Jeg står ved kanten
af de tomme grave
i mit sind
Klokkerne ringer
Ligtoget bringer de sidste rester
frem mod mig
Levn af de drømme
der døde
inden de kunne flyve frit
De er små i dag
gravene
Det samme var vel
mine drømme
Jeg kendte dem ikke
disse drømme
De nåede aldrig mit sind
Mine begrænsninger
slog dem ned
inden de blev modnet
til dristige tanker
jeg turde leve gennem
Jeg mærker kun et tab
uden indhold
og en flig af det mørke
som overvandt dem