Det er som at trække tov
Bare slet ikke for sjov
Hun giver blot en lille tanke om løsrivelse lov
Og hendes samvittighed er væltet, kollapset og hun føler sig inkompetent og flov
At blive ved med at hive, føles som intet mindre end lov
Hendes muskler definerer begrebet smerte og alligevel kan hun ikke ænse sine egne behov
Hun bliver ædt op indefra af forventninger på rov
Og skovlet væk af usikkerhedens og ignorancens plov
Det sortner for hendes blik
Hun giver slip
Hun er faldet, er skræmt og smerterne er mange
Hendes fingre er stive, stadig formet efter grebets fange
Først er hun blændet af at være panisk og bange
Lammet af flere ubarmhjertige fremmede følelser at måtte undfange
Hvordan skal hun nogensinde kunne finde balancen igen med kræfterne så trange
Hvem er hun overhovedet når hun ikke trækker tovene lange
Her lå hun i måneder og af flere omgange
Kæmpede en ulidelig mental kamp, om at frigøre sig fra fortiden, der snoede sig om hendes liv som en kvælerslange
Hun indser langsomt at hun har oplevelser, eventyr - ja, et liv at indfange
En antydning af tro og håb, når hun i al ydmyghed, at forlange
Hendes før undertrykte sjæl, nynner endelig sirlige melodier og klange
Hendes hjerte danser langt om længe til uafhængighedens, frihedens og sine egne sange