Mørklægningsgardinet garderer mig mod mørket, der skinner udefra gennem den lille sprække, som ikke kan tildækkes
Man kan ikke dække det helt, den lille åbning af lys og mørke, glæde og liv der leves derude
lyset i mørket sortner mit sind, flammerne næres af beviserne for min uduelighed
selvom jeg kigger væk skriger skyggerne det alligevel om det der aldrig kan lykkes
Værelset
Dér hvor der udkæmpes en kamp
hvor efterladenskaberne ligger som ofre for kræfter, der ikke er af denne verden
Rodet
Beviserne på dét, der ligger bag øjenlågene, som kigger ud og lægger låg på drømmene
som mælkebøttefrø i en storm
skabt og tabt på den forkerte årstid
lig af uspirrede drømme på vinterfrossen jord
som en gren på en vinstok
amputeret fra sin stamme
bitre druer, som forgifter alle, der fortærer frugten
eller hvor der blot ingen frugt er, at tage
Jeg ligger visnet
indenfor
på det her Gudsforladte sted, der aldrig kan være forladt af Dig, da du i din evighed og kærligheds magt aldrig kan forlade mig, men dog forlade jordens synlige univers
Det synlige, sproget for de seende, men jeg er ikke blot en, der ser, men en der tror og beder og ånder
jeg er i virkeligheden blind eller alt for nærsynet og langsynet; for Du bor jo i mig, men jeg har efterladt mig selv og alt er sløret
Jeg har forrådt mig selv i min egen forladthed
Jeg kan ikke forlade forræderen
for den har både ingen magt og al magt i mig
dets påstande har ingen belæg, føler sig dog hjemme i mine tanker
Guds ord står skrevet i mit hjerte, og Hans arm evigt udstrækt mod mig
Hans nåde er dybere end et sort hul
evigt tilstrømmende, udspringende fra livets flod og Hans trone
nåden flyder over i min hånd
Jeg kan ikke begribe det, jeg kan ikke begribe det
Griber du mig, når alt er tabt
når jeg falder håbløst ned i det sorte hul
nådens dybe hav, hvorpå Du færdes?
Jeg kan ikke begribe det, jeg kan ikke begribe det
Er dette mørke efter livet som stjernehimlen eller som bag mine garderende gardiner?
Ser jeg ned på de levende som en stjerne beskuer
Eller er udsynet blokeret for den gamle have
Er lyset i Din kærlighed så blændende, som mørket er blindende?
Jeg er blind, men jeg vil så gerne være blændet igen
Jesus, hvorfor har jeg forladt mig
Tilgiv mig, thi jeg ved ikke hvad jeg gør
jeg savner Dig
jeg betror min ånd til Dig
Amen