Jeg har ik lyst til at forklare følelsen, som skabte teksten.
Men bare det at du mærker noget, eller at teksten vækker en forståelse i dig, om du vil, har bekræftet at tekstens hensigt er opnået.. det jeg glad for !

Mht de tre punktummer, vil jeg bide krogen, og tage din fakta til mig :) men jeg forbeholder mig stadig retten lidt kritisk distance . . .

Jeg vil mene at første halvdel siger dig en del. Det tror jeg også at du er enig i. Dog kan det være at du ikke bryder dig om den, eller andet.
Men afsnittet er ikke skrevet for at selvophøje noget elle nogen. Jeg bruger hverken ordet "hævet", eller "eneste" som kan bruges i sammenhæng med arrogance eller selvophøjelse.
Det bare. . . En følelse, som vi måske begge har erfaret. . .
Hmm.
Andet kan jeg ikke umiddelbart sige, udover, at jeg er taknemmelig for din konstruktive kritik og interesse !

Hej igen!
Jeg har kigget dit tekst/kommentar igennem.
Jeg føler mig nødsaget til at skrive en lille redegørelse eller besvarelse, om du vil...
Teksten er skrevet til den lærde, som ikke har brug for forkundskab til indholdet eller lix'en. Jeg har ikke læst din reference, men jeg vil dykke ned i det, på et tidspunkt =]
Jeg har gået tegnsætningen igennem, og som du selv påpeger, er det "rigtige" at undlade de to kommaer i første sætning.
"EN tyngende skuffelse" - godkendt
"Hvorvidt"- jeg referere til den bitre indsigt, men stiller ikke spørgsmålstegn snarere en tvivlhed da indsigten ikke nødvendigvis er absolut, men fortvivlet... dette er også årsagen til de "..." jeg har sat til sidst i hvert afsnit.
Måske er det bare mig, men de illustrere en slags, melankolsk bitterhed ;)

Som forreste led i indsigtens hær, mærker og ser man bedre og oftere fjenden. Ulykkens fortvivlende tomhed. End det uvidende individ, der ikke kan se længere end baghovedet på soldaten foran...
Vil ensomhed og fortvivlelse for evigt jage den oplyste?

Hvem er fjenden?= ulykkens fortvivlende tomhed!
Selvom det kan læses som "ordgejl" mener jeg det er essentielt for afsnittet.
Men jeg kan godt se, at punktummerne kan få læseren til at misforstå.
Man skulle måske istedet lave det til en indskudt sætning? -
"Som forreste led i indsigtens hær, mærker og ser man bedre og oftere fjenden, Ulykkens fortvivlende tomhed, end det uvidende individ..."

Det er indsigtens hær, fordi vi alle har en indsigt, men ikke nødvendigvis den samme. Ord leddene i hæren fungere lidt som , " omfanget af indsigten, eller, størrelsen af indsigten "
Billedsproget har lidt småhuler, måske. Men der er intet "kæmpe" hul, så man falder ikke lige igennem ;) Medmindre forståelsen er begrænset...

Jo, vægt på sidste linie ! Den er jeg med på !
Vil Ensomheden og Fortvivlelsen for evigt jade den Oplyste?

Håber det gav en afklaring, eller formåede at forklare et eller andet, som jeg prøvede at sige !

//Anders

Første indtryk: Hold da op !
Glæder mig til at læse din kommentar igennem, når jeg finder tiden ...

Tak for din kommentar... Og det glæder mig, at den vækker en genkendelse, og måske et bekræftende nik, ikke mindst hos faren..

Tak.. og fordi de vigtige ord vækker en forståelse
/Anders
ps. Jeg nyder også, når jeg har tid, at læse dine værker.

Det var i sandhed et desperat forsøg på at tøjle nogle meget konkrete tanker med ord.. Tænkerens tanker, ja.
Tak fordi min tekst giver mening hos dig, muligvis, som den gør hos mig...
/Anders

Hvilken fed function- besvar kommentar.. jamen dog..
Anyway.
Tak for din kommentar !