Fængslet i mit eget sind
intet når ud intet kommer ind
Alene bag disse tremmer
ensomheden mig fast omklamrer
Hvis nogen mig i hånden ku' tag
og hjælpe mig igennem dag for dag
Men ingen har kræfter og overskud
til at følge med mig helt der ud
Og hvordan skal nogen forstå
hvad jeg ikke engang selv kan formå
En ting jeg dog med sikkerhed ved
ensomheden gør mig meget ked
Disse tanker er alt for tunge
når de er værst så blir' de onde
Så ønsker de at tage mig af dage
for så får jeg fred for denne plage