Fedt digt. Genkendelige overvejelser, og nogle du kommer med svar på. God start med at vi ved at vi er ude at gå i sandet, på kanten mellem ude/hjemme. Så kommer havet, lyder som et godt sted. Men så forstår jeg det som med presset fra oven, af stormen, søger du ind mod de sure æbler hvor der er tryghed og kærlighed. At det ikke nytter at blive ved med at søge og vove sig ud på det blå hav men at man også må tænke på hvem man er og hvad man kan give.
Min yndlings verslinje er når du siger: "Kan man fare vild når man ikke har et mål". Den siger meget.
Alt i alt vil jeg sige at det er et super interessant digt der har mange lag i sig, og hvis der var noget jeg skulle kritisere, så er det at jeg var gået ud på havet, men nu ved ikke hvorhenne dit hav ligger:)
-Bardur

En virkelig god dynamik i din fortælling. God brug af bindestregerne og en interessant måde at fortælle på. Håber der kommer en del 3! Vil også understrege hvor speciel stemningen er i digtet, at den passer så godt med 'ærteblomstrene' imens 'læreren' havde en anden stemning. Det gør den mere fangende og man begynder at tænke på alle mulige forklaringer på hvorfor Agnes er som hun er.
Men havde lidt svært ved at forstå: 'Sjælens spejle reflekterede ikke længere mig'. Fordi den kan have så mange betydninger, og man kan tolke det på mange forskellige måder. Det er nogle gange en god ting, men i dette tilfælde havde det hjulpet mig at se situationen bedre hvis der kom en lidt mere konkret metafor. Måske du kan tænke lidt over hvilken følelse du vil belyse, og så spille lidt med mulighederne om hvordan du kan vise det. Bare et forslag:) Skriv endelig hvis du vil have jeg uddyber. Er ellers meget betaget af det du har skrevet.
-Bardur

Den er flygtig og jeg mærker situationen. Det er interessant hvordan du får det billede af 2.personen til udtrykke sådan et klart billede af hvor lidt der skal til for at sindet fæster sig ved et menneske. Og med silhuetten ude i ørkenen får du sådan et klokkeklart billede frem for hvordan det føles. Jeg er fan, flot digt.
Men måske du kunne overveje opstillingen af digtet. Jeg tænker på første strofe hvor du skriver: "I nat vågnede jeg brat/ hørte jeg vinden susende". Der ville jeg enten have skrevet 'jeg hørte', i steden for 'hørte jeg', eller markere på en anden måde at det er "I nat vågnede jeg brat/ (i nat) hørte jeg vinden susende", som man kunne markere med et ekstra linjeskift efter I nat. Bare et forslag:)
-Bardur