Tit føler jeg mig som en ensom ulv
med svedige håndflader og hjertebanken
som spekulerer i stilhed
om menneskene er ligeså bange for mig
som jeg er for dem
Når de endelig skal møde mig igen
snart
Vil de prøve at domesticere mig?
Vil jeg flygte i skræk?
Eller æde dem levende?
Jeg holder mig fra de Høje Bakker
mod nord
for jeg er Højdeskræk
Er jeg bange for at falde?
Eller har jeg mistet tilliden
til om jeg kaster mig selv ud over kanten?
Jeg ville ønske jeg var normal
sagde jeg tre gange i dag
og kunne ikke hyle af Månen
mens Skønhederne ligesom jeg
var ude at rekognoscere
Inderst inde
er jeg jo bange for jer
for I Dræber mig
og jeg følte mig så ensom
jeg kunne Dø.