En respektabel mand, tager toget ind til byen hver dag
Til den daglige trummerum, stress og jag
På skrivebordet står et billede af konen og to børn
Medens han tager sin daglige tørn
Håber at sliddet en dag vil bære frugt
Det er oktober med mørke, kulde, blæst og fugt
Endnu en manisk mandag med masse psykoser
Tidspres, ræs og og myoser
Han glemmer hele tiden at huske
Tilværelsen skrider, en borger der ikke må sjuske
Omk : Et hundeliv i rotteræset
Stresset og udfaset
Jeg står af jeg slår ikke til
Drømte noget andet, ikke dette jeg vil
Efterstræber ikke et liv i modvind
Hverdagens ræs stempler ind
Er ved at gå ud af mit dårlige skind
Hudløst viser det forjagede liv fjæset
Et hundeliv i rotteræset
Det flimre for mit åsyn sortner for mine øjne
For at overleve må jeg benytte løgne
Over for mig selv og omverdenen
Flytter maden rundt på tallerkenen
Har mistet appetitten, har forkølelsessår
Mit hjerte banker og jeg er ved at miste mit hår
Jeg er kvart impotent ikke længere casenovaen
Endelig weekend falder bevidstløs om på sofaen
Før afgørelsen på Vild Med Dans
Selv fredag er sort, en tilværelse uden glans
B : Vedvarende mandag
Overbelaster hele mit grundlag
Det er en kronisk kolera og pest
Et baghold som en Trojansk hest
Trædemøllen, rotteræset og hamsterhjulet
Hundelivet som rotten i fælden er forpulet
Vedvarende på vagt, vanvid og vrede
Ugens ugerninger og vildrede
Svedeture og dødsangst
Med fravær som bifangst
Føler min tilværelse allerede er afsat
Er altid ukoncentreret og træt
Går ud som et lyn før fanden tager sine sko af
Vågner tidligt før natten bliver til dag
Jeg har tinnitus og synkebesvær
Jeg er altid aggressiv, sur og tvær
Knuden i maven giver opstød
Kød og blod, følelsesmæssigt afdød
Knokler for noget som jeg ikke ved hvad er
Bliver indelukket, fraværende og sær
Mistrivsel i en kattepine
Fundamentet til verdener der ikke er mine
Der er noget Sisyfos i os alle i farten
Men hvorfor skal jeg indtage broderparten
Manisk mandag, traumatisk tirsdag
Onsdag og torsdag tilværelsens afslag
Fredag med lys i tunellen
Et modkørende lokomotiv er modellen
Omverdenens krav giver præcedens
Mørke i horisonten medens
Håbet er sort jeg venter på pension
Klamre mig til det mindste strå i denne situation