Hej Maria,

En stor ros for den måde du har delt digtet op på, som gør mig nysgerrig og også får mig til at læse digtet flere gange for at få det hele med. Digtet er som jeg læser det, delt op i 3 afsnit. Erkendelse, længsel, tålmodighed. Jeg er selv et meget utålmodigt menneske, så det er inspirerende om nogle der har den evne.

De bedste hilsner
Sebastian

Hej Ditte,
Først og fremmest er det et meget velskrevet digt, og du er virkelig god til at koble metaforiske handlinger til de følelser du vil ramme i digtet.
Digtet efterlader mig dog som læser med følelsen af at det er skrevet i indebrændthed, som om at den meget fine lyrik får kraftigt modspil af lysten til at komme af med nogle frustrationer. Hvis mine antagelser er rigtige, skulle du måske prøve at skrive et digt hvor du slet ikke lægger bånd på dig selv.
Ps. vi mænd er altså ikke så slemme, alle sammen :)
De bedste hilsner
Sebastian

Hej Patrick,
Et rigtig dejligt digt om Bornholm og det særegne ved denne Østersøens perle. Det er som om at du betragter øen i facts, som en "turen går til" i lyrik. Hvis det er meningen er det virkelig vellykket!

Hej Anne,
Tak for et rigtig godt digt. Det er virkelig velskrevet, og jeg får som læser rigtig meget ud af det. Som jeg læser det, skildres ikke kun årstiderne, men selve det kompleks at vi mennesker nogle gange ønsker det uønskede og føler os hjemme her i.

Hej Cecilie,
Det er et virkelig rammende digt om hvordan man med tid kan se tilbage på sine handlinger. Det virker i digtet som om at du i højere grad angrer den måde du forvaltede hans kærlighed på, end at det endte med et brud.

Langt de fleste mennesker kan tilgive hvis man ved at der angres, men det er kun de stærkeste der tør indrømme sine fejl.

Jeg tænker straks på sommer i denne vinterkulde. Dit digt giver nogle dejlige billeder af hvad et hus/hjem kan betyde og hvordan vi identificerer os med det.

Et dejligt velskrevet digt, som man som læser får lyst til at læse igen. En god refleksion over tid, som først nu er begyndt at gå hurtigt for mig. Jeg kan også rigtig godt lide det billedlige ved "dagsbogsblade", da det for mig beskriver en person der er omhyggelig med sine minder, og alligevel må se sig slået af tiden.
/Cabeza

Først og fremmest et dejligt digt og en dejlig enkelthed. Vi er forhåbentlig alle herinde for at blive endnu bedre, så jeg håber at det er i orden at jeg kommer med lidt kritik og gode råd.
Som der er skrevet i en tidligere kommentar, skal du overveje rytmen nøje. Når jeg skriver digte af samme opbygning, forsøger jeg at gøre sætninger med samme placering i de forskellige vers nogenlunde lige lange, så du får en nogenlunde ens struktur digtet igennem. Et enkelt sted havde jeg svært ved at skelne mellem hvad der var emnet:

"I venskab gælder alle kneb.
Det er nok den største kærlighed der findes.
Venskaber er noget man aldrig kan smide bort.
Den bliver siddende i ens hoved."
- Her er jeg i tvivl om hvad "den" er. Kærlighed eller venskab.

Jeg kan også rigtig godt lide din metafor om hvad der smides ud. Måske kunne du skabe endnu flere billeder i læserens bevidshed, hvis du gik endnu mere ned i hvad du smider ud, eksempelvis "resterne fra gårsdagens kedelige måltid", omvendt kan jeg rigtig godt lide din enkelthed, så jeg er også lidt bange for at en eksemplificering vil ødelægge mere end den gavner.

Jeg ser frem til at læse mere.

Du beskriver her en kompleksitet virkelig flot og rammende. Ikke meget er så komplekst som den tid efter man har eller tror man har elsket et andet menneske, og hvor følelser og tilbagefald bølger frem og tilbage.
Din komposition er rigtig god og jeg tror at du rammer mange af de tanker og overvejelser, som vi alle har været igennem. Beskrevet på en måde der får én til at tænke endnu en gang. Flot skrevet!

Personligt er jeg nok mest til frygtens gen. Du fanger mig virkelig i starten af dit digt. Jeg kan særligt godt lide den måde du har sat dette afsnit op på, hvor hver linje kan stå for sig selv, og gennem læsningen forbindes til den næste. Du mister mig lidt igennem digtet, det er muligt at det er mit abstraktionsniveau den er gal med.

Et godt digt der på en meget klar måde beskriver en afmagt.
Du virker i digtet forholdsvis afklaret. Det kunne være spændende hvis du forsøgte dig med endnu mere refleksion, uden konklusioner.