Jeg trasker gennem mørkets parker.
Blandt blade og mudder,
mens poppel og pil rasler.
Buskene gemmer på mennesker,
men jeg er alene med mine tanker.
En ung kvinde går foran mig.
Hun hører mine tunge skridt,
der knaser i gruset.
De forråder mig.
Hun trækker skuldrene op om ørene - Kigger hurtigt tilbage.
Mennesket i mig skammer sig.
Udyret smiler.