En god del af min familie tror ikke på det, men der er nogen som tror lidt på det, men så er der dem som tror meget på det...
Inde på min blog, http://cecilierommelarsen.blogspot.dk/p/overnaturlig.html, har jeg skrevet om nogle af de oplevelser, som jeg selv har haft..
Jeg oplever, at der er nogen der slet ikke vil have at man snakker om det, så er der dem der gerne vil høre på det, men som ikke rigtig ved om de skal tro på det og dem der tror på det, snakker jeg også med om de ting...
Så jeg vælger jo at snakke med folk om det, som gerne vil lytte...

Fordi jeg er arbejdsløs, så vil jeg ikke flytte for mange gange, hvis der kommer et job til mig, så jeg bor hjemme hos mine forældre...
Det hus vi bor i, har min far ejet siden omkring 1978/1979, officelt er huset bygget imellem 1900 - 1910, men man kan faktisk finde oplysninger der fortæller at der har boet nogen i huset siden 1890...
Igennem min opvækst har jeg aldrig kunne lide at være alene hjemme, jeg har dog været det mange gange...
Jeg følte mig overvåget i huset, spichelt i den gamle del...
Da min far købte huset renoveret han den, men omkring 1986 bygget han til, så der er en ny og gamle del, som jeg kalder det...
Jeg havde værelse i den gamle del, hvor der først var gæste værelse, som blev til mit værelse, og siden til gæste værelse igen...
I den ene ende af det værelse har min morfar oplevet en mandelig ånd, vi fik det først afvide mange år efter...
Men det var så mærkeligt, for i den ene af værelset har jeg altid følt, at der var en der holde øje med mig, der er folk der ikke kan sove i det rum, fordi de kan føle at der er en der inde...

Jeg synes, at det er godt at kunne snakke til dem man har mistede, selv om man måske kommer til at virke dum, men det er man jo ikke...
Hvis jeg foreksempel er et offenligt sted, så står jeg heller ikke og snakker med mig selv, som nogen vil kalde det...
Jeg tænker på den person der skal vide det, og så tænker jeg tanken færdig, så føler jeg, at jeg indirekte har givet beskeden viden..
Jeg glemmer måske, at jeg skulle fortælle personen det, men pludselig ligger tanken i mit hoved om det, og så kan jeg fortælle det videre, hvis jeg er alene..
Det giver ingen mening, men det er en følelse af at hvis jeg ikke husker det, så er det kommet videre...

Min mormor, min mor og jeg troede/tror alle på livet efter døden, på det med ånder...
Igennem tiden hvor min mormor levet har vi haft oplevelser, hvor jeg og min mor flere gange har skulle ringe til min mormor og morfar...
Vores telefon siger ingen ting, men i det vi løfter røret for at ringe til dem, så var de der allerede i den anden enden...
Nogle år efter at min mormor så døde, så oplevet min far og mor det en gang hver og jeg to gange, at vi har stået med telefonrøret i hånden, hvor vi skulle til at lægge på, så ringet vores telefon...
Det er ikke sket mere end de fire gange i alt, og er ikke sket siden...
Men digtet er også basseret meget på, at jeg ved at hun troede på det overnaturlige, hvor jeg så lidt henviser til det..

Da jeg skrev den, skrev jeg hvad der faldt mig ind, som passede til min mormor, som digtet er skrevet til, jeg mistede hende i 2009

Jeg er ikke som sådan ordblind, men har problemer med at stave nogle ord, så googler jeg dem, men er blevet testet og er ikke ordblind...
Det er et digt, som jeg skrev noget tid efter at jeg mistet min mormor tilbage i 2009...

Jeg har faktisk gjort så historien bliver en del af en længere historie, hvor man følger Jeg-personen som ny chef på en politiafdeling, hvordan hun klare sig igennem første drabsag, hvor delen med voldtægten bliver en del af historien..

Jeg er faktisk ved at rette den for fejl, hvilket også gør at der bliver fjernet lidt her og der, men så bliver der også skrevet en til her og der, der bliver ændret ting, så det giver bedre mening.