Jeg elsker bølgerne som slår mod stranden ind
De som er født af noget så simpelt som vind
Jeg kan lykkeligt observerer dem i timevis
I en trance hvor mit sind bliver let som forårets morgendis
Det er et uimodståeligt sammenstød imellem naturens stærke kræfter
og den ro naturen efterlader sig herefter
Det er en smuk balance
Den slags som aldrig vil miste sin dekadence
Ingen bølge er ens og ligner alligevel alle hinanden
Hver bølge er påvirket af den næste og dens indblanden
Ingen dag er havets horisont ens og de ligner alligevel alle hinanden
På mange måder gælder det samme for mennesker og forstanden
En ny bølge glider i et harmonisk tempo frem hele tiden
Og i det sekund bølgen rammer kystsiden
Så brydes harmonien og et perfekt og kaotisk virvar skabes
For så at glide ud og med harmonien genforenes
Jeg er dybt fascineret
Det simple er så kompliceret
Det gælder både bølger og livet