Når kærlighedens nådestød rammer dybt i ens kød
og flænser alt på legeme og krop
Så skriger selv det blodigste skød.
til kærlighedsgudinden på bjergets top
Hun tager farven fra ramtes lød
Og tvinger kærlighedens sorger til stop
Inden de når den kolde død.
Så dukker kærligheden atter op.