Mens vinterens kulde trænger sig på, i det små,
og man længes mod hvordan det nu må gå.
Længes efter forgangne tider,
man i forsøget sorgen spider.
Mens årstidens ur fryses i stå,
man beder Magterne det bedre må gå.
Se tiden løber fra hver en mand,
som gisper mens han drukner i tidens sand!
O Odin gammel og vis.
Kom nu frem mens tid er og få Din Pris.
For Du er bekendt med Blodets Pris.
Det mest dyrebare i livet:
Er Din indsigt som Du betalte den fulde pris!
Jeg, Munin Dig kalder: For jeg alskens tanker fra Hugin sammenfletter.
Sammen med Tanke (Hugin) jeg flyver Hjem til Dig.
Bringer hver dag nyt om Verdener alle ni.
Hør O Odin mit ravne skrig!
/Munin aka. D