Lykke er et indfanget lys
i en indfanget skygge
hvor hjertet ligger gemt
som et talent
en oversigt
en frygt for at springe
et skab under trappen
hvor pæren er sprunget
og ejeren må føle sig frem i mørket
for at finde de slidte løbesko
eller det røde slips
eller det gamle strygejern
lykken har strøget mange skjorter
foran fjernsynet til nyheder
om det vi frygter mest
at skyggen får lys
at vi finder os selv
udmast under skabet
bag skyggen
bag lykken
og til sidst eksplodere hovedet
som en vandmelon
gennemskudt af en jæger
som øver sig til at jage
menneskeheden på flugt
og den dag han træder ind i fællesskabets
helligste haler
hvor de indviede
bær rundt på deres skygger
med stolthed og længsel
og de spørg dig hvor du skal hen
de vil mærke din skygge
indfanget i et lys