Godt jeg ikke er kæreste med mig
Jeg flyver højt for enden af en flugtvej
Jeg er perfid morbid, blottet for social vid
Fuldkommen uinteresseret i et andet individ
Jeg går på vandet, skiller vandene
Kan gå tørskoet og indtage landene
Mit ego danser fandango med mit overjeg
Mit underliv leger en farlig fangeleg
Omk : Størknet hjerteblod
Panisk angst for at gøre bod
Mit åsyn er sløret
Angsten for at blive afsløret
Som tom og imbecil
Frygten for at de aflæser min profil
Får mig til at slikker mine salte tårer
Medens jeg ligger stille på min lig båre
Godt jeg ikke er kæreste med mig
Udadtil er jeg tjekket og sej
Jeg kører med klatten
Om dagen og natten
Jeg er den billedgjorte Casanova
Kæmper kun for min egen sag
Min metier er ikke at gi men at ta
Godtager aldrig et nej, et afslag
B : Ordets død, hør min bøn
En fattig tavshed ligger i løn
Selvfed som selvmedicinering
Holde masken ingen abstrahering
Intet, intet må komme under huden
Forvrængede grimasser bag ruden
Groteske ansigter bag vinduet
Angsten for at blive beskuet
Gør tilværelsen så forbandet komplekst
Lykke er ude af mit livs kontekst
Føler mig hjælpeløst fortabt
Skønt monstret er selvskabt
Ligger i ske med mine egne brodne kar
Tilværelsens friktion giver ar
Godt jeg ikke er kæreste med mig
Forestiller mig at livet er en leg
Jeg er selvglad og selvfed
Alle knib gælder i krig og kærlighed
Jeg skjuler mine dyder og laster
Kaster aldrig mine masker
Jeg cirkler om min egen navle
Slår selfie op på min altertavle