Kom ta min hånd
Der er ingen bånd der binder vores ånd
Vores bryllupsrejse blev kort
Noget blot og noget sort
Hverdagens bærme bære frugt
Noget nydt og noget brugt
Du har urene men jeg har tiden
Vi blev vidne til en vis viden
Vi er de fortabte børn
Hverdagens tommerum tog en alt for stor tørn
Omk : Hverdagen var et virvar der kaldte på et svar
Det var de små ting der var
Dråben der fik hjertet til at løbe over
Der fik forholdet til at gå midt over
I bund og grund ligegyldigheder
Du har stort set ingen fejl selv om jeg leder
Men hjerner kan kollapse, det blev skidt fremover
Det var dråben der fik hjertet til at løbe over
Ufreden blev forstyrret og vi slog os på roen
Som den første prognose på udløbsdatoen
Vi havde forsøgt at menneskeliggøre
Men kilden var ved at udtørre
Hverdagen blev dagligt ukomfortabel
Der blev dårlig tone skønt det ikke var kapabel
Et følelses register med et vist spænd
Vi var bagmænd for vore egne banemænd
Mere proaktiv i intet at gøre end spillende
Mere tonedøv end levende
Vi måtte kapitulere og forsøge at nå planetens bue
Er der en verden udenfor at anskue
En lykke på fromme drog afsted
Levemand med dødsangst midt i et vadested
Slog mig mere på flasken end jeg slog til Søren
Forsøgte med så meget laden og gøren
Nu ligger jeg i ske med mine fortrydelse
Ligger vågen med mine anskuelser
Forsøger at holde på den sidste glans
Jeg tager en svingom med min døde dans