siden har spurgt sig selv om. Nemlig, hvem er vi, hvor kommer vi fra, hvad er mening med livet osv.

Jeg forstår udemærket godt din undren. Hvad ligger der udenfor universets uendelig barriere? (hvis den overhovedet har en, og rummet ikke har et geometrisk form som gør dette umuligt, ups sidespring). Hvilke forskellige rækker af begivenheder gør, at jeg står her i dag. Jeg tror at vi står her i dag på grund af held. Vi har haft 1:1000000000000000000000 * en masse opløftede potenser chance for at udvikle os i vores retning (foruden at tale om vores egen planet Jorden, læs for øvrigt Bill Brysons bog "En kort historie om næsten alt").

Vi har altså som du rigtigt nævner en teori om en blanding af de rigtige atomer førte til molekyler der førte til proteiner/aminosyrer/celler/bakterier/vandmænd/fisk/aber og til slut os mennesker der ved et uhyrer sammentræf af tilfældigheder endte med at kunne tænke, huske, vise empati og elske.

Mennesket har svært ved at begribe det ubegribelige. Altså det abstrakte. Det absurde, det ensomme liv i universet. Dømt til frihed.

:) fik jeg det hele med?