hvad hvis jeg mister evnen til at flyve, midt i en landing
og styrter stort, front først
hvad hvis jeg letter og straks glemmer min destination
og flyver uden retning
hvad hvis jeg flyver, svævende gennem himlen
og bliver blind
og kolliderer med alt og alle
hvad hvis jeg flyver for stejlt mod mine drømme,
og ender i lodret stall
og falder lammende mod jorden
hvad hvis jeg i jagten på håb
falder og falder og falder,
men til sidst finder håbet på jorden og ej i himlen