Nogle gange svømmer jeg ud i håbets bølger
langt ude på havet, hvor drømmene er så grænseløse som dybet er mørkt af uendelighed, og hvor jeg selv er skillelinjen mellem himmel og havet og livet og døden
Nogle gange svømmer jeg derud og glemmer at det er der jeg drømmer og drukner, drukner og drømmer
der hvor min mangel på luft betyder at jeg dykker mig nærmere uendeligheden eller intetheden eller døden
Nogle gange må jeg minde mig selv om det
jeg løfter kanten af bukserne ned i siden af lysken og det dybe røde ar sender sit minde af et skarpt dødeligt kys tilbage
Jeg tager en dyb indånding