Sidste stak tager stikket
Høet står som et mål af lykke
Den sidste skyldner sender du blikket
Alt føles udlignet og besmykket
Omkvæd:
Hvor går vi hen, Herre, når sneen fylder op ved døren
når intet mere er synligt som det er på denne dag
Altid fremad, hvisker Karlen Magnus, fremad for søren
Foråret når vi atter til - efter mørkets tabte sag
Vers:
Stilheden vil ikke ankomme
Trods året lignes med omhu
Høsten i hus og undermål pr. tomme
Ikke alle nyder at trækkes til trug
Omkvæd:
Hvor går vi hen, Herre, når feen murer bedre uden mørtel
når alting er usynligt og hendes lykke viser flag
Altid fremad, hvisker Karlen Hansson, fremad for flirten
Foråret når vi atter til - efter mørkets tabte sag