Jeg tror... at jeg ved
jeg ved ...at jeg tror
i erkendelser deraf
tvivlen nu i mig bor
Ikke som en svaghed
men som en styrke
der ej ønsker egoet's
"sandhed" at dyrke
For egoets "sandhed"
occuperer rummet
for det der kunne være
udlukkes - forstummet
Med tvivl som centrum
er der rum til andres tanker
for hvem siger at egoet
vandrer på sandhedens
planker ?